USA-regimets paranoia vokser

From: Karsten Johansen (kavejo@ifrance.com)
Date: 08-05-02


Som angsten hos tyrannen Damokles vokset for sverdet over hans hode, jo
mer hans egen makt vokste, vokser den amerikanske verdenstyrannens angst
for sin egen overveldende makts vekst og virkninger på en absurd måte.
Et regime på vei stadig lenger inn i sin egen variant av obskurantismens
og den uendelig selvtilfredse galskapens mørke, kun omgitt av "allierte"
rævdiltere, men dessverre utstyrt med makt til å utslette oss alle
utallige ganger.

kj.

Fra Politiken:

USA udvider ondskabens akse

Af Erik Ettrup, Washington

Den amerikanske regering tror, at Cuba er i gang med at udvikle
biologiske våben og samarbejder med såkaldte slyngelstater som
Nordkorea, Irak og Iran.
I en tale mandag i den konservative tænketank Heritage sagde
viceudenrigsminister for våbenkontrol John Bolton, at Cuba, Syrien og
Libyen sammen med de tre ovennævnte nu officielt indgår i, hvad
præsident George W. Bush har kaldt ondskabens akse i sin tale til
nationen tidligere på året.

Stærk kritik af Cuba
Bolton beskyldte også Libyen for fortsat at søge at få atomvåben, men
den stærkeste kritik blev rettet mod Cuba.

Bolton, der ikke kom med detaljer, opfordrede Cuba til at standse
leverancerne af udstyr og ekspertise til 'slyngelstaterne'.

Han sagde, at Cuba burde overholde konventionen om biologiske våben, som
landet har underskrevet (men som USA selvsagt selv nekter å overholde,
min anm. kj).

'USA vil reagere'
Han advarede Cuba om, at USA vil reagere, hvis landet ikke standser sin
udvikling af biologiske våben, men nævnte ikke nogen form for militær
magtanvendelse.

Det amerikanske udenrigsministerium betragter Cuba som en statssponsor
for terrorisme, og det har længe været frygtet i ministeriet, at Cuba
skulle bruge sin sofistikerede viden til at udvikle biologiske våben.

'Latterlig og absurd påstand'
Men det er første gang, USA er fremkommet med en direkte anklage.

I sin tale noterede Bolton, at Fidel Castro sidste år besøgte Iran,
Syrien og Libyen, alle stater, der optræder på USA's liste over stater,
der støtter terrorisme.

En talsmand for det cubanske interessekontor i Washington Luis Mariano
Fernandez sagde tirsdag, at Boltons erklæring »er latterlig, absurd og
en løgn«.

Kritik på hjemmebanen
Og udvidelsen af 'ondskabens akse' med Cuba møder også kritik fra
amerikanske akademiske kredse.

Peter Hakim, der er formand for Inter-American Dialogue, et
forskningscenter i Washington for latinamerikanske forhold, siger til
dagbladet Los Angeles Times, at der ingen håndfaste beviser er for, at
Havana skulle være i gang med et sådant program.

'Vanvittigt'
»Det er vanvittigt. Hvis Bolton havde nogen som helst beviser for sin
påstand, burde han offentliggøre dem«, siger Peter Hakim til Los Angeles
Times.

Selv om der i den amerikanske kongres er en stigende interesse for at
normalisere forholdet til Cuba efter 43 års embargo, så er
Bush-regeringen i gang med at genvurdere, hvad der kan bringe Fidel
Castro til fald og indføre demokrati i landet.

Boltons erklæring kommer efter en gennemgribende debat i regeringen, og
den repræsenterer ifølge ham selv »en velovervejet bedømmelse i
regeringen af, at Cuba på dette område udgør et alvorligt problem«.

'En politisk erklæring'
Julia E. Sweig, der er viceformand for latinamerikanske studier ved
forskningscenteret Council on Foreign Relations i New York, siger til
Los Angeles Times, at Boltons bemærkninger peger i retning af, at
Bushregeringen bliver presset af den cubanske lobby i USA, der ønsker,
at Bush skal distancere sig fra Clintons politik og støtte
eksilcubanernes kamp mod Castro.

»Jeg ser det som en politisk erklæring«, siger hun til Los Angeles
Times.

(7. maj 2002 kl. 22:30)

 
______________________________________________________________________________
ifrance.com, l'email gratuit le plus complet de l'Internet !
vos emails depuis un navigateur, en POP3, sur Minitel, sur le WAP...
http://www.ifrance.com/_reloc/email.emailif



This archive was generated by hypermail 2.1.2 : 11-07-02 MET DST