interessant om klimaendringer

From: Karsten Johansen (kvjohans@online.no)
Date: 23-10-01


http://www.dmi.dk/vejr/index.html

Vintrene er blevet vådere

Det regner og sner mere og mere i Nordvesteuropa om vinteren. Det viser en
analyse som DMI har udført på grundlag af 40 historiske nedbørserier fra
Danmark, Belgien, Storbritannien, Norge og Sverige.

Der falder i dag 10-20% mere nedbør i løbet af en nordvesteuropæisk
gennemsnitsvinter end der gjorde for 100 år siden. Kun halvdelen af denne
stigning kan
forklares ved atmosfærens naturlige variationer. Det tyder på at selve
klimasystemets
grundstruktur er under forandring. En mulig forklaring er at atmosfæren på
grund af den
globale opvarmning indeholder mere vanddamp i dag end i begyndelsen af
1900-tallet.

Alle de 40 nedbørserier strækker sig fra før år 1900 og frem til idag.
Variationer i
vinternedbøren for de enkelte stationer er ved statistisk analyse blevet
koblet til
variationer i den atmosfæriske cirkulation over Nordatlanten. Den overordnede
vintercirkulation i atmosfæren hænger nemlig sammen med vinterens typiske
lavtryksbaner og dermed nedbørmønstre. Variationen der kan tilskrives den
overordnede atmosfæriske cirkulation, kan således trækkes fra variationen i
nedbørserien. Når det er gjort, står man tilbage med en rest der ikke kan
forklares med
de naturlige variationer. Denne rest har været stigende igennem det tyvende
århundrede og udgør ca. halvdelen af den forøgede nedbørmængde.

I tre af de fem danske serier ses en kraftig forøget nedbør siden år 1900:
+19% i
København, +24% i Vestervig (Thy) og +28% ved Nordby (Fanø). De to øvrige
danske
serier fra Tranebjerg (Samsø) og Hammerodde (Bornholm) viser stort set
uændrede
nedbørmængder. Den største forøgelse findes ved Chimay i Belgien der modtager
op
mod 35% mere end for 100 år siden.

Historiske nedbørserier kan ikke anvendes råt i en sådan analyse, idet
'effektiviteten' af
en nedbørmåler kan ændre sig med tiden. Ser man på en bestemt nedbørmåler,
sker
der ofte det at den omgivende vegetation vokser op og det kan betyde at
måleren
måske bliver mere effektiv til at opfange nedbøren. Det er lidt af et
puslespil at korrigere
data for sådanne effekter, men det er blevet gjort med de 40 serier der er
brugt i
analysen.

DMI planlægger at arbejde videre med området. En udbygget analyse skal
undersøge
rollen af de enkelte lavtryk. Man vil mere præcist undersøge om stigningen i
nedbøren
skyldes at det enkelte lavtryk afleverer mere nedbør eller om der er kommet
flere
lavtryk.

Yderligere information kan fås ved henvendelse til cand.scient Torben Schmith,

telefon 39 15 74 44 eller mail ts@dmi.dk

Climate Research. Vol 17 p. 263-274.



This archive was generated by hypermail 2.1.2 : 11-07-02 MET DST