Dagens "samfunn" nærmer seg negasjonen av kommunikasjon. Tilbake er
meningsløs støy og tannhjulene som griper inn i hverandre ("jobb"). Fem
sekunder foran et gjennomsnittlig underholdningsprogram på TV er nok til å
begripe det. Her er nesten bare svarte hull og hvit støy. Folk i vår del av
verden nekter å diskutere det som deres framtid avhenger av. Det er for
farlig, som vi også mer enn aner når vi ser fraværet av interesse for
sentrale temaer her på forumet. Ethvert anslag av "farlige"
problemstillinger støter bare på sløv/sky taushet eller barnaktig benektelse
av fakta. Hvis man ønsker samtale om noe vesentlig blir man fort alene i
dagens verden...det er bare å konstatere det og så gå videre alene.
En klassisk økonomisk depresjon avtegner seg nå i Japan, med deflasjon osv.
Noe som ikke er sett siden trettitallet. Japan er verdens neststørste
økonomi. Hvilke ringvirkninger vil dette få med USA på vei inn i et
økonomisk tilbakeslag? Heller ikke dette vil vekke noen interesse her. Man
er vel marxister.
Medieomtalen av SVs "landsmøte" dokumenterer hvordan alt er markedsføring.
Venstreside = høyreside = midten = barnehage. Det er lenge siden det ble
slutt på politikk som annet enn mediestøy og spill for galleriet.
Man er henvist til å trekke sine egne konklusjoner i de likesæles
nihilistiske varieteteater. Hvor de fleste forsikrer at de sannelig er
"optimister", helt uavhengig av virkelighetens verden.
Karsten Johansen
http://Politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=150823
Japans statsfinanser tæt på 'sammenbrud'
»Landets statsfinanser befinder sig nu i en unormal tilstand, relativt tæt
på en kollaps,« lød det fra den 81-årige finansminister Kiichi Miyazawa i
Overhusets budgetudvalg.
Miyazawa tilføjede, at Japans økonomi befinder sig i »faretruende
tilbagegang« og understregede på samme tid, at regeringen er tvunget til at
handle.
De opsigtsvækkende bemærkninger fra den japanske finansminister falder,
efter en række nøgletal i de senere tid konstant har peget i retning af en
forværret økonomisk situation i verdens andenstørste økonomi.
Gæld steget med raketfart Arbejdsløsheden er med 4,9 pct. den højeste siden
Anden Verdenskrig, og på samme tid er der tegn på, at Japan er på vej ind i
såkaldt deflationær udvikling med faldende priser over en bred kam. Den
negative udvikling har blandt andet betydet, at indekset over de vigtigste
aktier på Tokyo-børsen i sidste uge faldt til det laveste niveau i 15 år.
Japans regering har i de senere år brugt enorme milliardbeløb for at sætte
mere gang i økonomien, hvilket har medført, at den offentlige gæld er steget
med raketfart.
»Når en minister siger, at landets finanser vil bryde sammen, er det lig
med, at en topchef fra en erhvervsvirksomhed spår et sammenbrud for hans
selskab«, siger økonomen Mitsuru Sahara fra Sanwa Bank til det franske
nyhedsbureau, AFP.
(8. mar 2001 kl. 11:30)
http://www.jp.dk/cgi-bin/dbpublish.dll?page=internetavisen/bors/nyheder/art&
art_id=3276697
Japan tæt på økonomisk sammenbrud
Af Ritzaus medarbejder Leif Hansen Offentliggjort den 08/03 2001 Kl. 15.01
Japans statsfinanser er på randen af nedsmeltning, lød den dramatiske
melding torsdag fra finansminister Kiichi Miyazawa. Sammen med fortsat
dystre udsigter for USA-økonomien og mindre lovende varsler fra Tyskland
peger meget i retning af magrere tider for den globale økonomi.
- Japans finansielle situation er tæt på sammenbrud og det er nødvendigt at
gennemføre en grundlæggende finansiel reform, sagde den 81-årige
finansminister til Overhusets budgetudvalg.
Siden 1992 har den japanske regering - uden de store resultater - gennemført
10 store økonomiske pakker til en samlet værdi på mere end 1000 milliarder
dollars (godt 8000 milliarder kroner) i et forsøg på at få trukket verdens
næststørste økonomi ud af den sump, som fulgte i kølvandet på den såkaldte
bobleøkonomis sammenbrud i begyndelsen af 1990'erne.
