Fra Information:
Danske forskere: Ozon-hullet vokser
18. oktober 2001, af Ebbe Sønderriis
Danmark hører til de værst ramte områder på vore breddegrader, påviser
forskere fra Meteorologisk Institut
Nedbrydningen af ozonlaget bliver stadig værre, og Dan- mark hører til de
tætbeboede områder på den nordlige halvkugle, der rammes særlig hårdt.
Det påviser forskerne Signe B. Andersen og Bjørn M. Knudsen fra
Danmarks Meteorologiske Institut i en videnskabelig artikel, der
offentliggøres i det ansete tidsskrift Nature i dag.
Ozonlaget nedbrydes især over Syd- og Nordpolen om vinteren. Med
vindene bevæger luft med nedsat indhold af ozon sig derefter mod de
lavere breddegrader.
I luften over den breddegrad, Danmark ligger på, har forårets
nedbrydningen af det ozonlag, der beskytter os mod ultraviolette stråler
været ca. 5,7 procent pr. ti år siden 1979. Over Danmark har den været 6,5
procent, altså 12 procent større end gennemsnittet. Det er resultatet af
beregninger, de to forskere har foretaget med udgangspunkt i
satellitmålinger.
Generelt er nedbrydningen på vore breddegrader værst over Europa og
Rusland. Disse områder vil blive særlig hårdt ramt, hvis nedbrydningen
fortsætter i de kommende år, skriver de to forskere.
Ozonlaget beskytter alt levende mod ultraviolet stråling. Hvis det slet ikke
fandtes, ville de fleste former for liv bukke under. Nedbrydningen medfører
en øget risiko for hudkræft, hvis man opholder sig længe i direkte sollys.
Langsom virkning
Det beskyttende ozonlag befinder sig højt oppe – i stratosfæren.
Nedbrydningen skyldes klor- og brom-holdige stoffer, hvoraf de mest
kendte er CFC-gasser. De blev tidligere brugt i stor stil som kølemiddel og
som drivmiddel i spraydåser, til oppustning af skumgummi osv.
De nedbrydende stoffer er forbudt eller under udfasning under den
internationale traktat Montrealprotokollen. Den omtales ofte som den
mest succesfulde af de verdensomspændende miljøtraktater, fordi det
faktisk lykkedes at få standset brugen af de værste stoffer.
Men det tager lang tid, før det virker i stratosfæren. Forskerne havde
håbet på et vendepunkt omkring årtusindskiftet. Men det kom ikke.
»Hvis vi ser på den første uge af oktober, er dette år det hidtil værste
bortset fra 1993, som var påvirket af vulkanudbruddet på Pinatubo,«
sagde den britiske forsker Joe Farman tirsdag til BBC News Online.
Nye stoffer bekymrer
Farman var den, der opdagede ozonhullet over Antarktis i 1985. Der er
ingen tegn på bedring, tværtimod er der stigende bekymring over
metylbromid og en række andre bromerede forbindelser, der bruges i
stigende omfang, siger han.
Også FN’s miljøorganisation, UNEP, der har ansvaret for
Montrealprotokollen, har advaret mod de nye kemikalier.
Den globale opvarmning øger problemet. Nedbrydningen af ozon sker
nemlig på overfladen at stratosfæriske skyer, når det er særlig koldt. Det
er derfor, hullet udvides når det er vinter over syd- og nordpolen. Når
drivhuseffekten tager til, bliver der kastet flere varmestråler tilbage mod
jorden i de lavere luftlag, atmosfæren. Derfor bliver der koldere og dannes
flere skyer i de øvre luftlag, stratosfæren.
»Der er flere og flere tegn på at stratosfæren bliver koldere og det vil
sandsynligvis kunne vises med statistisk sikkerhed om et år eller to,« siger
Farman.
Ozonhullet over Antarktis er i år målt til 26 mio. kvadratkilometer, kun en
smule mindre end sidste års rekordhul på 30 mio. kvadratkilometer.
»Der er ikke det mindste tegn på bedring og det er formentlig for tidligt at
se efter dem. Sandsynligvis skal vi frem til midten af århundredet, før
forholdene bliver normale igen,« siger Farman.
Direkte adgang til denne side::
http://webavis.information.dk/Indgang/VisArtikel.dna?pArtNo=119744
This archive was generated by hypermail 2.1.2 : 11-07-02 MET DST