Krig og Fred - artikler fra DKP-ML

Per Rasmussen (pera@post.tele.dk)
Fri, 18 Jun 1999 01:55:50 +0200

Præstø den 18. juni 1999
Gode kammerater!
Hermed en samling artikler om krigen på Balkan

ONLINE-BIBLIOTEK[NL]Krig og fred [NL]Hvor andet ikke er opgivet er
artiklerne fra Dagbladet Arbejderen - Under bombardementerne er siden
blevet opdateret mindst 5 gange om ugen, men fremover vil der lægges
artikler ind i et mere moderat tempo. Du kan få besked om opdateringer på
siderne via email.[NL]
Titel Kommentarer/uddrag
* NY * Historien om en bebudet krig [PARA]Sven Tarp Ny bog om om Balkan
11.06.99 DET MENER VI OM NATO-KRIGEN. Opdaterede kommentarer om krigen fra
en lang række forskellige mennesker
10.06.99 Dommer afviser søgsmål mod Clinton. 26 medlemmer af USA's Kongres
må ikke rejse sag mod Clinton.[NL]En amerikansk dommer i Washington, DC,
har afvist det søgsmål, en gruppe på 26 medlemmer af Kongressen havde
indledt for at få NATO's aktion på Balkan erklæret for illegal og dermed
få krigen standset.[NL]Sagen blev anmeldt af Tom Campbell og 25 kolleger,
der hævdede, at Clinton havde brudt den såkaldte war powers resolution fra
1973, der siger at præsidenten kun må føre krig på egen hånd i 60 dage.
10.06.99 Kosova deles i fem. - NATO vil indkapsle hver en sektor, siger
den ameriaksnke udenrigsminister Madeleine Albright.[NL]Den britiske
udenrigsminister Robin Cook siger, at der intet Østtyskland bliver i
Kosova.[NL]Hermed levnes der ingen plads til Rusland i NATO's planlagte
besættelse af Kosova. Medmindre Rusland bøjer sig og lader NATO få
kommandoen over de mellem 2000 og 10.000 russiske soldater, som Rusland
har bebudet at sende til Balkan.[NL]NATO har fordelt sektorerne mellem USA
og de fire største NATO-lande i Europa.
10.06.99 Aggressorer kan ikke være fredsbevarende.[NL]Erklæring fra
Jugoslaviens Ny Kommunistiske Parti: Jugoslaviens Ny Kommunistiske Parti
(JNKP) kan ikke acceptere den påtvungne "aftale", som blev underskrevet i
Beograd af den Jugoslaviske Forbundsrepublik, Viktor Tjernomyrdin og den
finske præsident Martti Ahtisaari.[NL]"Aftalen" udgør kun en ubetydelig
ændring i forhold til NATO's ultimatum til Jugoslavien. Den kræver
legalisering af NATO-troppernes besættelse af Kosova.[NL]Den skal
gennemføres af FN, som er et gement redskab for USA og NATO. FN fordømte
ikke NATO's aggression mod det suveræne Jugoslavien. Desuden deltog det
direkte og indirekte i den kriminelle sammensværgelse og aggression mod
vores land.
10.06.99 NATO's fred skaber nye flygtninge. Kosova-albanere vil være
flygtninge lang tid frem.[NL]NATO's krig har foreløbig været med til at
skabe over en million flygtninge, men NATO's såkaldte fred vil skabe endnu
flere.[NL]Allerede i går begyndte de første serbere at forlade Kosova,
meddelte den britiske tv-station BBC Hvis alle de mellem 100.000 og
200.000 Kosova-serbere forlader Kosova har NATO, EU og USA skabt endnu et
etnisk rent område på Balkan udover Kroatien og Bosnien.[NL]FN's
Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) anslår, at der er 780.700
Kosova-albanske flygtninge samt et ukendt antal internt fordrevne inde i
selve Kosova.[NL]De skal imidlertid ikke forvente en hurtig tilbagevenden
til deres hjem. Området er simpelthen for ødelagt, både på grund af NATO's
bomber, kampene mellem UCK og den jugoslaviske hær, landminer og
ueksploderede bomber.[NL]- Jeg tror ikke, at vi kan flytte et stort antal
flygtninge ind i Kosovo særlit hurtigt på grund af de enorme ødelæggelser,
siger Daniel Endres, der leder UNHCR i Albanien.
