NIMBY = Not In My Back Yard vil skape problemer for Bush II-regimets
atomplaner. Korreksjon til artikkelen: avfall fra Atomkraftverk fortsetter
med å være radioaktivt i 100.000, ikke 10.000 år. Det er derfor uhyre
vanskeligt, dvs. umuligt, å peke på geologiske strukturer som er helt sikre
i avfallets "levetid".
Blant de mer fantasifulle forslagene som er blitt lagt på is (!) var et om å
droppe avfallet i sentrale deler av det antarktiske isplatået, hvor
isbevegelsen er uhyre liten. Men særlig med Bush IIs klimapolitikk skal vi
nok være glade hvis denne "løsningen" ikke blir noe av.
Påstanden om at atomkraft er "lønnsom" beror på at man ser helt vekk fra
avfalls- problemet (bl.a.).
Karsten Johansen
http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=161806
Nevada siger nej til atomaffald
En summen af ørkenens fluer er den eneste lyd, og kun firben og jordegern
rører på sig. Men i kølvandet på George W. Bush' erklærede hensigt sidste
uge om at øge anvendelsen af atomkraft og anlægge en kæmpemæssig national
losseplads til det deraf følgende affald, er dette stykke jord af
overjordisk skønhed i Nevadaørkenen bestemt til at blive kernen i et
stridsspørgsmål.
Yuccaprojektet:
Forslaget om et nationalt opbevaringssted for atomaffald ventes at blive
vedtaget i 2002.
Opbevaringsstedet forventes at kunne blive taget i brug i 2010.
Atomaffald fortsætter med at være radioaktivt i 10.000 år.
Projektet i Yuccabjergene skønnes at ville beløbe sig til i alt 490 mia. kr.
Indtil videre har projektet kostet 57 mia. kr.
Anlægget skal opbevare 77.000 tons atomaffald.
Navnet er Yuccabjergene - en næsten ti kilometer lang, flad bjergryg og en
del af den omgivende jord - og striden handler ikke kun om atomindustriens
fremtid og miljøspørgsmål, men også om de oprindelige amerikaneres
rettigheder samt om myndighederne, der i nogle delstater vil udfordre den
føderale regering.
»Min energiplan pålægger energiministeriet og miljøbeskyttelseskontoret at
handle hurtigt for at finde et sikkert og permanent sted til opbevaring af
radioaktivt affald«, sagde præsident Bush, da han i sidste uge fremlagde sin
nye energipolitik. Ingen i Nevada er i tvivl om, hvor det sted skal ligge.
I mere end ti år har Yucca-bjergene ligget øverst på ønskelisten over store
opbevaringssteder. Der ligger allerede et mindre sted 145 kilometer nord for
Las Vegas.
57 mia. kr. er allerede brugt på Yuccaprojektet. Hensigten er, at om 10 til
12 år vil landets atomaffald, der på nuværende tidspunkt bliver opbevaret i
nærheden af atomkraftværker i 31 forskellige delstater, blive begravet i et
kæmpemæssigt anlæg i Yuccabjergene.
Tyndt befolket Stedets tiltrækningskraft består i, at det ligger dybt i den
tyndt befolkede Nevadaørken; de tilstødende områder er i 50 år blevet brugt
til afprøvning af missiler og andre våben.
Men der er en voksende modstand mod lossepladsen, og den kommer ikke alene
fra miljøforkæmpere, men fra mange, lige fra guvernøren, Kenny Guinn, til de
lokale landmænd, kasinoejere og stammeledere.
John Wells repræsenterer den vestlige Shoshone-stamme, der i århundreder har
holdt til på det omdiskuterede stykke jord. Han ser kampen om området som
vitalt, ikke alene for miljøet, men også som en afprøvning af indianernes
rettigheder.
Han siger, at fordi Ruby Valley-fredstraktaten, der blev underskrevet af
Shoshone-folket og den amerikanske regering i 1863, ikke siger noget
specifikt om atomkraft, er anvendelse af området til sådan opbevaring ikke
tilladt.
»Traktaten siger udtrykkeligt, hvad der er tilladt - og opbevaring af
atomaffald er ikke tilladt«, siger Wells. »Det er vores jord. Vores folk bor
her og ligger begravet her, så det er hellig jord«.
Shoshone-folket har længe ført en kampagne for at få erstatning for et stort
jordstykke, som det mener, tilhørte deres forfædre - 9 millioner hektarer,
hvoraf Yuccabjergene udgør et hjørne.
Et forlig, der omfatter et tilbud om 800 millioner kroner i erstatning, er
foreslået, og nogle stammemedlemmer vil gerne tage imod det. Men spørgsmålet
om jord og erstatning er blevet viklet ind i spørgsmålet om radioaktivitet.
Ifølge Wells er størstedelen af shoshone-folket imod atomenergiplanen.
