Dagbladet 2. juli 1999
Cuba ud i kulden
På EU-Latinamerika topmødet i Rio var Fidel Castro mod sædvane ikke
centrum for opmærksomheden. Stramningerne i Cuba har kølnet omverdenens
interesse for at slippe landet ind i varmen
Af [NL]Jens Lohmann
Det utrolige skete i Rio de Janeiro: Cubas præsident Fidel Castro, der
ellers ikke forsømmer nogen lejlighed til at være i rampelyset, dukkede
ikke op da det officielle fotografi fra de 48 europæiske og
latinamerikanske stats- og regeringslederes første topmøde skulle tages i
tirsdags. Da Castro ankom til Museet for Moderne Kunst, hvor topmødet
fandt sted og billedet blev taget, var det for sent.
Selv om dette bragte den cubanske leders navn på alle læber, er der noget
symbolsk ved hans udeblivelse. På dette topmøde var han nemlig ikke blot
ikke i stand til at få nogen af sine mærkesager igennem - først og
fremmest en klar fordømmelse af USA's fortsatte blokade af Cuba. Den
skærpede undertrykkelse i Cuba blev også skarpt kritiseret under flere af
de møder han havde med ledere fra flere EU-lande og vigtige
latinamerikanske lande. Frankrig, Spanien og Canada var blandt de
skarpeste kritikere, hvilket må have været et særlig hårdt slag for
Castro, da de tre lande traditionelt har været blandt Cubas nærmeste
allierede i Vesten.
Topmødet blev også den internationale debut for Cubas nye udenrigsminister
Felipe Pérez Roque. Ikke nogen succesrig debut. Ifølge Reuters fordømte
både den britiske og den italienske udenrigsminister de seneste måneders
politiske stramning på deres møder med ham.
Bedre blev stemningen mellem Cubas og EU-landenes ledere ikke af at Castro
gjorde et stort nummer ud af at kritisere NATO's luftkrig mod Jugoslavien,
som han fremstillede som USA's krig. Og som vanligt i internationale
forsamlinger talte han om USA's ansvar for Cubas situation med henvisning
til den amerikanske Helms-Burton lov, der betyder en stramning af den 37
år lange amerikanske blokade. Uden virkning. Hans ord blev modtaget
særdeles køligt.
Cuba er ved at ændre udenrigspolitisk kurs. Udnævnelsen af Pérez Roque som
afløser for den reformvenlige Roberto Robaina på udenrigsministerposten er
et af tegnene. Et andet er det sagsanlæg otte cubanske masseorganisationer
har rejst mod USA ved Den Civile og Administrative Folkedomstol i Havana
Provinsen den 1. Juni med krav om en erstatning på 181 milliarder dollar
for skader og tab af menneskeliv som følge af 40 års amerikansk politik i
form af invasionsforsøg, sabotager og økonomisk blokade.
Den 28. maj blev Robaina pludselig frataget sin post efter seks år, der
især i begyndelsen betød en blødgøring af Cubas forhold til omverdenen.
Den 43-årige Robaina, der med sin uformelle og afslappede stil
repræsenterede en vigtig reformtendens i parti og regering, blev erstattet
med den mere dogmatisk orienterede, 34-årige Felipe Pérez Roque.
Robaina blev længe betragtet som Fidel Castros kronprins. Hans politiske
og diplomatiske evner var stærkt medvirkende til at bryde Cubas
internationale isolation efter Østblokkens og Sovjetunionens sammenbrud.
Han styrkede Cubas position i FN og fremmede dialogen med moderate
eksilcubanske kredse.
Den nye udenrigsminister er Robainas modsætning. Han har stort set ingen
internationale erfaringer. Han var i slutningen af 80'erne leder af de
Universitetsstuderendes Forbund. Hans studiekammerater husker ham især for
hans meget ortodokse holdninger og for hans nærmest hidsige taler til
forsvar for Castro og revolutionen.
I 1993 udnævnte Castro ham til privatsekretær. Siden har Pérez Roque været
præsidentens uadskillelige ledsager, den der har sørget for hans aftaler,
hvisket ham oplysninger i øret og været parat til at springe på hans
mindste bud. Det har givet ham stor magt. Han har været med til alle
Castros møder og er med i den politiske inderkreds omkring den cubanske
leder. Som partiavisen Granma skrev efter udnævnelsen, »er han fortrolig
med Fidels ideer og tanker som få«.
De stramninger som Robainas fald og udnævnelsen af Pérez Roque er udtryk
for, blev for alvor sat i værk med vedtagelsen i Folkeforsamlingen i
midten af februar af Lov om Beskyttelse af den Cubanske Økonomis Nationale
Uafhængighed og de strenge domme over fire dissidenter i gruppen La Patria
es de Todos (Fædrelandet er for Alle), som havde udsendt et manifest med
opfordring til at respektere menneskerettighederne.
Som for at vise, at den strammere kurs gælder for alle, har styret og
kommunistpartiet gennem længere tid ført en kampagne mod den tiltagende
korruption i statsapparatet og i de statsejede virksomheder.
