FN gir etter for Israel - ingen undersøkelse i Jenin

From: Karsten Johansen (kavejo@ifrance.com)
Date: 30-04-02


Til den israelske krigsforbrytelsen føyes nå USAs og FNs og alle de
andres som godtar dette. Hva blir det neste?

Karsten Johansen

www.politiken.dk

Annan hælder til at aflyse Jenin-undersøgelse
 
Den israelske regering har tirsdag besluttet at fortsætte med at blokere
for den FN-kommission, som FN's Sikkerhedsråd har udpeget til at
undersøge, hvad der er foregået i flygtningelejren i Jenin under den
israelske offensiv i lejren 3.-19. april.
 
FNs generalsekretær Kofi Annan sagde tirsdag, at FN har 'gjort alt' for
at imødekomme Israels bekymringer i forbindelse med den forestående
undersøgelse.

Overvejer aflysning
Annan hælder nu mest til at opløse undersøgelseskommissionen, sagde en
ledende FN-talsmand tirsdag.

Vicegeneralsekretær for politiske anliggender, Kieran Prendergast sagde
til sikkerhedsrådet, at der er to mulige scenarier:

Problemer vil ikke kunne løses foreløbig
Enten opløses teamet eller også skal det forblive i Geneve, klar til at
rykke ud.

»Siden det ud fra regeringeerklæring i dag (tirsdag) fra Israel ser ud
til, at vanskelighederne i forbindelse med indsættelsen af
undersøgelsesholdet ikke vil blive løst inden for en overskuelig
fremtid, hælder generalsekretæren til ikke at sende holdet, hvilket jeg
har informeret rådet om«, sagde Prendergast.

Tror ikke på fair behandling
Den israelske regerings uvilje til at lade Jenin-missionen gøre sit
arbejde forklares tirsdag med, at Israel har stillet en række krav til
kommissionens mandat for at sikre det, israelerne kalder en 'fair'
gennemgang af begivenhederne i lejren.

»Så længe disse krav ikke er blevet mødt, er der ingen muligheder for at
sætte gennemgangen (af begivenhederne i Jenin) i gang«, hedder det i
erklæringen fra den israelske regering.

Vil kontrollere adgang til vidner
En kilde tæt på regeringen siger til det britiske nyhedsbureau Reuters,
at regeringen kræver at kontrollere kommissionens adgang til israelske
vidner, ligesom israelerne kræver garantier for, at vidnerne ikke kan
blive tiltalt for krigsforbrydelser på baggrund af deres eget
vidnesbyrd.

Israelerne hævder, at der ingenting er at skjule, ligesom de blankt
afviser, at der skulle være foregået krigsforbrydelser i lejren.

Må ikke komme til konklusioner
Desuden har israelerne gennemtrumfet ændringer i kommissionens
sammensætning.

Og den israelske udenrigsminister Shimon Peres har i et brev til sin
amerikanske kollega, Powell, krævet, at kommissionen kun får mandat til
at indsamle 'resultater' og ikke 'observationer', som er FN-sprog for
konklusioner.

Russerne er rystet
Men Israel er altså fortsat ikke tilfreds.

Forsinkelserne kan gøre det svært for FN-kommissionen at finde
oplysninger og beviser, hvis den altså nogensinde kommer i gang med
arbejdet.

Den russiske udenrigsminister Ivanov kritiserer tirsdag Israel for dens
afvisning af kommissionen og siger, at Rusland er 'rystet' over den
israelske adfærd.

Kræver sanktioner
Den palæstinensiske informationsminister Yassir Abed Rabbo siger, at
palæstinenserne vil kræve, at FN's Sikkerhedsråd nu lancerer sanktioner
mod Israel.

»Den israelske regerings beslutning er i sig selv en krigsforbrydelse
mod det palæstinensiske folk og bekræfter, at at der er foregået en
massakre i lejren i Jenin«, siger Abed Rabbo.

FN-missionen, anført af Finlands tidligere præsident Martti Ahtisaari,
har været i venteposition i Geneve den seneste uge.

 
Politiken.dk

(30. apr 2002 kl. 12:15)

 

 
______________________________________________________________________________
ifrance.com, l'email gratuit le plus complet de l'Internet !
vos emails depuis un navigateur, en POP3, sur Minitel, sur le WAP...
http://www.ifrance.com/_reloc/email.emailif



This archive was generated by hypermail 2.1.2 : 11-07-02 MET DST