10.06.99 Kampen om opinionen. [PARA]af Torben Retbøll. Medierne har fulgt
NATO's linie så tæt, at de stort set har ignoreret de mange protester og
demonstrationer imod krigen, der har fundet sted i mange
NATO-lande.[NL]NATO har ansat en talsmand til at forklare og forsvare sin
politik og sine aktioner. Hans navn er Jamie Shea. Da alliancen indledte
sit angreb på Jugoslavien 24. marts, blev han et kendt ansigt for
millioner af tv-seere i NATO's medlemslande.[NL]dens opgave har været og
er at stille alliancen i et gunstigt lys og fjenden i et dårligt lys.
NATO-piloter heroiseres, mens serbiske ledere dæmoniseres.[NL]Hvis noget
er gået galt for NATO, og det ,r sket trods de bedste intentioner, har han
sørget for, at det ikke går ud over alliancens rygte. Han skal praktisere
det, der på engelsk kaldes damage control[NL]Officielt har NATO kun sigtet
efter rent militære mål. Hvis civile er ramt, har det ikke været med
vilje. Eller måske har årsagen været, at de serbiske myndigheder har brugt
dem som "et menneskeligt skjold" ved at placere dem omkring militære mål,
og så er alliancen naturligvis ikke ansvarlig!.[NL]Civile er blevet ramt
adskillige gange i krigens forløb, uanset om det har været meningen eller
ej. Et eksempel er landsbyen Korisa i den sydvestlige del af Kosovo, der
blev angrebet med klyngebomber 13. maj.[NL]Klyngebomber er et bestialsk
våben, der måske er ulovligt. Omkring 80 civile Kosovo-albanere blev
dræbt. Kosovo-albanerne er som bekendt den etniske gruppe, NATO's aktion
angiveligt skal redde fra død og ødelæggelse.
10.06.99 Bombestop NATO stopper luftkrig mod Jugoslavien -
besættelses-styrke rykker ind i Kosova.[NL]Efter 11 uger med intensive
daglige - og især natlige -bombardementer, har NATO nu stoppet sin
luftkrig mod Jugoslavien.[NL]Krigen var den første regulære angrebskrig,
som NATO har gennemført og dermed en prøve på den ny doktrin, som
militæralliancen har fastlagt for sig selv.[NL]Ordren om at indstille
flyangrebene kom torsdag eftermiddag. Da kunne øverstkommanderende Wesley
Clarke bekræfte, at jugoslaviske styrker var begyndt at trække sig ud af
Kosova, sådan som de skal ifølge den militær-aftale, der blev indgået kl.
21 onsdag aften.[NL]Kl. 15.25 torsdag eftermiddag gav NATO-generalsekretær
Javier Solana så ordre til at indstille flyangrebene.[...][NL]Med
bombestoppet går konflikten på Balkan ind i en ny fase:.[NL]- Det er
utroligt vigtigt, at befolkningen ikke tror på budskabet om, at der nu er
fred. Krigen fortsætter, bare under andre former. Der er stadig nok at
tage fat på for fredsbevægelsen, siger Jørgen Petersen fra DKP/ML.
09.06.99 Koloni-fred. LEDER: FN's Sikkerhedsråd er på vej til at vedtage
en resolution, der skal bane vejen for, at der indsættes, hvad der kaldes
en international civil og militær tilstedeværelse i Kosova.[NL]Til det
sidste har det store spørgsmål været, om Kina og/eller Rusland ville
nedlægge veto mod resolutionen. Men alt tyder på, at de behørige
underhåndsaftaler ér indgået, så de to lande i det mindste afholder sig
fra at stemme.