Han tror på, at indianerne har en uomtvistelig fortrinsret til det
omdiskuterede stykke jord, og at Nevada kunne drage nytte heraf, hvis kampen
ender i retssalen, hvilket er uundgåeligt. Men andre i området har andre
grunde til at bekæmpe planen. Ed Goedharts kvægbrug i Amargosa Valley ligger
kun en kort rejse fra det foreslåede opbevaringssted. Den har landets
største økologiske besætning og dækker 25 procent af Nevadas mælkeforbrug.
Stor arbejdsgiver Goedhart sidder på sit kontor med en sovende hyrdehund for
sine fødder, mens nogle af hans 6.200 holstein-køer bliver malket på endnu
en skyfri dag i Nevada. Han er dybt skeptisk over for regeringens udspil og
dets indledende rapport om de økonomiske konsekvenser.
Han er områdets største arbejdsgiver, idet 100 mand er beskæftiget på hans
brug og 700 er ansat i virksomheder, der aftager hans produkter. Men ingen
har spurgt ham, inden de skulle bruge de simple tal. »Det er ikke andet end
en farce, en vittighed«, siger han.
Myndighederne har »ikke givet os en fair behandling, og jeg kan miste min
virksomhed«, siger Goedhart. Der skal kun til, at en konkurrent påpeger, at
mælk fra kvægfarmen Ponderosa bliver produceret lige op og ned ad en
atomlosseplads.
Sidste år satte han spørgsmålstegn ved nøjagtigheden af regeringsrapporten
ved et offentligt møde. Dagen efter kørte tre biler med regeringens
indregistreringsnumre frem og tilbage uden for hans ejendom, men bilisterne
steg ikke ud for at tale med ham. »Som amerikaner føler jeg, at det er et
spørgsmål om retfærdighed. Hvis en privat virksomhed forsøgte at gøre det,
som regeringen er ved at gøre lige nu, ville bagmændene være i fængsel«.
Kalynda Tilges fra den lokale afdeling af Citizen Alert (Borgere på vagt,
red.), har været på mange besøg i området med sin gamle Dodge campingvogn.
Hun siger, at de i hendes gruppe blev klar over, at det ville gå stærkt med
at udpege området til atomlosseplads, i det øjeblik Bush blev præsident.
»Nu hvor Bush er kommet til, tror de store selskaber og de offentlige
værker, at de har fået carte blanche, men i det lange løb vil det bringe
sindene i kog over hele landet. Vi siger ikke 'Ikke i Nevada', men 'Ikke
nogen steder'. Som det vestlige Shoshone-folk siger, så indånder vi alle den
samme luft og går på den samme jord. Det vi har brug for, er at afskaffe
atomkraft i det hele taget«.
Bush tænkte på Yucca Judy Treichel fra en gruppe, der kalder sig Nevadas
Arbejdsgruppe mod Atomaffald, siger, at det er klart, at Bush havde
Yucca-bjergene i tankerne, selvom han ikke nævnte det i sin tale: »De har
kun øje for ét sted. Jeg synes, at hans tale var skandaløs«. Hun har
mistanke til, at kongresmedlemmer, der får penge fra atomindustrien,
»allerede er i gang med at udfærdige et lovforslag«.
En landsdækkende organisation, Public Citizen, der blev grundlagt af Ralph
Nader i 1971, hævder i en rapport, at »hvis det permanente opbevaringsanlæg
bliver opført, vil det med sikkerhed udsætte miljøet for radioaktiv
bestråling. Der er ingen garanti for holdbarheden af tønderne i de 10.000
år, da deres indhold vil være stærkt radioaktivt«.
Rapporten mener også, at radioaktivt materiale kan sive ned i grundvandet
og, eftersom der forekommer jordrystelser i Nevada, sikkerheden ved at
opbevare atomart affald i denne delstat åben for tvivlsspørgsmål.
Men der er også dem, der kan se visse fordele ved planen. De mener, at
opbevaringsstedet vil skaffe arbejde, så deres børn ikke er begrænset til
arbejde som croupier eller livvagt på hotellerne i Las Vegas. De tror også,
at projektet vil forhøje værdien af deres ejendomme.
Ed Goedhart er skeptisk. Indtil videre har den tilstødende militærbase ikke
tilført den lokale økonomi noget særligt. »Alle pengene er havnet et andet
sted. De har foret lommerne hos korridorpolitikerne og højt betalte
konsulenter, der bor i Denver, Colorado eller et andet yuppiested, og
arbejdskraften bliver fløjet hertil«.
Ifølge Shoshone-folkets overleveringer er Yucca-bjergene en slange. Hvis
regering og atomindustri får deres vilje, hvilket nok sker, opdager de uden
tvivl, at bjergene og alle dens beskyttere stadig kan bide fra sig.
(20. maj 2001 kl. 22:25)
This archive was generated by hypermail 2b29 : 03-08-01 MET DST