Mer om oppvarming fra FNs klimapanel

From: Karsten Johansen (kvjohans@online.no)
Date: Fri Oct 27 2000 - 20:23:34 MET DST

  • Next message: Karsten Johansen: "Re: Igjen forskjellsbehandling naturvernere kontra lastebileiere"

    En opplysende artikkel fra Information om FNs klimapanels seneste scenarier
    og det danske meteorologiske institutts vurderinger. Her er man tilsynes en
    god del mer oppdatert enn på DNMI.

    Karsten Johansen

    http://webavis.information.dk/Fremvisning/Forside/ForFrames.dna?pVisID=31816
    663671763293

    FN’s klimaforskere slår krisealarm 27. oktober 2000, af Ebbe Sønderriis

    Nu er forskerne sikre: Vi er hurtigt på vej mod større opvarmning og mere
    ekstremt vejr end hidtil antaget. Opvarmningen i det århundrede, vi netop
    har afsluttet, er sandsynligvis den største i tusind år. Og verdenshavenes
    stigning på 10-20 centimeter er den største i 3000 år, hedder det i en ny
    FN-rapport.

    Kun fjorten dage før starten på det vigtige klimatopmøde i Haag udelukker
    FN’s internationale panel af klimaforskere nu med 66-90 procents sikkerhed,
    at den globale opvarmning kan skyldes andet end menneskets udslip af
    drivhusgasser – først og fremmest kultveilte fra afbrændingen af olie, kul
    og gas. For fem år siden turde de forsigtige forskere kun sige, at »bevisets
    stilling tyder på, at der kan skelnes en menneskelig påvirkning af det
    globale klima«. Nu siger de: »Det er sandsynligt, at de menneskelige
    drivhusgasser har bidraget væsentligt til de seneste 50 års opvarmning.«

    Det går stærkt Opvarmningen i det århundrede, vi netop har afsluttet, er
    sandsynligvis den største i tusind år. Og verdenshavenes stigning på 10-20
    centimeter er den største i 3000 år, skriver de. Gletcherne har trukket sig
    tilbage, snedækket er formindsket med 10 procent, polarisen er 40 procent
    tyndere om sommeren end den var i 1950'erne. Regnfaldet er taget til på
    nordlige breddegrader men faldet i de subtropiske områder. Flere tusinde
    forskere arbejder i klimapanelet, som giver videnskabelig rådgivning om
    klimaet til verdens regeringer. Den nye formulering står i forskernes
    endelige udkast til sammenfatning af deres tredje rapport om verdens klima.
    Information er i besiddelse af dette udkast, som blev sendt ud til
    regeringerne for fire dage siden.

    Det bliver værre Det meste af opvarmningen skyldes kultveilte. Heraf kommer
    to tredjedele fra olie, kul og gas. En tredjedel kommer fra afbrænding og
    fældning af skove i troperne. Computermodellerne af verdens klima er blevet
    mere sikre og ens i deres forudsigelser. Om hundrede år vil verdens
    temperatur være steget med 1,5 - 6 grader, siger klimaforskerne nu. Tallene
    er mere end 50 procent højere end de var i den sidste rappport for fem år
    siden. Det lyder måske ikke af så meget, men det er det. For eksempel vil
    indlandsisen på Grønland begynde at smelte, hvis temperaturen stiger mere
    end 3 grader. Og den proces vil fortsætte i tusinder af år, selv om klimaet
    stabili- seres. Det vil hæve vandstanden i havene med flere meter. Selv om
    vi satser på vedvarende energi og bæredygtig udvikling i de kommende
    hundrede år, vil temperaturen alligevel fortsætte med at stige. Men den
    stiger mere end dobbelt så meget, hvis vi ingenting gør. Det viser de seks
    nye scenarier, klimapanelet har opstillet. Selv om man satser på at binde
    kulstof i nye skove og i jorden, vil det kun ændre billedet lidt.

    Bevisets stilling Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) deltager i
    undersøgelsen. DMI er nået frem til temperaturstigninger på 3-5 grader i det
    scenario, hvor udviklingen af alternativer går langsomt. »Bevisets stilling
    er blevet stærkere,« siger afdelingsleder Anne Mette Jørgensen på DMI, til
    Information. Blandt andet ved man nu, at solaktiviteten langt fra kan
    forklare klimaændringerne: »Rapporten bekræfter, at klimaændringen allerede
    er i gang. Det er de nødvendige nedskæringer af vores udslip desværre ikke.
    Der er ingen undskyldning længere,« siger Tarjei Haaland, Greenpeace, til
    Information. Verdensnaturfondens klimakoordinator, Lars Georg Jensen
    opfordrer den danske regering og de danske forskere til at stå fast over for
    lande, der vil udvande konklusionerne ved topmødet i Haag.



    This archive was generated by hypermail 2b29 : Fri Oct 27 2000 - 20:25:33 MET DST