Den angelsaksiske paven

Karsten Vedel Johansen (kvjohans@online.no)
Fri, 10 Sep 1999 17:16:23 +0200 (MET DST)

En presis karakteristikk av pengehykleriets goebbelsistiske og "moderne"
representant i Downing Street. Fra sosialdemokrati til sjakaldemokrati. Fra
dagens Information. "He is not a crook" (?) Hagen elsker ham - selvfølgelig.

Vh. Karsten Johansen

9. september 1999

'Den angelsaksiske pave'

Kan man bekæmpe samfundsproblemer med moral? New Labour
gør et forsøg. Tony Blair har indledt et moralsk korstog mod
tidens slappe slendrian personificeret i landets mange unge mødre

Af
BENTE BUNDGAARD Informations korrespondent

Man skulle tro, briterne havde fået sig en pave. Det er velkendt, at
premierminister Tony Blair er en religiøs mand, ligesom han ofte udtaler sig i
højtidelige, nærmest præsidentagtige vendinger. Men forleden lød han mest som
en Church of England udgave af paven i Rom.
Tony Blair vil have en 'ny moral' i Storbritannien. Den unge generation skal
have
et nyt moralsk »sigte« eller »formål«, som et »partnerskab« mellem regeringen og
landet skal skaffe dem.
Det moralske korstog var foranlediget af, at to 12-årige piger fra dårligt
stillede
hjem i det økonomisk nedtrykte Nordengland var blevet gravide.
»Jeg synes, det er rædselsfuldt, og det bør være genstand for ængstelse og
bekymring for alle, som tror på landets fremtid,« fuldtonede Blair i et
interview
med avisen The Observer.
Den vurdering blev sikkert delt af de fleste. Det er formentlig temmeligt
skidt for
de pågældende pigebørn at være blevet mødre så tidligt. Det er formentlig også
temmelig skidt for deres så tidlige børn. Men spørgsmålet er, om man løser
Storbritanniens høje forekomst af teenagemødre - den højeste i EU - ved at tale
moralsk dunder til dem. Det mener Tony Blair åbenbart.
»Man bliver nødt til at gøre unge mennesker klare over, hvor uønskeligt det
er at
have sex som 12-årige,« sagde han.
Og så fulgte det paveagtige om en ny moral. Men ikke nok med det.
»Det er socialt bydende nødvendigt at udvikle et moderne, ansvarligt
borgerskabsbegreb,« sagde Blair.
De unge piger er altså ikke bare umoralske. De er også dårlige borgere i det
»nye, moderne« Storbritannien - to af Blairs yndlingsord.

På trods af den megen snak om »ny og moderne« virkede premierministerens ord
sært gammeldags.
Han kunne have sagt så meget andet. Han kunne f.eks. have snakket om
vigtigheden af, at unge drenge og mænd beskytter sig - og pigen - mod uønsket
graviditet, når de begynder at blive seksuelt aktive. Han kunne f.eks. have
snakket om voksne mænds ansvar for at holde sig fra småpiger i deres søgen
efter seksuel pirring. Han kunne have snakket om at udbedre den håbløshed -
først og fremmest af uddannelsesmæssig og økonomisk art - der af og til gør, at
selv meget unge piger ønsker at blive mødre i en meget ung alder, fordi de i det
mindste så får en rolle og kommer til at betyde noget for nogen. Han kunne have
snakket om de sociale myndigheders rolle. Han kunne have snakket om en
virkelighedsnær seksualundervisning.
I stedet valgte han den moralske højborg. Seksualundervisningen skal sørge for,
at de unge tøser og knægte ved, at de ikke må pille ved hinanden. Hans respons
til det uomtvistelige faktum, at det er der nogen af dem, som gør alligevel,
var, at
det er umoralsk.
Bizart nok kædet sammen med New Labour initiativer på lov-og-orden området,
hvor lokale myndigheder nu har mulighed for at pålægge uregerlige børn og unge
udgangsforbud.
»Forældre bliver nødt til at tage ansvar for deres børn. 12 år gamle unger bør
ikke befinde sig på gaderne om aftenen,« sagde Blair og mente, at muligheden
for udgangsforbud bør bruges noget mere.
Som om det hjælper på f.eks. seksuelle overgreb fra voksne, at børnene holdes
indendøre. Men Blairs ord blev modtaget med kyshånd af indenrigsministeren,
Jack Straw.
Ganske forudsigeligt blev Blairs moralske korstog mod børnemødrene ikke just
modtaget med lige stor entusiasme alle steder. En leder i avisen The Guardian
mente, at det, Blair mente med »moral,« i virkeligheden er »farligheden ved at
fattigfolk formerer sig.«
I samme avis skrev kommentatoren Beatrix Campbell, at Blairs moral var rettet
mod kvindelig seksualitet, som det - for magtens mænd - altid gælder om at
kontrollere.
Hun hæftede sig også ved, at den megen snak om moral ikke virker.
»I to årtier har moralisme være britiske premierministres respons, når de står
over for den store tumult i samfundet om sex, magt og politik. Imens er den
europæiske forekomst af fødsler hos teenagere faldet i de to årtier; i
Storbritannien er den forblevet på samme niveau siden de tidligere firsere,«
skrev
hun.
Måske det allermest overraskende ved Blairs moraliseren er, at det er temmeligt
farligt gebet at bevæge sig ind på. Sådan rent politisk. Hvem husker ikke den
'back to basics' kampagne, som Blairs forgænger, den konservative John Major,
forsøgte sig med? Den førte til en utrættelig jagt fra især tabloidavisernes
side for
at finde mudder og snavs i regeringens egne rækker. Med held.
John Major fandt det i den situation svært at definere, hvad det egentlig
var, han
mente med »tilbage til basisværdierne.« For hvis de ikke omfatter, at regeringen
selv er f.eks. ærlig, hæderlig og retskaffen, ja hvad betyder de så?
Og hvad med diverse ministres uægteskabelige sidespring? Eller bizarre seksuelle
vaner? Den slags har New Labour regeringen også været ude for. Men Blairs
traditionsbundne definition af seksualmoral stopper måske ved
myndighedsalderen?

Blairs udbrud af moralsk indignation blev ikke yderligere defineret. Det
tyder på,
at han måske ikke selv er helt så sikker på, hvad han egentlig mener, som han
kunne lyde. At den hurtige kasten om sig med den moralske kåbe i et
avisinterview dækker over, at New Labour regeringen ikke ved, hvad den skal
stille op med de mange unge og næsten pr. definition fattige mødre, som landet
huser.
Regeringen arbejder ellers på det. New Labour har svoret at få has på
teenagegraviditeterne, men problemet er komplekst, og det er løsningerne også.
Man kan jo ikke lovgive mod seksualitet - højst afskrække. Og afskrækkelsen
virker - som de to 12-årige børnemødre også er eksempler på - ikke universelt.
Det vil vise sig, om svulstige ytringer om en ny generations nye moralsk formål
rettet mod landets småpiger kan få bugt med teenagemødrene. Det må man da
håbe for Blair. Ellers risikerer han, at det moralske flammesværd ender med at
blive brugt mod New Labour regeringen selv.