Anmelderen av neden omtalte bok om den amerikanske høyreekstremismens
sammensvergelse mot Clinton er selvsagt en historieforfalsker, han
slutter nemlig: "Tilbage står kun skandalen. Hvordan det lykkedes en
lille gruppe rige ekstremister at sabotere det amerikanske politiske
system gennem næsten et årti, lamme regeringen og næsten afsætte en
præsident alene ved at kaste mudder forekommer i dag nærmest uvirkeligt.
Netop derfor er Brocks bog vigtig."
Det sensasjonelle saksinholdet boken trekker fram skal således
bagatelliseres, vi skal igjen lures til å tro dette dreier seg om
ekstreme unntak fra det normale. Dette har ingen sammenheng med mordene
på Kennedyene, Luther King, Nixons sammensvergelser,
Iran-Contras-affæren, mordet på Olof Palme og nå senest det kupp som via
brorens valgsvindel og det knepnest mulige flertall i høyesterett brakte
Bush II til makten og såmenn: det som skjedde den 11.9.2001 og "kampen
mot terrorismen".
Alene Politikens (avisen hvor anmeldelsen står i dag) egen forside samme
dag undergraver anmelderens konklusjon fatalt: på denne forsiden er ikke
bare Israels folkemord helt fraværende, nei hele konflikten i Midtøsten
er på forunderlig vis fullstendig forsvundet. Nyhetsmafiaen i USA har
beordret taushet. Samme tendens merker vi her. Det er bare å huske
tilbake til Kosovo og sammenligne: et folkemord, serbisk, ble gigantisk
oppblåst, uke etter uke. Nå: et folkemord, israelsk, blir fortiet,
langsomt men sikkert kveles alle nyheter om de forbrytelser som nå
finner sted, og mediene fylles med "debatt" om
"antisemitismen". Dagsrevyen viser nå plutselig flere år for seint
bilder av Suhartos folkemord.
Alene dette viser hva slags nazisme vi nå er på vei mot, under parolen
"kampen mot terrorismen". Innen lenge vil diktaturet kaste maska, et par
nye runder med "uventede" terrorangrep, allmenn panikk og så...
Karsten Johansen
Fra Politiken, sitater fra: "Sammensværgelsen mod Clinton" Af Marcus
Rubin:
"Hillary Clinton havde alligevel ret. Det virkede ellers som en
desperat, ydmyget kvindes ultimative fornægtelse af virkeligheden, da
hun i 1998, hvor Monica Lewinsky-sagen kørte på de allerhøjeste nagler,
offentligt begyndte at tale om, at det hele var en stor højreorienteret
sammensværgelse rettet mod hende og hendes mand.
Komikere og kommentatorer fra nær og fjern fik mange gode grin og
one-liners ud af Hillarys paranoide beskyldninger og
konspirationsteorier. Men i dag, godt et år efter hun byttede det Hvide
Hus ud med Senatet, er det alligevel hende, der ler sidst.
Konen havde nemlig ret. Der var en sammensværgelse rettet mod præsident
Clinton. Dens medlemmer skyede ingen midler i forsøget på at knuse ham.
Og det var den ekstreme højrefløj, der stod bag.
Det er essensen af afsløringerne i journalisten og forfatteren David
Brocks nye bog 'Blinded by the Right - The Conscience of an
Ex-Conservative', der udkom i USA sidste måned, og som endegyldigt
løfter sløret for sammensværgelsen mod Bill Clinton. Og som en af
bannerførerne i angrebet på Clinton ved Brock, hvad han taler om.
(...)
David Brocks personlige flirt med det yderste højre begyndte tilbage i
1991 i forbindelse med præsident Bush seniors beslutning om at udnævne
Clarence Thomas til højesteretsdommer.
Valget af den ærkekonservative Thomas til landets højeste domstol var en
krigserklæring over for demokraterne, der derfor jublede, da en kvinde
ved navn Anita Hill, som tidligere havde arbejdet for Thomas, kort efter
trådte frem og beskyldte ham for sexchikane mod stort set alle sine
kvindelige medarbejdere, inklusive hende selv.
Med de beskyldninger var den brutale kamp om godkendelsen af Thomas i
gang. Demokraterne og den venstreorienterede lobby støttede Hill,
republikanerne samlede sig bag Thomas og pressede efter en ualmindelig
ubehagelig og personlig debat hans dommerkandidatur igennem.
(...)
Men dermed var sagaen om Anita Hill og Clarence Thomas ikke slut. Et par
år senere udgav David Brock bogen 'The Real Anita Hill', hvor han både
tilsyneladende troværdigt og elegant stemplede hende som 'a little bit
nutty and a little bit slutty' (lidt skør og lidt for glad for mænd,
red.).