Den offentlige gæld fordoblet
Det har betydet, at den offentlige gæld er blevet fordoblet til omkring 130
procent af bruttonationalproduktet, hvilket har fået en række ledende
internationale kreditvurderingsinstitutter til at nedjustere Japans
økonomiske "karakterer".
Til sammenligning lyder et af optagelseskravene til den fælleseuropæiske
valuta på en offentlig gæld på højest 60 procent.
Kiichi Miyazawa understregede, at man nu ikke længere kan udsætte barske
beslutninger om, hvorledes den enorme statslige gæld kan nedbringes.
- Det er uomgængeligt for os at sikre, at Japans position - både nationalt
og internationalt - vil være tilfredsstillende i det 21. århundrede, sagde
han.
Stigende arbejdsløshed
De uhørt skarpe bemærkninger fra den japanske finansminister falder på
beggrund af fortsat dystre meldinger om tilstanden i landets skrantende
økonomi. Arbejdsløsheden er med 4,9 procent den højeste siden Anden
Verdenskrig, og meget tyder på, at Japan er på vej ind i en såkaldt
deflationær udvikling med faldende priser over en meget bred kam.
På længere sigt kan en periode med prisfald give virksomhederne lavere
overskud og derfor mindre lyst til at investere. På samme tid vil lavere
priser - både på forbrugsvarer, fast ejendom og værdipapirer - tilskynde
borgerne til at udskyde indkøb i forventning om endnu lavere priser. Det
giver samlet lavere økonomisk vækst og højere arbejdsløshed.
Den japanske valuta, yen, blev hårdt ramt af Miyazawas bemærkninger om
tilstanden i de statslige finanser og faldt på et tidspunkt torsdag til
under 120 yen per dollar, den laveste kurs i over halvandet år. I sidste uge
faldt indekset over de vigtigste aktier på Tokyo-børsen til det laveste
niveau i over 15 år.
- Det er klart, at de (de japanske myndigheder, red.) har givet grønt lys
til en svagere valuta som det praktisk taget eneste middel, som på kort sigt
kan gøre noget for økonomien, lød kommentaren fra en amerikansk økonom i
Tokyo til det britiske nyhedsbureau, Reuters.
Negative meldinger om amerikansk økonomi
De alvorlige meldinger fra Japan falder sammen med fortsat negative
oplysninger om tilstanden i USA's økonomi - verdens vigtigste.
Ifølge onsdagens såkaldte "Beige Book", som sammenfatter den amerikanske
centralbanks aktuelle vurdering af den økonomiske tempo i USA, er
hastigheden nu yderst moderat. Ifølge flere af torsdagens italienske aviser
har Den Internationale Valutafond (IMF) set sig nødsaget til at nedjustere
forventningen til årets USA-vækst til 1,7 procent fra sidste efterårs
betydeligt mere optimistiske skøn på 3,2 procent.
USA-økonomien har ellers i de seneste mange år nydt godt af uhørt høje
vækstrater, men blev sidste efterår ramt af blandt andet en markant lavere
forbrugertillid - til dels affødt af faldende aktiekurser - som trak den
økonomiske aktivitet ned i et betydeligt lavere gear.
For at sætte mere fut i økonomien har den amerikanske centralbank i år
allerede nedsat renten to gange, og de fleste iagttagere regner med endnu en
rentenedsættelsen på bankens kommende møde 20. marts.
Temperaturen i USA's økonomi er af overordentlig stor betydning for resten
af verdenen, og for Tyskland - euro-områdets økonomiske trækhest - har den
amerikanske afmatning haft betydelige negative konsekvenser.
Som storeksportør af industrivarer er Tysklands afhængighed af USA-markedet
betragteligt større end euro-områdets afhængighed under et. På samme tid er
den tyske økonomi mere sårbar end de fleste af landets europæiske
konkurrenter over for lavere efterspørgsel fra de vigtige markeder i det
sydøstlige Asien og Latinamerika - områder, som også rammes hårdt af den
amerikanske nedtur.
