ny dokumentasjon for rekordrask klimaoppvarmning

From: Karsten Johansen (kavejo@ifrance.com)
Date: 29-03-02


www.dmi.dk

Rekordmange hasselpollen
De seneste 25 år er hasselpollensæsonen blevet intensiveret. 2002 slog
alle rekorder.

Det fine vejr i begyndelsen af februar gav rekordhøje koncentrationer af
hasselpollen i luften med døgntal helt op til 66 (dvs. at
koncentrationen af hasselpollen i luften blev målt til 66 pollen pr. m3
i gennemsnit over døgnet). Summen af de daglige pollental (årlig total)
bliver også rekordstor - indtil videre 437. Det er næsten fem gange
normalen på 92 og væsentlig større end den hidtidige rekord på 328 fra
1993. Og da sæsonen endnu ikke er helt slut kan tallet nå at blive endnu
højere.

I perioden fra 1978-2002 er pollenmængderne ca. firedoblet - måske som
følge af mere gunstige vækstbetingelser for hassel forårsaget af
stigende temperaturer. Stigningen i koncentrationerne kan være en
medvirkende årsag til det større og større antal allergikere.

Der er også meget store variationer i startdatoen for hasselpollen. I
1979 og 1985 begyndte den i starten af april, mens sæsonen 1989 startede
den 13. januar.

 Start af sæson
 Slut af sæson
 Årlig sum
 
2002* (foreløbige tal)
 31. januar
 12. marts
 437
 
Normal
 6. marts
 11. april
 92
 
Start af sæson, slut af sæson og årlig sum for hasselpollen, København.
Normalerne er baseret på data fra 1977-90 (Pollenkalenderen). Start af
sæson er defineret som den dato, hvor summen af de daglige pollental
udgør 2,5% af den totale årlige sum. Tilsvarende er slut på sæsonen
defineret som den dato, hvor summen af de daglige pollental udgør 97,5%
af den totale årlige sum.

Den beregnede trend (udviklingstendens) viser, at der i 1978 kunne
forventes en start omkring d. 21. marts, mens der i år 2002 kunne
forventes en start omkring den 26. januar, dvs. at der er sket en
forskydning på næsten otte uger i løbet af de 25 år. Den markante
ændring skyldes en gennemsnitlig temperaturstigning i både januar,
februar og marts.

Det skal bemærkes at trendberegninger skal fortolkes forsigtigt (f.eks.
ville beregninger for perioden 1989-2002 vise at starten kom fire dage
senere i år 2002 end i 1989).

 
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til DMI ved meteorolog
Alix Rasmussen på tlf. 3915 7431 eller hos Astma-Allergi Forbundet ved
biolog Anne Frøsig på tlf. 4343 5911.

------------------------------------------------------------------------
--------
DMI 27. marts 2002

 
______________________________________________________________________________
ifrance.com, l'email gratuit le plus complet de l'Internet !
vos emails depuis un navigateur, en POP3, sur Minitel, sur le WAP...
http://www.ifrance.com/_reloc/email.emailif



This archive was generated by hypermail 2.1.2 : 11-07-02 MET DST