At Brock stort set kun havde talt med hendes fjender, var der ikke
nogen, der bemærkede dengang. Anmelderne var imponerede, bogen blev en
bestseller og gjorde med et slag ikke bare David Brock til en velhavende
mand, men også til en oplagt rekrut for den yderste højrefløj.
(...)
I mellemtiden havde Bush senior som bekendt tabt valget til en ret
ukendt guvernør med et blakket personligt ry og det yderste højre i USA
dermed fundet deres store mission: at knuse opkomlingen fra Arkansas.
Koste hvad det ville.
»Fra det øjeblik han blev valgt, betragtede højrefløjen Clinton som en
opkomling og en svindler og viede al deres energi til at forhindre ham i
at være præsident«. Sådan indledte Brock for nylig en artikel om sin bog
i den britiske avis The Guardian.
Og det varede ikke længe, før Brock selv var med i front.
Allerede under valgkampen blev Brock kontaktet af Peter Smith, en
konservativ rigmand, der tilbød ham 5.000 dollar for at undersøge et
rygte om, at Clinton var far til en sort luders uægte barn.
Historien viste sig hurtigt at være falsk, men dermed var forbindelsen
mellem Brock og den gruppe højreradikale rigmænd, der bekrigede Clinton
etableret.
(...)
Ud over Peter Smith bestod gruppens kerne af milliardæren Richard Mellon
Scaife og Sun Myung Moon, manden bag Moon-bevægelsen og den
ultrakonservative avis Washington Times.
Tilsammen donerede de i løbet af de næste otte år snesevis af millioner
dollar til en smædekampagne mod Clinton, der i brutalitet og omfang
overgik alt, USA hidtil havde oplevet, og som mange i dag betragter som
noget nær en forfatningsmæssig krise.
Som New York Times' kommentatoren Paul Krugman skrev i en klumme
tidligere på ugen, så »mens George Soros brugte løs af sine penge for at
fremme demokratiet i udlandet, brugte Scaife løs for at underminere det
derhjemme«.
(...)
Nogle måneder efter valget vendte Peter Smith tilbage til Brock med
endnu en mulig Clinton-skandale.
Ifølge Smith var en gruppe tidligere betjente fra Arkansas villige til
offentligt at fortælle, at de havde hjulpet Clinton med at finde kvinder
til sex, og Brock var frisk på at skrive historien.
Alle betjentene havde ganske vist fået godt 50.000 kroner for at
fortælle historien, og to af dem trak det efterfølgende tilbage, men den
slags detaljer bekymrede ikke Brock dengang.
I december 1993 offentliggjorde han skandalen i det konservative magasin
'American Spectator'.
I artiklen nævnes en kvinde ved navn 'Paula', som Clinton efter sigende
skulle have haft sex med på et hotelværelse i Little Rock, og med den
afsløring var det første skridt i retning af rigsretssagen mod Clinton
taget.
Hykleri og statskup
Som Brock forklarer i sin bog, troede ikke engang gruppen af
Clinton-hadere på Paula Jones' historie om sexchikane (i Brocks egen
artikel omtaler betjentene det da også som frivillig sex), men det var
ligegyldigt.
Målet var at få Clinton ned med nakken, og hvis man gennem Paula Jones
kunne narre ham til at lyve i retten, var sagen bøf.
Hykleriet blandt den stadig stigende gruppe af republikanere, der op
gennem 1990'erne hoppede med på vognen antog, var til tider helt
grotesk.
Moralsk korstog
Formanden for Repræsentanternes Hus Newt Gingrich, der var det moralske
korstogs offentlige ansigt, havde selv en ung elskerinde. Det samme
gjaldt hans kolleger Henry Hyde, Bob Livingstone, og - for at det ikke
skal være løgn - bagmanden Richard Mellon Scaife. Og David Brock selv
var skabsbøsse.
Men ikke desto mindre lykkedes det kyniske plot næsten.
Clinton kom faretruende langt fra sandheden i retten, der blev rejst
rigsretssag mod ham, og hele hans anden embedsperiode var stort set
opslugt af juridiske kampe. Alt sammen på trods af den uafhængige
anklager tidligere i år - efter at have brugt mere end otte år og en
halv milliard kroner - droppede alle anklager mod Clinton og hans kone.
Tilbage står kun skandalen. Hvordan det lykkedes en lille gruppe rige
ekstremister at sabotere det amerikanske politiske system gennem næsten
et årti, lamme regeringen og næsten afsætte en præsident alene ved at
kaste mudder forekommer i dag nærmest uvirkeligt. Netop derfor er Brocks
bog vigtig."
(7. apr 2002 kl. 22:30)
______________________________________________________________________________
ifrance.com, l'email gratuit le plus complet de l'Internet !
vos emails depuis un navigateur, en POP3, sur Minitel, sur le WAP...
http://www.ifrance.com/_reloc/email.emailif
This archive was generated by hypermail 2.1.2 : 11-07-02 MET DST