EU-toppene blir mødt av generalstreik i Spania (som sagt: så fort det
viser seg noe positivt, har jeg øynene oppe). Valgdeltakelsen i Franrike
var kun ca. 60 pst., det henger vel sammen med landets gaullistiske
valgsystem. Men også her brygger det opp til storkonflikter i
arbeidslivet. Regjeringen er "konservativ", har minimal oppslutning i
befolkningen, og pussig nok er statsministeren nyliberal og
representerer således en politisk retning, som er så godt som fraværende
i den franske nasjonalforsamlingen. Det viser igjen hvor demokratiet
befinner seg i dagens verden - en by i Sibir, men noe rører seg tross
alt på grunnplanet. De som vil innføre USA/Kina/Russland-forhold på det
europeiske arbeidsmarkedet skal få noe å bryne seg på etterhvert. Gledet
meg å se at Garvik var tilbake, apropos det interessante han skrev om
klimaforhold i Frankrike hørte jeg nå i kveld, at temperaturen i Paris
er 37,5 grader og i Spania enda høyere (nærmere 40). Skal ikke ha
inntruffet siden 1947 (jeg tror det gjelder for oss varmehatere å se opp
før vi drar på ferie i år). Dessverre gjorde miljøpartistene det elendig
i det franske valget.
Karsten Johansen
Fra Information
Fagforeninger vil lamme Spanien før topmøde
af BJARKE MØLLER, 17. juni 2002
De spanske fagforeninger
har indkaldt til generalstrejke på torsdag i protest mod regeringens
reform af arbejdsmarkedet. Det kan sætte Spanien i stå, en dag før
EU-topmødet i Sevilla
BILBAO – EU’s stats- og regeringschefer får en varm velkomst, når de
drager til Den Europæiske Unions topmøde i Sevilla på fredag og lørdag.
Hele Spanien vil blive lammet dagen før topmødet, fordi de spanske
fagforeninger, UGT og CCOO, har indkaldt til generalstrejke – og der
ventes store demonstrationer i Sevillas gader, mens tusindvis af
udenlandske journalister og tv-selskaber er i byen for at dække
topmødet. De nationalistiske fagforeninger i Baskerlandet, ELA og LAB,
vil for at demonstrere deres selvstændighed af Spanien gå i
generalstrejke allerede fra på onsdag.
Fagforeningerne er rasende over regeringens forslag til en ny
arbejdsmarkedslov, som de bl.a. mener vil gøre det billigere for
arbejdsgiverne at fyre medarbejdere, og som vil fjerne de arbejdsløses
hidtidige ret til at takke nej til arbejdstilbud uden for deres eget
fag.
Det er første gang, siden José Maria Aznars konservative-liberale parti,
PP, kom til regeringsmagten i 1996, at der er generalstrejke, og Aznar
er rasende over, at den kommer dagen før, at han og det spanske
EU-formandsskab skulle sole sig i international opmærksomhed i Sevilla.
»Denne generalstrejke er en uhyrlighed,« siger Aznar, der mener, at
fagforeningerne ønsker at »plage« og »skade Spanien«.
Generalsekretær i CCOO, José Maria Fidalgo, har svaret igen med at sige,
at det, der virkelig skader Spaniens image, ikke er generalstrejken, men
at det »er et land med størst arbejdsløshed i Europa, med så mange
affaldskontrakter og med så dårlig social beskyttelse.«
Den sociale fred brudtI 1996 og i 2001 indgik regeringen sociale pagter
med fagforeningerne om reformer på arbejdsmarkedet, som banede vej for
mere fleksible ansættelser og gjorde det billigere at fyre folk på
kortvarige kontrakter. Reformerne har tilsyneladende været en succes i
et Spanien, der har slæbt rundt på Europas højeste arbejdsløshed.
I de sidste seks år, hvor Spanien også har haft høj økonomisk vækst, er
der blevet skabt cirka 3,5 million arbejdspladser, og arbejdsløsheden er
blevet halveret til nu 11-12 procent.
Over en tredjedel af de spanske lønmodtagere er dog ansat i kortvarige
kontrakter, og der har været en stærk vækst i denne type ansættelser i
kølvandet på de to lovreformer.
Aznar har dog ikke villet stille sig tilfreds med resultaterne, for han
tror, at det er muligt at skabe fuld beskæftigelse. I løbet af foråret
har regeringen derfor forsøgt at overtale fagforeningerne til en ny og
tredje reform. Men i maj forlod fagforeningerne forhandlingsbordet, og
så var konfrontationen uundgåelig. Regeringen har ophøjet reformen til
lov pr. dekret, og det har blot gjort vreden endnu større i
fagbevægelsen og i den politiske opposition. De mener, at reformen vil
føre et beløb på omkring fire mia. kroner væk fra de arbejdsløses
sociale forsikringsordning, Seguridad Social, og over til
arbejdsgiverne.
»Den 20. juni vil vi give regeringen en lektion i demokrati. Vi vil give
dem en kur i ydmyghed,« siger socialistpartiets leder José Luis
Rodríguez Zapatero.
Han mener, at det er regeringen selv, der har »fremprovokeret« strejken
med sin stive holdning. Han forlanger, at Aznar trækker dekretet tilbage
og sender sine ministre tilbage til forhandlingsbordet.