09.06.99 FN blåstempler NATO-plan. FN-resolution opfylder NATO's fem krav
til Jugoslavien.[NL]Om få dage, måske tidligere, vil FN's Sikkerhedsråd
vedtage en resolution, der gør ende på NATO's krig mod Jugoslavien. Den
plan, som G8-gruppen og NATO har brygget sammen for Kosova og Jugoslavien,
skaber ikke fred på Balkan.[NL]Tværtimod er den designet til at bevare en
permanent ustabil situation, der kan retfærdiggøre NATO's og EU's
militære, politiske og økonomiske kontrol over Kosova.[NL]Krigen mod
Jugoslavien fortsætter - bare med andre midler.[NL]EU's planer for
økonomisk genopretning i Kosova og en stabilitetspagt for Balkan får
Sikkerhedsrådets godkendelse i resolutionen. Hermed godkender FN's
Sikkerhedsråd samtidig, at Jugoslavien ikke får en krone til genopbygning
efter NATO's bombninger, medmindre Milosevic fjernes fra magten. Det
lægger grunden til nye konflikter.[NL]Den resolution, der er fremlagt i
FN's Sikkerhedsråd, opfylder alle fem krav, som NATO gik i krig for den
24. marts:.
09.06.99 Over 2000 danske soldater på Balkan Når Folketinget vedtager
bataljon til Kosova, vil Danmark have 2115 soldater på Balkan.[NL]Når det
danske Folketing i næste uge beslutter at sende en bataljon fra Den Danske
Internationale Brigade til Kosova, vil Danmark have flere soldater
udenlands end nogensinde i nyere tid - og forsvarsbudgettets rammer er ved
at blive sprængt.[NL]Med afsendelsen af en hel bataljon, vil der fremover
befinde sig 2115 danske soldater på Balkan og i Italien, hvorfra der
gennemføres bombetogter.[NL]Heri er også medregnet de 775 danske soldater,
der er under amerikansk ledelse i NATO-styrken SFOR i Bosnien.[NL]I dag
har det danske militær udsendt 140 personer til at betjene de danske
F16-fly fra Grazzanise-basen i Italien. Derudover udgør besætningen på
korvetten Peter Tordenskjold, minerydderen Makrellen og minelæggeren
Lindormen 150 personer. Endvidere er 200 soldater sendt til
Albanien.[NL]Direkte til krigen mod Jugoslavien er således i dag afsat 490
militærfolk.
09.06.99 Et yderst tiltrængt fredsmøde. 16 københavnske fagforeninger
sørgede for, at 130 mennesker fik større viden om krigen.[NL]Mandag
afholdt 16 københavnske fagforeninger møde om krigen med medieforsker
Karsten Fledelius og freds- og konfliktforsker Håkon Wiberg.[NL]Det blev
en stor succes, som samlede omkring 130 interesserede. Mødeleder Henrik
Lippert indledte, da salens summen var død ud, med at sige:.[NL]- Vi har
arrangeret dette møde for at give jer en mulighed for at få et billede af
krigen uden om medierne og politikerne. For vi skal huske, at det første
offer for krigen er sandheden.
08.06.99 NATO-lande deler Kosova mellem sig. Fem store NATO-lande får
magten over hver sin sektor.[NL]De fem ledende NATO-lande USA,
Storbritannien, Frankrig Italien og Tyskland har allerede fordelt rovet i
Kosova. Det skete på en NATO-konference den 1. juni - to før Jugoslavien
accepterede stormagternes plan for våbenhvile.[NL]FN's Sikkerhedsråd, som
den internationale styrke på omkring 48.000 soldater i hvert fald
officielt kommer til at høre under, bliver altså stillet overfor en færdig
NATO-plan.[NL]De fem lande vil hver besætte og få den militære kotrol over
en zone.
