Følgende er taget fra "Marxismen Leninismen Mao Tsetung Tænkningen - en
introduktion" udgivet af Kommunistisk Forbund Marxister-Leninister, marts
1972.
Teksten er lettere tilrettet...
Lenin karakteriserede kort kapitalismen på det nye trin ved følgende fem
kendetegn:
1. Koncentrationen af produktionen og kapitalen har nået et så højt
udviklingstrin at den har skabt afgjorte monopoler i verdensøkonomien,
2. Bankkapitalens sammensmeltning med industrikapitalen og skabelsen af et
finansoligarki på grundlag af denne finanskapital.
3. Kapitaleksporten overgår vareeksporten i betydning,
4. Der opstår internationale monopolkapitalistiske sammenslutninger som
deler verden mellem sig, og
5. Jordens territoriale opdeling mellem de kapitalistiske stormagter er
afsluttet.
Hermed var kapitalismen trådt ind i sin højeste, sin monopolkapitalistiske
og imperialistiske fase.
Ovenstående karakteristik er i det væsentligste stadig korrekt.
Situationen som punkt 5. henviser til er dog fuldstændig ændret. Først
ændredes den ved oprettelsen af Sovjetunionen, senere ved dannelsen af en
række nye nationalstater og en socialistisk lejr. I 1950'erne og 60'erne
karakteriseret ved Sovjetunionens udvikling til et social-imperialistisk
land, imperialismen med USA i spidsen på retræte, medens de revolutionære
kræfter var voksende verden over. I 70'erne og 80'erne domineret af kampen
mellem de to supermagter USA og Sovjetunionen. Den 3. verdens mislykkedes
forsøg på samling, Europa og bl.a. Japans styrkede position i forhold til
USA. Splittelsen i den internationale marxist-leninistiske bevægelse.
Sovjetunionens og Østeuropas sammenbrud og genrejsningen af kapitalismen i
Folkerepublikken Kina.
I de kapitalistiske lande blev bourgeoisiet efterhånden aftvunget visse
indrømmelser i forhold til arbejderklassen i form af reformer. Inden for
Proletariatets organisationer udviklede der sig efterhånden pamperlag.
Disse lag erhvervede sig en småborgerlig ideologi og koncentrerede sig om
arbejdet for mindre reformer - medens de skød det socialistiske perspektiv
i baggrunden. Denne opportunisme fik sit teoretiske fundament i
revisionismen. Denne anti-marxistiske, småborgerlige teori, der havde sine
mest kendte talsmænd i Eduard Bernstein og Karl Kautsky, fastholdt i ord
marxismen - men i en "revideret" udgave. De forkastede den marxistiske
historieopfattelse, marxismens analyse af det kapitalistiske samfunds
bevægelseslove, den marxistiske lære om klassekampen og især læren om den
socialistiske revolution og proletariatets diktatur.
Det var først og fremmest V.I. Lenin der i denne situation forsvarede og
udviklede marxismen. Han gennemførte en uforsonlig og langvarig kamp mod
revisionisterne af diverse afskygninger i det russiske socialdemokrati. I
1912 brød Lenin med dem organisatorisk og ledede derefter det
bolsjevikiske parti i hvis opbygning han selv havde været lederen og
organisatoren. Lenin var også den første der gennemførte en systematisk
marxistisk analyse af imperialismen.
Ud fra sine undersøgelser nåede Lenin frem til at den socialistiske
revolution ville sejre først i det imperialistiske systems svageste led,
og ikke i de højest udviklede kapitalistiske "moderlande", som Marx og
Engels ud fra deres historiske forudsætninger havde antaget.
Lenin understregede det revolutionære partis rolle som arbejderklassens
fortrop og leder i den revolutionære kamp både før og efter den
proletariske revolution. Det kommunistiske parti måtte for at være
slagkraftigt, være opbygget efter den demokratiske centralismes
principper. Dvs. at alle partimedlemmer er forpligtet til at støtte og
udføre de beslutninger som partiet efter grundige diskussioner er nået
frem til. Ethvert medlem kan naturligvis forlange en truffen beslutning
taget op til fornyet diskussion, men så længe beslutningen ikke er ændret,
er han fortsat forpligtet til at udføre den. Den demokratiske centralisme
indebærer også at lavere organer er underordnet højere og at hele partiet
mellem kongresserne er underordnet partiledelsen.
I forlængelse af Marx' og Engels' opsummering af erfaringerne fra
pariserkommunen (i 1871) gjorde Lenin det klart at hvis den socialistiske
revolution ikke skulle slå fejl, måtte det socialistiske samfund ledes af
proletariatets diktatur. De besejrede udbytterklasser vil ikke uden videre
opgive håbet om en kapitalistisk genrejsning, hvis revolutionen derfor
skal overleve, må proletariatet under ledelse af sit parti knuse alle
forsøg på at undergrave eller omstyrte den proletariatets stat, hvad enten
disse forsøg kommer fra indre eller ydre klassefjender.
Lenin så at proletariatets diktatur ville være en hel epoke og at
klassekampen ville blive skærpet under proletariatets diktatur.
