http://webavis.information.dk/Fremvisning/Webavis/AviFrames.dna?pVisID=32040
288373816626
Dårligt politisk håndværk i Gillon-sag
13. juli 2001, af Pia Fris Laneth
Ved at godkende den nye israelske ambassadør har Danmark sat sig i politisk
dilemma, der næsten kun kan gå galt, siger seniorforsker Bjørn Møller
»Det virker som om, Udenrigsministeriet har begået alle de fejl, det er
muligt at begå i denne sag,« siger seniorforsker Bjørn Møller, Center for
Freds- og Konfliktforskning. ’Sagen’ er den nye israelske ambassadør Carmi
Gillon, der ankommer til Danmark til august. I sin egenskab af forhenværende
chef for den israelske efterretningstjeneste var han ansvarlig for brug af
tortur. Derfor truer Enhedslistens Søren Søndergaard med at politianmelde
ham. Bjørn Møller uddyber: »I dette tilfælde blev man gjort opmærksom på
problemerne, inden Gillon blev officielt godkendt – og så burde man
selvfølgelig have tjekket mandens akreditiver og reageret.« Sagens forløb
ser således ud: Israel offentliggjorde navnet på landets nye ambassadør 10.
juni. Fra den 17.-19. juni protesterer de to israelske organisationer
Komiteen mod tortur i Israel og menneskeretsorganisationen B’Tselem
officielt og skriftligt til udenrigsminister Mogens Lykketoft. Fra dansk
side lød der protester fra Amnesty, Centret for Menneskerettigheder og
Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre. På FN’s internationale
dag mod tortur 26. juni skriver udenrigsminister Mogens Lykketoft i en
kronik i Jyllands-Posten blandt andet, at »Folkeretten er klar: Det er en
absolut forpligtelse at afholde sig fra tortur – under alle omstændigheder
og overalt i verden.« Dagen efter den 27. juni underskriver dronning
Margrethe Carmi Gillons agreement – godkendelsen. Der var altså god tid til
at reagere, understreger Bjørn Møller: »Man burde simpelthen have skrevet
til til den israelske regering og fortalt dem: ’Hvis sender denne mand, vil
det blive pinligt for både jer og os’.« »Det burde man have gjort – både af
hensyn til os selv, men så sandelig også af hensyn til Israel. Hvis Israel
så valgte at sætte sagen på spidsen og insistere på deres ambassadør, var de
selv uden om det.«
Dilemma »Ved at acceptere Gillon har man sat sig selv i et gevaldigt
dilemma,« påpeger Bjørn Møller. »I sidste ende risikerer man enten at
overtræde FN’s konvention mod tortur eller Wienkonventionen om diplomatisk
immunitet. Det kan næsten kun gå galt,« siger han. Det juridiske dilemma er,
at Danmark på den ene side ifølge Artikel 6 i FN’s konvention mod tortur er
forpligtet til at tilbageholde en person, der er under mistanke for at være
ansvar for udøvelse af tortur. På den anden side må andre landes diplomater
ikke anholdes eller tilbageholdes ifølge Wienerkonventionen. Hvis det ender
med, at Gillon bliver anmeldt, bliver det op til domstolene at afgøre,
hvilken konvention, der trumfer. Godkendelse af ambassadører er normalt
ekspeditionssager: »I langt de fleste tilfælde er det helt uproblematisk –
men Udenrigsministeriet burde være opmærksom på, at Israel ikke er
uproblematisk,« siger Bjørn Møller. »Man skulle have sat gang i det skjulte
diplomati over for Israel. Det har man ikke gjort, og det er umådelig dumt.
Man har virkelig givet Enhedslistens Søren Søndergaard alle kort på hånden,
hvad hverken den danske regering eller Israel er interesseret i. Israel har
jo allerede de problemer med, at der er rejst en sag mod ministerpræsident
Ariel Sharon i Belgien.« »Samtidig havde det været et vigtigt signal at
sende til Israel, som underbygger det, vi politisk har sagt om, at tortur er
uacceptabelt. Når en person selv indrømmer, at han har været ansvarlig for
tortur, jamen så kan vi altså ikke acceptere dem som repræsentanter for
Israel,« siger Bjørn Møller.
This archive was generated by hypermail 2b29 : 03-08-01 MET DST