Aznar-regeringen, der kan læne sig op ad et absolut flertal i
parlamentet, har ikke tænkt sig at bøje sig for strejken, men har sagt,
at den er villig til at føre en samtale om justeringer af loven.
Fagforeningerne stoler ikke på regeringens løfter, og socialistpartiet
drager sammenligninger mellem Aznar og de »autoritære« metoder, som
Jernladyen, Margaret Thatcher, anvendte i firserne over for de britiske
fagforeninger.
Socialisterne vejrer morgenluft, for de håber, at strejken kan bringe
dem ud af det politiske dødvande og atter give dem vind i sejlene blandt
vælgerne.
»UGT og CCOO lyver, når de siger, at vi vil skære i understøttelsen.
Ingen vil få en euro mindre, og vi vil give understøttelse til 200.000
personer, som ikke før kunne få beskyttelse, og vi vil forbedre
vilkårene for ansættelse af kvinder, der er mødre,« har arbejdsminister
Juan Carlos Aparicio sagt i et interview til avisen El Mundo.
Regeringen vil med reformen også opmuntre lønmodtagere på over 52 år til
at blive på arbejdsmarkedet.
Hidtil er folk på over 52 år, der er blevet fyret fra deres arbejde,
ført over på sociale tilbagetrækningsordninger fra arbejdsmarkedet – 96
procent er blevet hængende i disse ordninger, når først de er kommet på
dem. De skal have understøttelse, indtil de er 65 år, og have
’incitamenter’ til at være aktivt arbejdssøgende, siger regeringen, men
fagforeningerne mener, at regeringens metode kan betyde, at de ældre
jobsøgere kan risikere at få et ’sultebeløb’, der ligger under den
officielle fattigdomsgrænse.
Et andet klagepunkt fra fagforeningerne er, at regeringen vil indføre en
regel om, at arbejdsløse kan miste deres understøttelse, hvis de efter
et års arbejdsløshed og derefter afviser tre på hinanden følgende
arbejdstilbud. I dag har folk kunne sige pænt nej tak, hvis jobtilbuddet
var uden for deres eget fagspeciale. Men regeringen vil indføre et skøn,
så myndighederne kan tilbyde job, der er beslægtet med fagspecialet, og
lønmodtagerne vil heller ikke længere kunne sig nej tak til job inden
for en radius på 30 km fra hjemmet.
Et tredje alvorligt klagepunkt er, at sæsonbestemte lønmodtagere, der
ofte er blevet fyret før deres ferie, fremover ikke ikke kan få
understøttelse, før de har fået betalt ferie med løn. Arbejdsgiverne har
tidligere sparet penge ved at overføre dem til arbejdsformidlingen, men
regeringen vil sætte en stopper for denne praksis. Fagforeningerne
frygter dog, at lønmodtagerne mister et socialt sikkerhedsnet, uden
garanti for at kunne hente pengene ind ved en retssag mod
arbejdsgiverne.
Spanierne støtter strejkeEn meningsmåling fra statens center for
sociologiske undersøgelser, CIS, viser, at 50,6 procent af spanierne
støtter generalstrejken, mens 34,7 procent af de adspurgte tager afstand
fra den.
34 procent af spanierne siger, at de har tænkt sig at deltage i
strejken.
Lufthavne, jernbaner og buslinjer vil blive lammet på torsdag, og
affaldet vil hobe sig op i gaderne, som det skete den 14. december 1988,
da otte millioner vrede arbejdere protesterede imod den daværende
socialistiske regering.
I 1992 før olympiaden i Barcelona forsøgte fagforeningerne atter at
mobilisere, men med mindre held og kun en tredjedel af lønmodtagerne gik
i strejke.
Derimod fik generalstrejken i januar 1994 store politiske konsekvenser.
Fagforeningerne mobiliserede imod socialistpartiet og Felipe Gonzales
forsøg på at gøre arbejdsmarkedet mere fleksibelt og gøre det billigere
for arbejdsgiverne at fyre folk.
Den fik så bred opslutning - også fra Aznars konservative PP ! – at den
sammen med en række korruptionsskandaler var en medvirkende årsag til,
at Gonzales og socialisterne to år senere tabte parlamentsvalget.
Før generalstrejken på torsdag er kortene vendt om, og denne gang er det
socialistpartiet, der håber at kunne vinde politisk kapitel på
generalstrejken imod den siddende regering.
Aznar regeringen har – til fagforeningernes store utilfredshed –
dekreteret, at der på torsdag skal sikres et minimum af offentlig
transport, være gas, el og vandforsyning af hensyn til nationens
interesse og at de strejkende som minimum skal tillade direkte
tv-nyheder, telefon og internetforbindelser.
Man har medtaget det sidste punkt efter, at en gruppe vrede personer i
fredags lavede en sabotageaktion imod Telefonicas fiberoptiske
kabelnetværk.
Fire steder i Madrid blev kablerne savet over med en motorsav, og det
førte til afbrydelser i telefonsamtaler, fik internetforbindelser til at
bryde sammen i det nordlige Spanien, og lukkede bankautomater og
kommunikation i enkelte lufthavne. Regeringen frygter nye
sabotageaktioner på torsdag.
______________________________________________________________________________
ifrance.com, l'email gratuit le plus complet de l'Internet !
vos emails depuis un navigateur, en POP3, sur Minitel, sur le WAP...
http://www.ifrance.com/_reloc/email.emailif
This archive was generated by hypermail 2.1.2 : 11-07-02 MET DST