Efterhånden som resterne af kapitalismen forsvinder og alle klasser er
udryddet vil undertrykkelsesapparatet, staten dø bort og det kommunistiske
samfund efterhånden udvikles.
Som ægte kommunister var både Marx, Engels og Lenin proletariske
internationalister.
De så klart at den revolutionære kamp i de enkelte lande er dele af den
samme sag, og at en sejr for den revolutionære bevægelse ét sted er en
styrkelse at hele den internationale arbejderklasses kamp, - derfor er
arbejderklassens internationale solidaritet også en nødvendighed.
I 1889 var den II. Internationale blevet dannet. Internationalens ledelse
og flertallet i de fleste af de partier der var tilknyttet den, svigtede
under den 1. verdenskrig og sluttede op om den borgerlige krigspolitik i
deres respektive lande. Dette forræderi fuldbyrdede disse partiers
degeneration til småborgerlige reformpartier.
Som et svar herpå dannedes i 1919 den III. Internationale (Komintern) der
samlede de revolutionære partier og organisationer verden over. Komintern
udførte i hele mellemkrigstiden en stor indsats for at styrke og udvikle
de kommunistiske partier for at koordinere deres kamp.
Netop fordi det russiske bolsjevikparti havde en fast revolutionær
forankring, kunne det udnytte tsarismens sammenbrud i 1917 og føre
revolutionen igennem til sejr. Hermed var opbygningen af socialismen
forvandlet fra et teoretisk til et praktisk spørgsmål. Efter at de
revolutionære rejsninger i bl.a. Tyskland, Ungarn og Finland var blevet
knust, og kapitalismen i begyndelsen af 20'erne atter var blevet
nogenlunde stabiliseret, måtte man i Sovjetunionen forsøge at tage fat på
opbygningen af socialismen i ét land indtil et nyt revolutionært opsving
satte den socialistiske revolution på dagsordenen andre steder.
Lenin havde tidligere påpeget denne mulighed, men efter Lenins død i
januar 1924 var det under Stalins ledelse denne linje blev ført igennem
mod den trotskistiske opposition og man tog fat på opbygningen af en
socialistisk industri og kollektiviseringen af landbruget. De sovjetiske
kommunister var på det rene med at de kapitalistiske magter kun ventede på
en gunstig lejlighed til at knuse den socialistiske Sovjetunion; derfor
mobiliserdes alle kræfter for så hurtigt som muligt at gøre Sovjetunionen
stærk nok til at kunne modstå et fjendtligt angreb.
Da de tyske nazister og deres allierede gik til angreb i juni 1941, var
sovjetfolkene da også efter forbitrede og blodige kampe i stand til at slå
angriberne tilbage. Den 2. verdenskrig, hvor Sovjetunionen stod i spidsen
for den anti-fascistiske kamp der førtes i alle fascistisk besatte lande
og hvor arbejderklassen overalt var førende i kampen, var en stor sejr for
de socialistiske kræfter: den resulterede i de folkedemokratiske
revolutioner i Østeuropa, i revolutionens sejr i Vietnam i 1945, i Korea i
1948 og i 1949 i befrielsen af Kina fra Kuomintangs tyranni og oprettelsen
af Den kinesiske Folkerepublik. Hermed var en trediedel af jordens
befolkning revet ud af imperialismens greb. Samtidig stod den amerikanske
imperialisme tilbage som den eneste kapitalistiske magt hvis styrke var
usvækket, og den overtog nu ledelsen af den kapitalistiske lejr og førte
an i det anti-kommunistiske korstog.
"One has to have a great dose of humanity, a great dose of the feeling of
justice and of truth not to fall into extreme dogmatism, into a cold
scholasticism, into isolation from the masses. Every day one has to
struggle that this love to a living humanity transform itself into
concrete acts, in acts that serve as examples, as motivation."
Ernesto Che Guevara
For Revolutionary Resistance!
Defenders of Dictatorship of Proletariat!
Let us continue the path of Marx, Engels, Lenin, Stalin and Mao!
Workers of all countries Unite!
VIVA EL INTERNACIONALISMO PROLETARIO!
Yours in solidarity
Per Rasmussen
Denmark
http://home0.inet.tele.dk/pera/
http://come.to/familienrasmussen
pera@post.tele.dk
cape@teliamail.dk
SUDI - Sørens hjemmeside
http://w1.1559.telia.com/~u155900387/
Cuba SI!
http://w1.1559.telia.com/~u155900388/
http://members.tripod.com/Per_Rasmussen/
http://www.geocities.com/Athens/Atlantis/1690/
cubasi@teliamail.dk
Cuba SI mail-list
cubasi-subscribe@egroups.com
cubasi@egroups.com
Ernesto Che Guevara
http://w1.1559.telia.com/~u155900388/ernesto.htm
http://members.tripod.com/Per_Rasmussen/ernesto.htm
http://www.geocities.com/Athens/Atlantis/1690/ernesto.htm
Viden er Magt! Grundskoling i marxismen-leninismen
http://w1.1559.telia.com/~u155900373/
mlmtt@private.dk