Partiavisen Granma kunne således onsdag i sidste uge rapportere om den
foreløbige status i den cubanske 'rene hænder'-kampagne. Avisen, der er
kendt for sjældent at rumme egentlige nyheder, skrev, at 1.500 medlemmer
af det 780.000 medlemmer store parti sidste år blev underkastet
disciplinær efterforskning og straffet for bl.a. »underslæb, svindel,
manglende økonomisk styring, uregelmæssigheder og upassende social
adfærd«.
Som et apropos til - eller et svar på? - det cubanske erstatningskrav til
USA og 'rene hænder'-kampagnen, har en eksilcubansk menneskeretsaktivist
og en eksilcubansk skyggefagforening i Florida i USA rejst sag mod flere
end 20 selskaber fra USA, Europa, Japan og Latinamerika ved en domstol i
Miami for deres deltagelse i cubansk turistindustri.
Ifølge sagsøgerne overholder selskaberne selskaberne ikke de
arbejdsmarkedsregler og love, som er gældende i Cuba i overensstemmelse
med de internationale aftaler under FN's Arbejdsorganisation ILO som Cuba
har undertegnet og ratificeret.
Blandt disse rettigheder for lønmodtagerne er ifølge en af sagsøgerne,
menneskeretsaktivisten Ricardo Bofill »retten til at strejke, at der ikke
finder diskrimination sted på arbejdspladsen, fri adgang til offentlige
områder, og også modtagelsen af en værdig løn og den frie aftaleret uden
disse mellemmænd, der beholder en stor del (af lønnen, red.)«.
Bofill sætter fingeren på et ømt punkt i cubansk praksis. Turistsektoren i
Cuba er vokset eksplosivt siden 1990 takket være en målrettet cubansk
politik over for udenlandske turistforetagender. Flere tusinde cubanere
har fået arbejde på bl.a. udenlandsk ejede hoteller, restauranter og
barer. De er imidlertid ikke ansat direkte af de udenlandske selskaber,
men af statsejede cubanske firmaer, der indkasserer store summer i dollar
fra de udenlandske selskaber for de arbejdere de stiller til rådighed,
mens de cubanske ansatte får udbetalt deres løn i cubanske pesos. Ethvert
tilløb til protest bliver kvalt i fødslen.
Hvor stort kravet bliver har sagsøgerne endnu ikke taget endelig stilling
til, men ifølge en af sagsøgernes advokater, Eduardo Navarro, kan alene
beløbet for erstatninger for »ikke udbetalte lønninger« mageligt komme op
på 800 til 1.000 millioner dollar.
De otte cubanske organisationer, der har sagsøgt USA, baserer deres krav
på amerikanske og cubanske oplysninger om de skader den amerikanske
politik og aggression har forvoldt i Cuba - fra invasionen i Svinebugten i
april 1961 over utallige sabotager og forsøg på biologisk krigsførelse til
bortførelser af cubanere til bl.a. USA's Guantánamo flådebase i det
østlige Cuba.
Mens det er tvivlsomt hvor meget Cuba og sagsøgerne i Miami vil få ud af
deres respektive retssager, har det cubanske styres stramninger medført en
del udenlandske reaktioner. Meget tyder altså på, at Castros styre med
sine stramninger bevæger sig hastigt ud i den internationale kulde på et
tidspunkt hvor landet mere end nogensinde har brug for bedre forbindelser
med udlandet. Enten er Castros ellers veludviklede politiske tæft ved at
svigte eller også er den nye kurs tegn på et større opgør i den cubanske
ledelse - eller begge dele?
"One has to have a great dose of humanity, a great dose of the feeling of
justice and of truth not to fall into extreme dogmatism, into a cold
scholasticism, into isolation from the masses. Every day one has to
struggle that this love to a living humanity transform itself into
concrete acts, in acts that serve as examples, as motivation."
Ernesto Che Guevara
For Revolutionary Resistance!
Defenders of Dictatorship of Proletariat!
Let us continue the path of Marx, Engels, Lenin, Stalin and Mao!
Workers of all countries Unite!
VIVA EL INTERNACIONALISMO PROLETARIO!
Yours in solidarity
Per Rasmussen
Denmark
http://home0.inet.tele.dk/pera/
http://come.to/familienrasmussen
pera@post.tele.dk
cape@teliamail.dk
SUDI - Sørens hjemmeside
http://w1.1559.telia.com/~u155900387/
Cuba SI!
http://w1.1559.telia.com/~u155900388/
http://members.tripod.com/Per_Rasmussen/
http://www.geocities.com/Athens/Atlantis/1690/
cubasi@teliamail.dk
Cuba SI mail-list
cubasi-subscribe@egroups.com
cubasi@egroups.com
Ernesto Che Guevara
http://w1.1559.telia.com/~u155900388/ernesto.htm
http://members.tripod.com/Per_Rasmussen/ernesto.htm
http://www.geocities.com/Athens/Atlantis/1690/ernesto.htm
Viden er Magt! Grundskoling i marxismen-leninismen
http://w1.1559.telia.com/~u155900373/
mlmtt@private.dk