"Kulturen" i dag følger konstateringen i 1967 i situationistenes berømte
manifest "Om elendigheten i studentenes tilværelse":
"Litteraturens søppel møtes kun for å konstatere sin avmakt - enda en gang".
(Om en paneldebatt med femtusen tilhørere om de vanlige "evige spørsmål" -
hva skal vi med dem?)
I dag er de stolte av avmakten, fordi den gir penger.
Godt karakteriseret også i dagens leder fra danske Information. "Kultur" er
i dag eksportartikkel og regjeringsreklame. Med andre ord: propaganda,
ensrettet som hos Stalin, med andre metoder, langt mer effektive: det
økonomiske slaveris.
Karsten Johansen
http://webavis.information.dk/Fremvisning/Forside/ForFrames.dna?pVisID=31840
671381418806
Sælg kulturen 24. november 2000
»Derfor er regeringens vision, at det lykkes at udvikle Danmark til en af de
kreative regioner i Europa, hvor kulturlivet formår at konkurrere på det
globale markeds vilkår, og hvor store dele af erhvervslivet er kendt for
sine kreative ressourcer, gode historier og gennemførte design.
Fra rapporten om Danmarks kreative potentiale REGERINGEN har en vision. Den
er – tilsat varm luft, letsindige ministerord og en rapport fra embedsværket
– netop blevet udsendt til den undrende offentlighed. Som det fremgik af
reportagen i gårsdagens avis, handler den nye vision om samspillet mellem
kulturliv og erhvervsliv. Det spil er der nemlig perspektiv i, har
regeringen opdaget. Og frem i front troner kulturminister Elsebeth Gerner
Nielsen (R) og erhvervsminister Pia Gjellerup (S) – mens de forklarer, hvor
meget deres respektive områder nærmer sig hinanden. Det særligt geniale ved
projektet er, at det til tonerne af al fremtidsmusikken får præsenteret
nogle årtusindgamle sandheder, som om der var tale om nye og opsigtsvækkende
erkendelser.
KULTUR som et stort erhverv er set et par gange før i historiens løb. Der
var faktisk en del af oldtidens civilisationer, som netop var kendetegnet
ved, at »kulturlivet« og de store kunstværker og kulturelle monumenter var
en afgørende del af hele konstruktionen. Og det, at idérigdom og kreativitet
og historier – som der står i rapporten – er et afgørende
konkurrenceparameter, er vel strengt taget også set før. Ligeså med den
tredje konstatering: At kultur er et vigtig redskab i den regionale
konkurrence om at tiltrække mennesker, turister og investeringer. Men dermed
ikke sagt, at der ikke er både gode pointer og en del nyt under solen i
Danmarks kreative potentiale. Det er ikke bare tomhed og jagen efter vind.
DET BRUGBARE er først og fremmest, at projektet med en stribe aktuelle
udgangspunkter formår at definere stærke vækstlag i en udvikling af
kultursektoren som erhverv. Og samtidig sandsynliggør, at det kan gøres på
en måde, der kan rumme selvstændige modspil til globaliseringens
amerikaniserede værdisæt. Set fra et erhvervspolitisk synspunkt går der
gennem hele projektet en stribe af dybt relevante inspirationer – som burde
være pligtlæsning for ledere i mange forskellige brancher. Kulturen er
blevet en global vækstindustri – og oplevelser sælges (med eller uden
indpakning) i stadig nye sammenhænge. Også i vort eget lille land gælder
det, at der aldrig før har været så mange aktive kulturforbrugere. Men netop
på den globale markedsplads siger det sig selv, at en region, der gerne vil
bygge på sine egne kreative ressourcer, skal sikre gode rammebetingelser,
for at det, man kunne kalde det kulturelle erhvervsliv, overhovedet kan slå
igennem i andet end flygtige enkeltpræstationer.
DET HANDLER ikke kun om at skabe rammer for kultureksport – ligesom vi har
stærke traditioner for at skabe gunstige rammer for eksport af smør,
møtrikker, cementfabrikker, pumper og meget andet godt. Det handler også om
alle de relevante muligheder for at bruge kulturverdenens evner og
inspiration ude i det (øvrige) pulveriserende erhvervsliv. I mange konkrete
tilfælde vil nok så megen kreativ kraft ikke hjælpe stort, når den gamle
maskinfabrik skal omstilles til nye tider. Men det er klart, at det
innovative miljø, der skal sikre morgendagens leveveje i det danske samfund,
i mange tilfælde vil være helt afhængige af at hente næring både fra
kulturverdenen og fra den nye teknologis udviklingslaboratorier. Nye
overraskende fusioner er i vente.
TILBAGE står behovet for skepsis. Et kreativt show efter den ministerielle
opskrift kan – intentionerne til trods – på flere områder lægge sig som et
sponsoreret vattæppe over den kunstneriske frihed og farlighed. Hvis ikke
kunsten til stadighed sætter samfundet og livet til debat på tværs af læren
på Bjerget og alle sponsorerne – så mister den også på sigt evnen til at
inspirere til noget som helst. Og over for den trussel hjælper det ikke
meget, at kulturministeren lover et uændret bevillingssystem.
This archive was generated by hypermail 2b29 : Thu Jan 18 2001 - 10:59:25 MET