--------------------------------------------------------------------------
Elimination of the exploitation of man by man!
Yours in solidarity
Per Rasmussen
Denmark
http://home0.inet.tele.dk/pera/
http://w1.1559.telia.com/~u155900373/
-----Oprindelig meddelelse-----
Fra: Niels K. Petersen [mailto:nielskp@post7.tele.dk]
Sendt: 21. februar 2000 11:28
Til: forum@faklen.dk
Emne: Med tyske øjne
Information bragte i weekenden en interessant artikel oversat fra
Frankfurter Allgemeine Zeitung d. 15.2. Jeg har prøvet at finde
originalartiklen på avisens hjemmeside (http://www.faz.de), men det er ikke
lykkedes. Til gengæld har jeg så tampe-tampe-tampet artiklen ind, fordi den
giver et indblik i, hvordan den danske politik kan se ud fra et udenlandsk
synspunkt.
Mvh
Niels
-------
DANMARKS REGERING MATCHER HAIDER
En socialdemokratisk statsminister i forklaringsvanskeligheder
Af Jasper Von Altenbockum
Det kunne ikke være kommet mere ubelejligt. En rigtig beskidt sag, kaldte
en
af de største danske aviser, den højreorienterede Jyllands-Posten, sagen om
de 14 EU-stats- og regeringschefers aktion mod Haiders FPÖ-partis
deltagelse
i den østrigske koalitionsregering. Statsminister Nyrup Rasmussen havde
svært ved at skjule sin ærgrelse. EU-landenes tilstræbte bandlysning var
lige glippet for ham. I månedsvis havde hans regering været i skudlinjen i
en udlændingedebat, som havde tilføjet det danske Socialdemokrati et
historisk dyk i meningsmålingerne. Aldrig havde de ligget så lavt, aldrig
havde oppositionen kunne slå så meget mønt af den rådvildhed, der prægede
det traditionelt set stærkeste parti, og aldrig havde Danmark oplevet en
sådan bølge af højrepopulistiske angreb på regeringspolitikken. Nyrup
Rasmussens position som partiformand vaklede. Nu faldt også de europæiske
regeringschefer, hvoraf de fleste er partifæller, ham i ryggen.
Haiders sidestykke
Rasmussen havde håbet at kunne standse Pia Kjærsgaard - et kvindeligt,
skandinavisk sidestykke til Haider - og Dansk Folkepartis stadige
opstigning
mod en status som landets tredjestørste parti. Med en "Indvandrerpakke"
skulle skeen tages i den anden hånd, og et månedlangt hysteri over
indvandrertruslen mod det danske kongerige skulle dysses ned. Rasmussen
ville vende sig mod en meget vigtigere sag, nemlig euroen, hvis indførelse
endnu en gang truer med at trække landet ind i en udmattende
folkeafstemning
om det evigt tilbagevendene Europa-spørgsmål. I forbindelse med
diskussionen
om Haider er der nu sat en ny dagsorden, og alle regeringens planer er
blevet lagt på is. For denne sag sammenbringer på ny alt det, som indgår i
den værst tænkelige blanding, man kan tænke sig i dansk politik: Europa,
Pia
Kjærsgaard, udlændinge.
Kritik af Danmark
Sådan har det været længe. haider er blot en ny anledning til, at dette
igen
bliver tydeligt. Ved valget 1998 havde Dansk Folkeparti allerede dengang,
med hjælp fra en ophedet udlændingedebat, fået 7.4 procent af stemmerne,
hvor de nu ofte ligger på mere end 15 procent i meningsmålingerne.
Resultatet var et forslag fra mindretalsregeringen om indvandrerpolitikken,
som endnu en gang indskærpede, hvad der allerede var blevet indskæpret i
løbet af halvfemserne. Med indvandrerpakkens bestemmelser blev frem for alt
familiesammenføringer for udlændinge besværliggjort. I alt skulle 78 nye
regler dæmme op for tilstrømningen af udlændinge og sikre en bedre
integration.
Danmark opfattede dermed endnu en gang sig selv som et foregangsland i
Europa. "Tabuer" er allerede flere gange blevet brudt, efter at
bestemmelserne vedrørende asyllovgivning og flygtningepolitik blev skærpet.
Kollegerne i EU fulgte for det meste efter. Danmark regnes eksempelvis for
at have opfundet den regel, at asylsøgere skal ansøge i det første sikre
land, de kommer til på deres rejse ud af hjemlandet.
I to år måtte Danmark lægge ryg til skarp kritik fra FN, fordi landet med
sin indskrænkning af de sociale ydelser for indvandrere og flygtninge havde
forbrudt sig mod internationale konventioner. Ikke desto mindre afveg
Danmark ikke fra sin hårde linie. Siden 1998 kan også
tredjegenerationsindvandre, der bliver idømt en fængselsstraf, umiddelbart
derefter bliver udvist til deres oprinelige "hjemland". Da en 23-årig tyrk,
der er født og opvokset i Danmark, i november sidste år blev udvist, kom
det
til voldsomme uroligheder på Nørrebro i København, hvor biler blev stukket
i
brand, barrikader blev bygget, vinduer blev knust og forretninger plyndret.