- Nedgangen (i Tysklands økonomi, red.) vil være koncentreret i den
eksport-afhængige forarbejdende sektor, hvor den hårde modvind fra den anden
side af Atlanterhavet sandsynligvis vil lægge hindringer i vejen for den
økonomiske vækst, lød vurderingen fra økonomen Elga Bartsch over for
Financial Times for nyligt.
Tyskland har også problemer
Friske tal for den tyske arbejdsløshed viser med tydelighed den ubehagelige
situation. For anden måned i træk var arbejdsløsheden i februar på den
forkerte side af det psykologisk vigtige tal fire millioner.
Særligt i det tidligere DDR er beskæftigelsessituationen elendig. I februar
var der ifølge officielle oplysninger mere end 17 procent arbejdsløse i den
østlige del af Tyskland. Men ifølge flere økonomer er den reelle ledighed
her næsten dobbelt så stor, da blandt andet såkaldte aktiveringsjob pynter
på statistikkerne.
Finansminister Hans Eichel ser dog fortsat forholdsvis optimistisk på
udsigterne for tysk økonomi.
- I 2001 venter vi en fortsat stærk og robust økonomisk vækst, selv om
dynamikken er aftaget en anelse, sagde den tyske finansminister i
Forbundsdagen under en debat om den rød-grønne regerings nylige økonomiske
rapport.
/ritzau/
http://www.morgenbladet.no/01/0302/24976.htm
Skrevet 02.03.01 av Information
Ny økonomi gir depresjon
Michael J. Mandel oppfant begrepet ny økonomi. Nå ønsker han å avlive det.
Michael J. Mandel. The Coming Internet Depression: Why the High-Tech Boom
Will Go Bust, Why the Crash Will Be Worse Than You Think, and How to Prosper
Afterwards 184 sider. Basic Books. 2000
Ta et par tilfeldige utsnitt fra et tilfeldig elektronisk nyhetsbrev som ble
sendt ut nylig: «E-konsulentfirmaet Framfab sparker 340 medarbeidere i
Sverige.» «Verdens største e-konsulentfirma i fritt fall. MarchFirst mistet
50 prosent av sin børsverdi i går.» Historiene taler for seg. Den
amerikanske teknologibørsen Nasdaq har falt kraftig det siste året.
Amerikanske dot.com-selskaper taper seg i verdi, og mange går konkurs. I
Skandinavia har verdien av store IT-baserte virksomheter gått ned med tre og
firesifrede milliontall. Er den nye økonomien i ferd med å rammes av
krybbedød? Den franske filosofen Paul Virilio hevder at alle tekniske og
vitenskapelige fremskritt har en bakside. Toget har togulykken. Skipet har
skipsforliset. Bilen har trafikkulykken. Og også internett vil ha sin
bakside – sin ulykke. Nettopp denne ulykken beskriver Michael J. Mandel i
sin bok The Coming Internet Depression. Mandel er verken en maskinstormer
eller gammeldags betongøkonom. Han har doktorgrad i økonomi fra Harvard, og
som økonomiredaktør for det amerikanske magasinet Newsweek har han vært med
på å finne opp begrepet «the new economy» – den nye økonomi. Denne økonomien
er kjennetegnet av ny teknologi, nettverk, globalisering og fleksibilitet i
næringsliv og arbeidsmarked. Den nye økonomien har hittil hengt nærmest
uløselig sammen med internett, fordi den hurtig voksende IT-industrien har
drevet toget fremover. Mandel setter da også fødselsdatoen for den nye
økonomien til den dagen Netscape gikk på børs, og gildet startet for alvor.
Et lite, ukjent firma benyttet en ny teknologi til å utfordre de store,
gamle firmaene – og til nesten å vinne over dem. Om ikke annet ble mange
mennesker svært rike, før Bill Gates og Microsoft våknet opp og slo tilbake.
