solidaritet kriminaliseres som terrorisme

From: kavejo@ifrance.com
Date: 06-12-01


Komiteer mot "uamerikansk virksomhet" er igjen i
aktivitet, de kalles nå FBI osv. Tilsvarende er på
vei i EU. Demokratiet er i ferd med å bli helt
avskaffet. Under dekke av "kampen mot terror"
avskaffer verdens herskere nå rettsstatsgarantier
over en lav sko og forbereder seg på å knuse enhver
opposisjon til nyliberalismens korstog og de rikes
hemningsløse selvberikelse. Den totalitære
kapitalismen tar form, den perfeksjonerte
markedsmaskinen som ikke tåler motforestillinger,
maskinen som vil utradere det menneskelige fra
historien og i en markedsreligiøs form fullføre det
som mislyktes for Hitler, Stalin osv.

"Annelise Ebbe, formand for Kvinders Internationale
Liga for Fred og Frihed, er
 initiativtager til Women in Blacks demonstrationer i
Danmark. I år blev
 organisationen nomineret til Nobels Fredspris – og
samtidig kom den amerikanske
 gren i FBI’s søgelys, fortæller Annelise Ebbe:
 »Efter demonstrationer mod den israelske besættelse
og mod USA’s bombninger i
 Afghanistan er den amerikanske gren af Women in
Black kommet på FBI’s liste
 over potentielle terrororganisationer og medlemmerne
er blevet truet med ’Grand
 Jury’-undersøgelser. Begrundelsen er, at de er
antiamerikanske – jamen, så er vi
 jo alle antiamerikanere og potentielle terrorister!«
 Women in Black har sit udspring i Israel, hvor tavse
sortklædte kvinder i 1988
 begyndte at demonstrere mod Israels besættelse af
Vestbredden og Gaza. "

Karsten Johansen

Fra Information:

Bliver solidaritet kriminelt?

AF PIA FRIS LANETH, 6. DECEMBER 2001

Danske ulands- og solidaritetsorganisationer er bange
for, at terrorlovpakken
 kriminaliserer deres arbejde.

 En række danske NGO’er er bekymrede for, at den
kommende terrorlovgivning vil
 kriminalisere deres arbejde.
 VK-regeringen har sat terrorlovgivningen på sin
liste over de første 100
 regeringsdages arbejdsopgaver. Regeringen og dens
støttepartier bakkede op om
 den forrige regerings lovudspil på området. Om det
skriver NGO’erne i et åbent
 brev til justitsminister Lene Espersen:
 »I lovpakken defineres terror på en måde, der
betyder, at en lang række af de
 sociale og folkelige bevægelser, som vi tidligere
har støttet, eller som vi i dag
 arbejder sammen med eller støtter, kan blive
betragtet som terrorister, hvis loven
 vedtages.«
 En af underskriverne, kunstneren Jens Galschiøt fra
organisationen Art In Defence
 of Humanism, har opstillet sine otte meter høje
skamstøtter i Hong Kong såvel som
 i Brasilien og Mexico:
 »Jeg har for eksempel arbejdet sammen med den
brasilianske Bevægelsen uden
 Jord. Det er en ikke-voldelig bevægelse, men kampen
mellem godsejere og
 bønder om jorden ender ind imellem i slagsmål – og
bevægelsen bliver ofte omtalt
 som terrorister i Brasilien.«
 »I Mexico arbejder vi sammen med zapatisterne – som
også er systemkritiske.
 Det er så at sige hele vores essens: Vi arbejder
sammen med og støtter folk, der
 arbejder for større retfærdighed og demokrati – men
som magthaverne betragter
 som undergravende og ofte omtaler som terrorister,«
siger han.
 Advokatrådet udtrykker i sit høringssvar til
Justitsministeriet lignende
 betænkeligheder. Lovpakkens definition på terror
omfatter handlinger, der har til
 formål at tilføje »et lands eller en international
organisations politiske, økonomiske
 eller samfundsmæssige strukturer alvorlig skade.«
Advokatområdet mener, at
 dette kriterium omfatter enhver opstand mod et land
eller en international
 organisation – hvilket er for vidtgående: »idet
definitionen således vil omfatte
 handlinger, som man fra dansk side hidtil har bedømt
som udtryk for en persons
 legitime udøvelse af modstand mod et diktatorisk og
undertrykkende styre,«
 hedder det.

