Sharon har fått Bush den 2.'s velsignelse og snart går aksjonene i gang for
fullt, mener nedenstående kilde, klippet fra "Information".
Karsten Johansen
http://webavis.information.dk/Fremvisning/Webavis/AviFrames.dna?pVisID=31949
712604153898
’Ordren til at knække palæstinenserne er givet’ 30. marts 2001, af Jeff Halper
Hvis ikke helvedet er brudt løs i dag, er det kun fordi, Sharon ikke ønsker
at kaste benzin på bålet på Jordens Dag. Ordren er givet, skriver israeleren
Jeff Halper.
»Det er ubestrideligt, at en omfattende aftale er udelukket nu. For først
når araberne er faldet hen i fuldstændig håbløshed, en håbløshed, der ikke
kun vil skyldes fiaskoen med urolighederne og oprørsforsøget, men også vil
være en følge af vor udbredelse i landet, kan de på nogen måde acceptere et
jødisk Eretz Israel.« David Ben Gurion, 1936
Dette er stilheden før stormen. Når De læser det følgende, kan det være, at
helvede er brudt løs. Hvis ikke det er sket, er det kun, fordi Is- raels
ministerpræsident, Ariel Sharon, ikke ville fremprovokere en stærk reaktion
fra det arabiske topmøde i Jordans hovedstad, Amman. Hvis ikke det sker
fredag, er det kun, fordi Sharon ikke ønsker at kaste benzin på bålet på
Jordens Dag. Men ordrerne er givet. Vi venter alle. Israels endelige
fremstød for at ’knække’ palæstinenserne er ved at tage form. Det var det,
Sharon blev valgt til; det er det, han har ventet på de sidste 53 år og mere
til. Én hindring stod i vejen for Israels nationale samlingsregering, der
omfatter Nobelpris-tageren Shimon Peres som udenrigsminister og den
sovjetisk-jødiske menneskeretshelt Nathan Sharansky som
viceministerpræsident: Den skulle have præsident George Bush’ velsignelse.
Sharon var den første mellemøstlige leder, der besøgte Det Hvide Hus efter
det amerikanske valg, og hans første opgave var at tilskynde Bush til ikke
at invitere lederen af Den Palæstinensiske Selvstyremyndighed (PA), Yasser
Arafat. Han fremsatte sin dagsorden for den nye regering: Den skal give
Israels borgere ’sikkerhed’, gøre ende på palæstinensisk ’terrorisme’; og –
fordi han tror, at fred er umulig – måske forhandle om en ’midlertidig’
aftale med palæstinenserne. Alt dette er kodesprog for to underliggende
politiske strategier. For det første vil Israel bryde den palæstinensiske
modstand én gang for alle og tvinge palæstinenserne til at acceptere en
ministat, der omfatter halvdelen af Vestbredden og Gaza. Ministaten er
nødvendig, for at Israel kan slippe for at give statsborgerskab til omkring
tre millioner indbyggere i de besatte områder, men den vil langtfra være
levedygtig eller virkelig suveræn. Dens territorier vil ikke hænge sammen,
fordi de er klemt inde mellem israelske bosættelser, omkørselsveje,
vejspærringer og militære anlæg. Den vil ikke have nogen grænser, fordi den
er helt omringet af Israel, og ingen kontrol over grænseovergangene.
Begrænset suverænitet Den vil være ude af stand til at udvikle en sund
økonomi, og dens indbyggere vil fortsat være løsarbejdere, der for altid vil
være afhængige af den israelske økonomi. Dens suverænitet vil i bedste fald
være begrænset. For det andet vil regeringen vende tilbage til den
gammelkendte taktik med at trække forhandlingerne ud med det formål at skabe
flere ’fastslåede kendsgerninger’ og dermed påvirke selve
forhandlingsprocessen. Det korte af det lange er, at palæstinenserne hellere
må acceptere denne ’realitet’, ellers.... Det er frivillig besættelse eller
absolut undertrykkelse. Det, Sharon skulle have af Bush, var altså
tilladelse til ubarmhjertig undertrykkelse af enhver palæstinensisk modstand
mod den militære besættelse. Den fik han, med ét forbehold: Gør ikke noget,
der kan være ’pinligt’ for USA. Forvent derfor ikke, at
amerikansk-fremstillede Apache-helikoptere vil angribe Hebron, sådan som de
gjorde i Beit Jala og Gaza By. Mindre synlige midler vil blive taget i brug:
flere drab på palæstinensiske ledere og græsrodsaktivister samt ’kirurgiske
operationer’, der skal ’straffe’ folket og ’rydde’ landbrugsjord og
bykvarterer. Læg mærke til, hvad der sker i det palæstinensiske kvarter Abu
Sheineh i Hebron de nærmeste dage; det var herfra, de skud, som dræbte et
israelsk barn, tilsyneladende blev affyret. Desuden vil israelerne vende
tilbage til bureaukratiske metoder som nedrivning af huse og ekspropriation
af jord, omfattende udvidelser af bosættelserne og anlæg af flere veje,
’smertefulde’ sanktioner mod PA, og mere af samme slags. Alt dette vil
naturligvis blive fremstillet som berettigede ’reaktioner’ på terrorisme.
Sha-ron blev trods alt valgt, fordi han lovede at sørge for isa-elernes
personlige sikkerhed. Men det er et kynisk dække over
Sharon-Peres-regeringens vigtigste mål: at skabe så megen håbløshed blandt
palæstinenserne, at de endelig vil underkaste sig det israelske diktat.
Jeff Halper er koordinator for Den Israelske Komité imod Nedrivning af Huse
og redaktør af News From Within. Ovenstående er uddrag af en artikel, som er
offentliggjort af Center for Policy Analysis on Palestine i Washington.
Oversat af Birgit Ibsen.
This archive was generated by hypermail 2b29 : Fri Mar 30 2001 - 20:10:57 MET DST