08.06.99 Svensken vil have fred. Mange steder i Sverige er der et bred og
intenst arbejde mod krigen.[NL]Ovre ved svenskerne på den anden side af
sundet er krigsmodstanden bedre organiseret end i Danmark, selvom Sverige
ikke er i krig.[...][NL]Således var 2500 til demonstration i Stockholm den
24. maj, 100 i Helsingborg den 26. maj, og den 9. juni er der møde i
Malm". Initiativerne mod krigen samler bredt i det politiske spekter og
rumer både socialdemokrater, kommunister, EU-modstandere og
miljøaktivister.
08.06.99 Præsident Clinton på kant med loven - mindst. [PARA]af Torben
Retbøll. 26 medlemmer af USA's Kongres - både Demokrater og Republikanere
- har lagt sag an mod præsident Clinton for at få en domstol til at
standse krigen mod Jugoslavien[NL]NATO's aktion mod Jugoslavien er i strid
med international lov. Det mener i hvert fald nogle iagttagere. Fordi den
ikke er godkendt af FN's Sikkerhedsråd, hvor fem stormagter har permanent
plads og vetoret.[NL]NATO's aktion er også i strid med amerikansk lov. Det
mener i hvert fald nogle iagttagere. Fordi den finder sted, uden at USA's
Kongres i Washington, DC, har vedtaget en krigserklæring mod
Jugoslavien.[NL]Loven om krig, den såkaldte war powers resolution fra
1973, siger, at præsidenten som øverstkommanderende for USA's væbnede
styrker kan gennemføre en militær aktion på eget initiativ i op til 60
dage. Men derpå skal han enten trække sine styrker tilbage eller få
aktionen godkendt i Kongressen. Han kan eventuelt søge om at få 30 dage
til at trække sine styrker sikkert tilbage.[NL]Den 24. marts begyndte
USA's angreb på Jugoslavien. To dage senere, 26. marts, sendte Clinton en
officiel rapport til Kongressen, hvor han meddelte, at han havde givet
ordre til disse angreb. Præsidenten forklarede, at han fremsendte sin
rapport "i overensstemmelse med loven om krig.".[NL]Den 25. maj var der
gået 60 dage siden Clintons rapport til Kongressen. Men han havde hverken
trukket sine styrker tilbage eller fået aktionen godkendt i Kongressen.
Han havde heller ikke bedt om 30 dage til at trække sine styrker sikkert
tilbage. Dermed havde han brudt loven.
08.06.99 Krig koster Danmark en halv mia. kroner. Krigen på Balkan er ved
at sprænge militær-budgetterne.[NL]Alt tyder på, at det danske
militærbudgets rammer vil blive sprængt inden for det næste års tid.[NL]I
forvejen koster det dyrt at være i krig mod Jugoslavien. Nu kommer det til
at koste endnu dyrere, når Danmark går med i den besættelsesstyrke, der
skal indsættes i Kosova efter en formel våbenhvile.[NL]Endnu har
regeringen ikke fremlagt et konkret forslag om at sende en bataljon fra
den Danske Internationale Brigade til Kosova. Allerede i næste uge skal
Folketinget imidlertid indkaldes ekstraordinært for at sige
ja.[NL]Forsvarsminister Hans Hækkerup har oplyst, at bataljonen på omkring
850 mand vil koste 340 millioner kroner hvert halve år. Det betyder
udgifter alene til dén på over 700 millioner kroner om året.
