Politisk politi i Danmark

Karsten Vedel Johansen (kvjohans@online.no)
Thu, 12 Mar 1998 18:24:21 +0100 (MET)

Sitat fra danske Enhetslistens nyhetskanal:

Enhedslisten ønsker PET-chefen
suspenderet


TV2 afslørede tirsdag aften, at PET i 1996 overvågede et lovligt politisk
møde i Århus og - i modstrid med regeringserklæringen fra 1968 -
registrerede oplysningerne om denne lovlige politiske virksomhed.
Samtidig er det kommet frem, at chefen for PET, Birgitte Stampe, har
fortiet denne ulovlige registrering overfor Justitsministeren og over for
folketingets kontroludvalg med efterretningstjenesterne.

I en kommentar til afsløringen siger folketingsmedlem Søren
Søndergaard:

- Det er en skandale, at PET-chefen har vildledt folketingets
kontroludvalg. For hvis ikke engang folketingets kontroludvalg får
sandheden at vide, hvem får så? Kun en suspension af PET-chefen kan
genetablere et minimum af tillid til, at folketinget ikke fyldes med fup og
fidus.

- Afsløringen af, at PET opbevarer oplysninger om et lovligt politisk møde,
viser, at der er noget fundamentalt galt med efterretningstjenesten. Derfor
er det nødvendigt med en uafhængig undersøgelse. Og det siger sig selv
at denne undersøgelse ikke kan overlades til en PET-chef, som netop er
blevet taget i at vildlede folketingets kontroludvalg.

- Enhedslisten beklager, at et flertal af folketingets partier med
Socialdemokratiet i spidsen har afvist at afholde et samråd om sagen
inden valget. Det lugter langt væk af, at problemet skal pakkes væk til
efter valget og så glemmes. Vi vil gøre vores til at det ikke lykkes.

Sitat slutt. Kommentarer er vel overflødige? PET eller POT, navnene er like
lite forskjellige som metodene og målene.

Karsten Johansen