Men den slags varer ikke ved. Selv en fortaler for den nye økonomi som
Mandel kan se mørke skyer. Vi befinner oss ikke i fritt fall, og vi vil
neppe gjøre det før om to, tre år. Men når det kommer, vil det ramme med den
hastighet og kraft som vi har lært å kjenne fra den positive side ved den
nye økonomi gjennom de siste fem år. Varseltegnene vil ifølge Mandel komme
som et fall i verdien av teknologiaksjer (boken ble gitt ut like før slike
aksjer stupte sent i fjor høst). Et slikt fall vil minske bedriftenes vilje
til å investere i ny teknologi samt forskning og utvikling. Begge deler har
hittil vært nøkkelfaktorer i den nye økonomien. Fallende etterspørsel vil
gjøre at de til nå lave prisene på teknologi vil stige, noe som ytterligere
vil bidra til at luften går ut av ballongen. Risikovillig kapital vil bli
vanskeligere å finne, fordi den umiddelbare gevinst i form av
børsintroduksjon med påfølgende himmelhøye aksjekurser ikke lenger kan finne
sted. Den risikovillige kapitalen har om noe vært en igangsettende faktor
for den nye økonomien, og hvis denne kilden tørker ut, så vil krisen ifølge
Mandel ramme meget hardt. Selv om internettbransjen bare utgjør en mindre
del av USAs virksomheter, har den hatt en enorm og alt overveiende positiv
innflytelse på resten av den amerikanske økonomi. Men mange privatpersoner
har i ekstrem grad satt seg i gjeld, dels med forbruk for øyet, men i like
høy grad for å starte opp egne virksomheter innenfor internettøkonomien.
Disse småentreprenørene kan ifølge Mandel bli rammet hardt, fordi de i
motsetning til multinasjonale teknologibedrifter ikke har økonomi til å
motstå en tre, fire år lang krise. De store vil til gjengjeld bli tvunget
til å bruke sin inntjening eller oppsparte midler til å nedbetale all den
forskning, utvikling og infrastruktur man har investert i mot forventet
gevinst i fremtiden. Ikke minst har telekommunikasjonsindustrien investert
voldsomt mot en forventet gevinst som kanskje uteblir, hvis man får en
internettdepresjon. Og hvis de store slutter å pumpe penger inn i ny
teknologi og utvikling, ja så blir det heller ikke noe til de små – som
heller ikke lenger vil være i stand til å reise risikovillig kapital. Slik
vil den onde sirkel utvikle seg til en nedadgående spiral. I boken drar
Mandel mange paralleller til børskrakket i 1929, samt til den japanske
økonomiens sammenbrudd i 1990. På 20-tallet i USA var det spesielt
bilindustrien som drev aksjekursene opp. Men Mandels poeng med å trekke
paralleller til krakket i 1929, og Japans problemer fra 1990 og fremover, er
at det tok noen år før tilbakeslaget slo gjennom. Det tok tid å gå fra
lavkonjektur til depresjon. Og at det skjedde var politikernes og
nasjonalbankenes skyld. De reagerte for langsomt og refleksivt. Og det samme
kan skje nå, når Nasdaq-børsen går kledd i svart. Men en tradisjonell
forhøyelse av renten vil ifølge Mandel ytterligere medvirke til at
aksjemarkedet går i stå, og at enda mindre risikovillig kapital blir
tilgjengelig. Hvis politikere og økonomer bare vurderer den nye økonomi som
en boble som har sprukket, kan det få fatale følger. For selv om den nye
økonomi opplever en nedtur, så finnes den stadig. Vi opplever bare dens
bakside. Til gjengjeld kan denne baksiden by på en nedsmelting i samme tempo
og omfang som den nye økonomis bakside har vist oss gjennom de siste fem år.
Hvis man ikke reagerer hurtig, vil verden bli kastet ut i en depresjon av
voldsomme dimensjoner, ifølge Mandel. Han ofrer ikke mye plass på Europa.
Depresjonen er et amerikansk fenomen, som dog vil ramme Europa når den
smitter over på den gamle økonomien. Den nye økonomi er nemlig ikke særlig
velutviklet på denne siden av Atlanteren. Vi har ikke det samme miljø for
risikovillig kapital i Europa. Spørsmålet er om Mandel har rett. Det kan gå
galt for den nye økonomien, men Mandel vil også selge seg selv og sin bok
som noe annet og mer enn en dommedagsprofeti. Derfor hører et positivt
budskap også med. Kanskje er det derfor boken bærer undertittelen How to
prosper afterwards. Det er lys i enden av tunnelen. For eksempel for den
biotekniske sektor, mener Mandel. Og så har vi jo også det mobile
internettet som kan ha en stor fremtid i det mobiltelefonglade Skandinavia.
Men det skriver Mandel ingenting om.
This archive was generated by hypermail 2b29 : Fri Mar 09 2001 - 13:53:59 MET