et velkjent mønster

From: Karsten Johansen (kavejo@ifrance.com)
Date: 21-03-02


"Terrorismebekjempelse":

"Marco Biagi er professor i arbejdsret ved universitetet i Modena, og
derfra kom han med toget til Bologna. Han burde heller ikke have været
alene i toget. Uden politieskorte til at passe på ham. En sådan
beskyttelse havde han nydt tidligere, men den 15. september sidste år,
umiddelbart efter angrebet på World Trade Center, besluttede
indenrigsminister Claudio Scajoli at nedskære bevogtningen af særligt
udsatte folk med 30 procent for at frigøre mandskab til
terroristbekæmpende opgaver.

En af dem, der fik frataget sine bodyguards var anklageren i de
resterende sager mod statsminister Berlusconi. En anden var netop Marco
Biagi."

Da Aldo Moro ble bortført en morgen i 1977 manglet han "tilfeldigvis"
netopp denne morgen sine bodyguards.

Er det nødvenigt å si mer?

Karsten Johansen

se: www.information.dk

Det røde spøgelse
 
af Henrik Jul Hansen, 22. marts 2002
 
Italien behandler mord på en regeringsrådgiver som genopstandelsen af De
Røde Brigade fra 70’erne. Men nutiden er anderledes, og brigaderne er
ikke de samme.