 Kvinder i sort
 Annelise Ebbe, formand for Kvinders Internationale
Liga for Fred og Frihed, er
 initiativtager til Women in Blacks demonstrationer i
Danmark. I år blev
 organisationen nomineret til Nobels Fredspris – og
samtidig kom den amerikanske
 gren i FBI’s søgelys, fortæller Annelise Ebbe:
 »Efter demonstrationer mod den israelske besættelse
og mod USA’s bombninger i
 Afghanistan er den amerikanske gren af Women in
Black kommet på FBI’s liste
 over potentielle terrororganisationer og medlemmerne
er blevet truet med ’Grand
 Jury’-undersøgelser. Begrundelsen er, at de er
antiamerikanske – jamen, så er vi
 jo alle antiamerikanere og potentielle terrorister!«
 Women in Black har sit udspring i Israel, hvor tavse
sortklædte kvinder i 1988
 begyndte at demonstrere mod Israels besættelse af
Vestbredden og Gaza.
 Siden da har bevægelsen spredt sig til bl.a. USA og
flere vest-, central- og
 østeuropæiske lande. Deres demonstrationer mod krig,
krigsvoldtægter, etnisk
 udrensning og andre forbrydelser mod
menneskerettighederne, foregår stadig
 tavst og sortklædt.
 Morten Nielsen fra Sydafrika-kontakt er nervøs for,
at loven vil tage luften ud af
 dansk udenrigspolitik og vanskeliggøre
solidaritetsarbejdet i Den Tredje Verden:
 »Med lovudkastets formuleringer vil det være muligt
at kriminalisere
 solidaritetsarbejde. Fordi man i så vid udstrækning
overlader det til USA eller til
 den anerkendte regering i et land at definere, hvad
terror er. Med andre ord
 overlader vi det til israelerne at dømme
palæstinenserne, til russerne at dømme
 tjetjenerne og til det nigerianske regime at dømme
den opposition, der prøver at
 vælte et udemokratisk styre. I stedet bør vi
fortsætte med at bruge vores sunde
 fornuft og demokratiske dømmekraft,« siger Morten
Nielsen, og påpeger, at »i
 samfund, hvor legalt politisk arbejdende mennesker
forfølges af staten eller andre
 magthavere, er demokratiske organisationer tvunget
til at kæmpe med
 udenomsparlamentariske midler og det, som
terrorpakken kalder forstyrrelse af
 samfundsordenen.«
 »Terrorlovgivningen skulle nødigt resultere i, at
folk lader være med at deltage i
 hjælpeorganisationer eller holder op med at give
penge til arbejde i Den Tredje
 Verden af frygt for, at komme i politiets søgelys,«
siger Morten Nielsen og henviser
 til følgende formulering i den forrige regerings
lovudspil:
 »Den, som, uden at forholdet omfattes af
paragrafferne 114-114b, deltager i eller
 yder væsentlig økonomisk støtte eller anden
væsentlig støtte til korps, grupper
 eller sammenslutninger, der har til hensigt ved
magtanvendelse at øve indflydelse
 på offentlige anliggender eller fremkalde
forstyrrelse af samfundsordenen, straffes
 med fængsel indtil seks år.«
 Advokatrådet udtrykker også på dette punkt
betænkeligheder: »Der er ikke noget
 krav om, at der skal være ’aktiv deltagelse’ eller
visse indledende
 udførelseshandlinger eller lignende, hvorfor
’deltagelse’ i den konkrete
 sammenhæng formentlig må forstås som noget, der kan
sammenlignes med
 medlemskab,« skriver rådet.
 I kombination med lovforslagets kriminalisering af
direkte eller indirekte
 økonomisk støtte kan et medlemsskab af en
organisation, der støtter
 terrorgrupper, altså blive anset for at være
kriminelt. Det er for vidtgående, mener
 Advokatrådet, og understreger, at straf for
økonomisk støtte til terrorgrupper bør
 forudsætte et forsæt, d.v.s. »den fornødne viden om,
hvad der samles ind til, skal
 være tilstede.«
  

  Direkte adgang til denne side::
http://webavis.information.dk/Indgang/VisArtikel.dna?
pArtNo=121993

 
______________________________________________________________________________
ifrance.com, l'email gratuit le plus complet de l'Internet !
vos emails depuis un navigateur, en POP3, sur Minitel, sur le WAP...
http://www.ifrance.com/_reloc/email.emailif



This archive was generated by hypermail 2.1.2 : 11-07-02 MET DST