Det er kun begyndelsen, meddelte indvandrerinteressereorganisationer
efterfølgende.
Ensidig debat
I Danmark ved man ikke, om den politiske debats opblussen skyldes uvidenhed
eller massepsykose. I lang tid ville man ikke vide af noget
"indvandrerproblem". Nu tales der i Folketinget, i aviserne og i partierne,
som om der ikke fandtes andet. Mens den tidligere borgerlige regering kom
med vurderinger af, hvor mange udenlandske elever, der en dag ville være i
de danske skoler, og hvilke konsekvenser man burde drage af det, blev den
blotte eksistens af en sådan undersøgelse afvist som fremmedfjendtlig
panik.
I et tilbageblik er undersøgens resultat "fagligt korrekt, men politisk
ukorrekt", siger kultursociolog Eyvind Vesselbo, som ledede undersøgelsen
og
afslutningsvis udviklede forslag til en integrationspolitik, der altsammen
forsvandt i skufferne. Vesselbo havde i 1991 forudsagt, at antallet af
udenlandske elever over en tiårig periode ville stige fra 4 procent til
omkring 8 procent. I dag er den reelt oppe på 8,4 procent, og i Københavns
folkeskoler er den sine steder langt over 20 procent. "Hvis man havde gjort
noget dengang, ville vi ikke være udsat for en halvt så hysterisk
indvandrerdebat, og Pia Kjærsaggard ville ikke stå i spidsen for et Dansk
Folkeparti med 18 procent i meningsmålingerne," siger han.
Hadsk stemning
Strengere love har indtil videre ikke kunnet bidrage til at berolige den
danske folkesjæl. Fremkomsten af en ukontrollert udvikling i et
gennemreguleret velfærdssamfund efterlader et spor af usikkerhed, ekstreme
synspunkter og en hadsk stemning. Ifølge en undersøgelse fra OECD er
Danmark
det land i Europa, der har den dårligste integration af udlændinge på
arbejdsmarkedet. Det er almen viden i Danmark, at diskriminering begynder
med navnet: Klinger det ikke nordisk-dansk er svar på stillingsannoncer
formålsløse, og navneændringer, som så mnage af indvandrerne her i landet
(Tyskland, red.) har benyttet sig af, er ikke tilladt. Arbejdsløsheden
blandt udlændinge, og den deraf følgende tilværelse på understøttelse, er
endnu engang den vigtigste årsag til den voksende fremmedfjendtlighed i
Danmark.
Den angiveligt forrådte danskhed, som populister som Pia Kjærsgaard sværger
til, består ikke af vestlig kultur, folkedragter og folkeviser men først og
fremmest af velfærd og de storstilede tilskud, der garanteres af en stat,
der mere end noget andet vesligt samfund griber ind i befolkningens
tilværelse. Dansk Folkepartis propaganda indgår dermed i en tradition, som
i
firserne ikke blev rettet mod udlændinge, men mod en alt for magtfuld stat.
Haiders ideer
Reaktionen på Haider er vand på denne socialstatens træthedstilstand,
hvorved EU-regeringerne bekræfter alle de fordomme, som de danske
vagthunde,
anført af Pia Kjærsgaard, benytter, når de beklager sig over at Europa på
den måde griber ind i de enkelte landes suverænitet. Med Haiders
tilsynekomst har man oven i købet en politiker, der i Wien prædiker det,
som
man længe har gjort i København - i socialdemokratisk regi. Danskerne skal
for fremtiden ikke længere frygte for at blive løbet over ende af de
fremmede, og skal ikke føle sig som "fremmede i deres eget land". De kan
tage det helt roligt: Et multietnisk samfund vil der aldrig blive tale om i
Danmark. Ordene er ikke Pia Kjærsgaards, og kommer ikke fra en
højreekstremists, men stammer fra statsminister Nyrup Rasmussens
nytårstale.
Delikate spørgsmål
Nu må Nyrup Rasmussen svare på ubehagelige spørgsmål. Hvorfor deltog
Danmark
i snaktionerne? Hvorfor er noget, der sker i Østrig, forkasteligt, når det
er regeringspolitik i Danmark? Og frem for alt: Vil Danmark i fremtiden på
lignende måde lade sig belære om, hvad man bør, og hvad man ikke bør? Som
så
ofte i den slags situationer danner der sig meget hurtigt alliancer på
tværs
af ideologierne. De højrekræfter, der ellers bliver hånet for deres sorte
tanker, ligger i deres fordømmelse af indblandingen i et EU-medlemslands
indre anliggender, ganske på linie med venstrefløjen. Begge kan altid enes
om modstanden mod EU, og begge bekendtgjorde, at de ville gøre Haidersagen
til et vigtigt element i deres kamp mod euroen. Nyrup Rasmussen undslipper
altså ikke Pia Kjærsgaards lænker. Havde han indtil for nylig kunnet vende
stemningen for euroen, har barometeret nu igen nået et nulpunkt.
(Oversat af P. C. Mollerup)
This archive was generated by hypermail 2b29 : Wed Mar 15 2000 - 12:52:23 MET