Videresendes: to kommentarer om bushemannens støtte til egne
oljeinteresser og hans høyreradikale korstog.
Karsten Johansen
http://webavis.information.dk/Fremvisning/Webavis/AviFrames.dna?pVisID=31992
689083568153
Kul på USA’s energifråds 19. maj 2001
»Vi er bogstaveligt talt på krigsfod med energiselskaberne, der opkræver
ublu priser. Mange af dem kommer fra Texas. Denne plan hjælper ikke
Californien.« Gray Davis, Californiens demokratiske guvernør i kommentar til
Præsident George W. Bush’ kontroversielle energiplan fremlagt torsdag.
Over en bred kam tog førende amerikanske aviser, demokratiske
kongresmedlemmer og selv mange moderate republikanere i går afstand fra
hovedprincippet i Bush-regeringens energiplan – nemlig, at USA bliver nødt
til at fyre op under kedlerne med mere naturgas, kul og olie for at imødegå
en forestående knaphed på elektricitet og brændstof. Samtidig udtrykte
miljøgrupper og regeringer verden rundt forfærdelse over, at forbrændingen
af flere fossile brændstoffer vil sætte kampen mod drivhusgassers udslip i
atmosfæren endnu et skridt tilbage. I forvejen står man i alarmberedskab
over præsident George W. Bush’ forsagelse af Kyoto-protokollen mod
klimaopvarmning for et par måneder siden. Nu synes de værste forudanelser at
være bekræftet. Bush, vicepræsident Richard Cheney og andre oliemænd i
regeringen har øjensynligt udstedt et ’carte blanche’ til deres allierede og
gamle venner i USA’s energibranche. Men spørgsmålet er, hvorvidt det vil
lykkes den konservative regering at trumfe en så erhvervsvenlig og
miljøfjendtlig politik igennem. Amerikansk industri er ikke udelt begejstret
for denne energiplan. Mange anerkendte eksperter er allerede begyndt at
pille den fra hinanden – den modsiger nemlig sig selv på flere vigtige
punkter – og miljøbevægelsen har her fået ammunition til at skyde med skarpt
mod en præsident, der allerede får dårlige miljøkarakter hos vælgerne.
Republikanerne i Kongressen er så småt ved at gå i panik. De frygter med
rette, at demokraterne vil bruge Bush’s miljøpolitik som skyts under
midtvejsvalgene i november 2002 – og der skal ikke flyttes mange stemmer,
førend de taber et papirtyndt flertal i Repræsentanternes Hus og Senatet.
Kun fagbevægelsen bliver et svagt led i demokraternes og
miljøorganisationernes felttog mod Bush’ energiplan; flere kraftværker og
olieraffinaderier samt en udbedring af det nationale el-distributionssystem
betyder mange nye arbejdspladser. Det kan fagforbundene ikke se bort fra.
Fra et politisk synspunkt virker det imidlertid mest forbløffende, at
bush-regeringen har valgt at ignorere den katastrofale energisituation i
Californien, hvor man til sommer venter en kaskade af strømafbrydelser og
negative følger for den lokale økonomi. Statens guvernør har i længere tid
tryglet Bush om at indføre et loft over de ublu engrospriser,
energiselskaber fra bl.a. Texas opkræver i Californien. Men det bliver
afvist af præsidenten med henvisning til, at kun de frie kræfters spil kan
løse forsynings- og distributionsproblemer på det liberaliserede
energimarked i Californien. De californiske vælgere – der stemte på Al Gore
i 2000 – må undre sig dybt. Her har Bush i månedsvis argumenteret, at
energikrisen i deres stat kræver en hel ny energiplan for de næste 20 år,
men når planen bliver fremlagt, kommer den ikke Californien til undsætning.
Et hovedpunkt i planen er at tappe mere olie fra USA’s undergrund, men det
vil ikke hjælpe californierne, fordi deres kraftværker ikke anvender olie.