ROM – Professor Marco Biagi burde ikke være cyklet alene hjem tirsdag
aften fra stationen i Bologna til sit hjem i Via Valdonica i det jødiske
kvarter i Bologna. To mænd på en grøn scooter og med ansigterne dækkede
af scooterhjelmens visir ventede på ham foran hans hjem, og den ene af
dem dræbte ham med skud fra en sandsynligvis lyddæmpet pistol af ældre
model. Onsdag aften tog nogen, der kaldte sig De Røde Brigader/Det
Kæmpende Kommunistparti ansvaret for drabet.
Marco Biagi er professor i arbejdsret ved universitetet i Modena, og
derfra kom han med toget til Bologna. Han burde heller ikke have været
alene i toget. Uden politieskorte til at passe på ham. En sådan
beskyttelse havde han nydt tidligere, men den 15. september sidste år,
umiddelbart efter angrebet på World Trade Center, besluttede
indenrigsminister Claudio Scajoli at nedskære bevogtningen af særligt
udsatte folk med 30 procent for at frigøre mandskab til
terroristbekæmpende opgaver.
En af dem, der fik frataget sine bodyguards var anklageren i de
resterende sager mod statsminister Berlusconi. En anden var netop Marco
Biagi.
Arbejdsministerens særlige rådgiver i arbejdsmarkedsspørgsmål og
arkitekt for regeringens arbejdsmarkedsreform, der i sin tilstræben af
fleksibilitet gør det muligt at fyre folk uden anden grund end netop
fleksibilitet, og som har fået Italiens tre store fagforbund til at
varsle generalstrejke for første gang i 20 år.
Marco Biagi har fået anonyme telefontrusler på livet gennem længere tid,
og hans arbejdsgiver i regeringen, arbejdsminister Roberto Maroni (Lega
Nord), har krævet ham beskyttet. Uden opbakning fra sin kollega i
indenrigsministeriet, Claudio Scajola (Forza Italia).
I de næste dage vil der blive rivegilde om regeringshoveder, men det er
det mindste i en sag, som allerede har givet ideologiske spøgelser fra
fortiden kød og blod og livskraft, og som kan anvendes,
instrumentaliseres, siger man i Italien, i det daglige politiske
slagsmål mellem Berlusconi-regeringen og centrum-venstreoppositionen.
De Røde Brigader, de rigtige, viste for første gang deres symbol i 1972.
En femtakket stjerne indskrevet i en cirkel.
I 1978 bortførte de den kristeligt-demokratiske statsminister Aldo Moro
og dræbte ham efter 55 dages fangenskab, forhør og forgæves
forhandlinger med regeringen.
Da var De Røde Brigaders tid forlængst slut. Deres celler infiltrerede
af politiagenter, de fleste af dem i fængsel og deres politiske
statsforbilleder i forstening på vej mod opløsning. Slut med dem.
Det er ikke de samme Røde Brigader, der skød Marco Biagi, og som for tre
år siden skød D’Antona, der havde samme profession og rolle som han.
Men indenrigsministeren hævdede i onsdags, at de er skudt med samme
våben. De Røde Brigader, de overlevende, de nu ret gamle, sidder i
fængsel. Det er ikke dem, der har rejst sig fra graven, alderdomshjemmet
eller fængslet for at fortsætte, hvor de slap. Det er en yngre
generation, der med mordene på først D’Antona og i tirsdags på Marco
Biagi vil vise sig værdige til at overtage den femtakkede stjerne i
cirklen ved at foretage springet fra mere eller mindre vellykkede
bombeattentater på fast ejendom til mord. Ikke en talstærk del af en
generation, som den der i 70’erne protesterede mod imperialisme,
kapitalisme, forbrugerisme, og som i Italien og Tyskland især afskød små
enheder, der praktiserede terror og væbnet revolution. Og som i Italien
lammede samfundsudviklingen i et ti-år, fordi de politiske partier kunne
gemme alle uenigheder og fælles ragen til sig bag kampen mod
terrorismen. Som Murens fald var det, var også De Røde Brigaders fald en
vigtig forudsætning for, at Operation Rene Hænder kunne rykke ud med
anklager mod dem, der havde trykket sig sammen og beriget sig i
forsvaret mod en fælles fjende.
Silvio Berlusconis budskab er, at fagforeningerne må aflyse deres
generalstrejke mod arbejdsmarkedsreformen.
Svaret kom promte i går fra den ellers utilregnelige tidlige præsident
for Italien, Francesco Cossiga, der var indenrigsminister, da Aldo Moro
blev bortført og dræbt: Hvis det sker, spiller vi terroristernes spil,
og de vil have vundet en sejr. For drabet på Aldo Moro var først og
fremmest drabet på en statsmand, som havde søgt og opnået det såkaldt
historiske kompromis med kommunistpartiet og dets leder Enrico
Berlinguer, der for en nøgtern, pragmatisk og historisk betragtning ikke
var mere kæmpende kommunist end Poul Nyrup Rasmussen.
At Silvio Berlusconi har gode grunde til at få afblæst en generalstrejke
i den fælles terroristbekæmpelses navn, må han og hans vælgere og
tv-seere selv ligge og rode med, men det er at slå plat på en situation,
som som har to profiler: Den ene er psykologisk-social. De nye røde
brigader har ikke 70’ernes tynde, men ideologisk funderede bagland, og
består af en håndfuld stærkt utilpassede og rasende fribyttere, der kun
kan skabe sig eksistens ved at slå nogen i hjel, komme på forsiden og
ryste samfundet. Sådan lyder det første signalement.
Den anden profil er metodisk-politisk. Dagbladet La Repubblica havde i
går en interessant artikel om, at den italenske efterretningsteneste
hyrede en af de gamle rødbrigadister, mod kompensation, til at vidne om
sammenhængen mellem den gamle organisation og de nye. Hans meddelelse
er, at de nye har brugt drabet på Marco Biagi som adgangsprøve til en
klub, der ikke findes mere, en hævd på arvefølgeretten. Og artiklen –
hvis den passer – godtgør, at drabene på D’Antona og Biagi har været
forberedt længe inden, Berlusconi-regeringen – og Biagi – udtænke deres
arbejdsmarkedsreform.
Det politisk-metodisk mystiske i det nyeste attentat har Umberto Eco
gjort opmærksom på. Forfatteren til Rosens Navn, professor i semiotik og
kollega med den dræbte i Bologna undrer sig. Attentatet mod Moro var for
De Røde Brigader begrundet i en parlamentarisk forbrødring mellem højre
og venstre. Brigadernes hovedmål.
»Dette er første gang, og derfor mystisk, at et attentat retter sig ikke
mod en sammensværgelse, men mod en uenighed,« Nemlig uenigheden om
arbejdsmarkedsreformen.
De kalder sig De Røde Brigader, men det er ikke dem. Forvirringen er
større, men alvoren selvfølgelig ikke mindre, når universitetslærere og
regeringenskonsulenter uden eskorte bliver skudt ned på cykel.
  

 
______________________________________________________________________________
ifrance.com, l'email gratuit le plus complet de l'Internet !
vos emails depuis un navigateur, en POP3, sur Minitel, sur le WAP...
http://www.ifrance.com/_reloc/email.emailif



This archive was generated by hypermail 2.1.2 : 11-07-02 MET DST