Ej heller de høje priser på benzin synes at genere Bush, selv om amerikanske
bilister må nære mistanke om, at regeringen begunstiger vennerne i
oliebranchen. Man kan med rette spørge, hvorfor det egentlig var nødvendigt
at fremlægge en så detaljeret energiplan lige nu. For tiden er der absolut
ingen knaphed på energi og regeringens egne forskningslaboratorier vurderer,
at ganske beskedne investeringer i energibevaring over de næste ti år vil
kunne reducere væksten i USA’s energiforbrug. En naturlig udskiftning af
gamle kraftværker med nye og mere energieffektive – blandet op med
energibevaring og nye strengere regler for benzinøkonomi i stor skala –
burde være den rigtige strategi. I henhold til en cost benefit-analyse kan
det endda betale sig på lang sigt. Præsident Bush har altså virkeligt et
forklaringsproblem her. Hvorfor skal miljøregler lempes for kulkraftværker,
atomkraftværker og udvinding af olie og naturgas, når der findes en anden
økologisk bæredygtig løsning? Et alternativ, som et flertal af amerikanerne
med garanti vil bakke op om, hvis det bliver fremlagt. Værsgo’ og gæt på
årsagen! Vennerne og bidragyderne i energibranchen skal have frie hænder.
burch
http://Politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=161626
Bush skaber kriser med vilje
Politiken lørdag: Under valgkampen lovede George W. Bush, at Det Hvide Hus
bortset fra store skattelettelser ville blande sig så lidt som muligt i
amerikanernes hverdag. Virkeligheden er en helt anden. Som præsident har
Bush fået smag for at sætte sit konservative fingeraftryk overalt.
Også selv om han personligt skal opfinde kriser for at få sine mærkesager
igennem.
Bill Clinton var ofte begravet i personlige kriser, mens Bush konstant
tegner et Amerika truet af hjemlige og udenlandske kriser: Lavkonjunkturens
mørke skyer retfærdiggør en skattelettelse på 11,5 billioner kroner.
Ifølge den republikanske ideologi kan alle økonomiske problemer klares med
skattelettelser, selv om en stram finanspolitik de seneste otte år har skabt
et økonomisk opsving uden sidestykke.
Potentielle trusler fra såkaldt slyngelstater giver undskyldningen for at
bygge et missilskjold, som Bush-regeringen fortæller amerikanerne er værd at
investere milliarder i, også selv om det måske ikke kommer til at virke 100
procent.
Det betyder heller ikke noget, at verden har forandret sig dramatisk de
seneste 10 år. Og nu forsøger USAs førstemand at bilde amerikanerne ind, at
Amerika befinder sig i en energikrise, og at det skyldes forsyningsproblemer
og ikke overforbrug.
Bagmanden På vej til tankstationen hører amerikanerne igen og igen i
bilradioen, at »hvis ikke vi handler nu, så står dette mægtige land over for
en mørk fremtid«. Nationen kræver derfor en præsident, der handler. Og det
får de så.
Bush og hans magtfulde bagmand, vicepræsident Dick Cheney, beskriver sig
selv som tilhængere af begrænset magt til forbundsregeringen, men i
virkeligheden har de storstilede projekter på tegnebrættet: missilskjold,
1.300 nye kraftværker samt gas- og olieboringer i det arktiske paradis i
Alaska.
For en gang skyld kan omverdenen ikke beskylde Bush for at være uerfaren.
Hvis der er to områder, som Bush havde forstand på, inden han blev guvernør
i Texas i 1995, så var det baseball og energi - i den nævnte rækkefølge.
Cheney stod i spidsen for et stort olieselskab, inden han blev
vicepræsident. Derfor kan det heller ikke overraske, at han og Bush
betragter den påståede energimangel gennem producenternes øjne.
Ganske vist er det nok en smule ekstremt, at de vil gennembore Alaskas
nationalparker, fordi det anslås, at USAs olieforbrug vil stige med 33
procent i de kommende 20 år.
Cheney har sagt, at han går ind for miljøbevarelse, men i realiteten
betragter han det som en forbrydelse på linie med narkosalg. Rigtige mænd
borer.
Bush-regeringen lukker fuldstændig øjnene for, hvad beskedne
spareforanstaltninger siden 1970erne allerede har gjort for Amerikas
energiregninger. Og amerikanerne kan blot kaste et blik på Europa for at se,
hvor man kan spare yderligere, uden at det går ud over levestandarden.
Det værste er, siger regeringens kritikere, at der ingen bremser er til at
stoppe Bush og Cheney. De sidder i Det Hvide Hus, kontrollerer Senatet og
Repræsentanternes Hus og har flertal i højesteret.
De eneste, som kan lægge en dæmper på deres højreradikale korstog er
finansmarkedet, USAs allierede og verden som helhed.
(18. maj 2001 kl. 22:30)
This archive was generated by hypermail 2b29 : 03-08-01 MET DST