07.06.99 Vidne til et barbari. Jan Øberg besøgte fra 15.-26. maj
Jugoslavien.[NL]Dagbladet Arbejderen har talt med ham om situationen i
landet efter to måneders krig[NL]- Det her er et barbari uden lige mod 11
millioner mennesker af 25 nationaliteter.[NL]Sådan karakteriserer freds-
og konfliktforskeren Jan Øberg NATO's bombninger, efter at han er kommet
hjem fra Jugoslavien.[NL]Her tilbragte han en uge fra 15. til 26. maj i
henholdsvis Beograd og Novi Sad, imens krigen var på sit
højeste.[NL]Medierne i den vestlige verden har bastant betegnet NATO's
angreb som rettet mod militære mål. Hvis det er gået udover den civile
befolkning, så er der tale om uheld.[NL]- Den oplevelse, jeg fik, er, at
det her selvfølgelig er et angreb på den civile struktur og økonomi. Det
er aldeles ikke længere kun militære anlæg, og det kan ikke engang
perifert gøres til rent militære anlæg, fortæller Jan Øberg.[NL]- Der er
ikke et eneste menneske i det tidligere Jugoslavien, hverken albanere
eller serbere, der vil hævde, at det her kun er mod militære
installationer. Den sag er i hvert tilfælde helt klart, fortsætter han.
07.06.99 Våbenhvile skudt i sænk. Nyrup klar til at sende 850 danske
soldater til Kosova.[NL]Mens bomberne nu i 75 dage har regnet ned over
Jugoslavien, strides stormagterne om, hvorvidt NATO eller FN skal have
kommandoen over den internationale styrke, der skal sættes ind i
Kosova.[NL]Nu truer NATO med at optrappe bombningerne, efter at
forhandlingerne om den militære udmøntning af Beograd-aftalen fra sidste
uge brød sammen mandag morgen. Aftalen skulle sikre en våbenhvile og
diplomatisk løsning af krigen.[NL]NATO's trussel kommer, fordi Jugoslavien
ikke vil tillade, at NATO-tropper sættes ind i Kosova, før det ligger et
klart mandat fra FN, som det er aftalt mellem EU, Rusland og USA.
07.06.99 Våbenhvile i ruiner. LEDER: Millioner verden over havde håbet på,
at NATO's bomber ville stoppe med Jugoslaviens accept af det diktat, som
EU-mægler Martti Ahtisaari og Ruslands Viktor Tjernomyrdin lagde frem i
Beograd i sidste uge. Nu ser det ikke ud til, at bomberne stopper
foreløbig.[...][NL]Jugoslavien kræver ifølge den amerikanske avis New York
Times, at FN's Sikkerhedsråd vedtager en resolution, der giver det aftalte
FN-mandat til den internationale styrke, før NATO-tropper trænger ind i
Kosova. FN skal nemlig stå som garant for, at Jugoslaviens suverænitet
repsekteres, og for at Kosova og dermed en del af Jugoslavien ikke
besættes af sejrherrerne fra NATO.[NL]Det mener den britiske general er
unødvendigt. NATO kan godt sende fortroppen ind i Kosova, uden at der
foreligger et FN-mandat forinden.[NL]En FN-resolution er ikke lige på
trapperne. Der er nemlig modsætninger mellem Rusland og NATO om, hvem der
skal have kommandoen over den internationale styrke i Kosova.[NL]NATO har
allerede udpeget Michael Jackson som leder af NATO-styrken i Kosova. Mens
Rusland ikke vil lade russiske soldater stå under NATO-kommando. Samtidig
siger den nye russiske statsminister Stepasjin, at der ikke kan vedtages
en resolution i FN's Sikkerhedsråd, før NATO indstiller bomberne[...]
07.06.99 Journalisterne der blev væk. Det er en skandale, at så få jour
nalister rejser til Jugoslavien, mener Jan Øberg.[NL]Hvor tit har du hørt
en øjenvidneskildring fra Kosova, som stort set er lukket land?[NL]- Stort
set hver dag under krigen, vil de fleste svarer.[NL]Hvor tit har du så
hørt en øjenvidneskildring fra resten af Jugoslavien og Beograd, hvortil
der næsten er fri adgang?[NL]- Stort set aldrig, ville svaret
lyde.[NL]Dette paradoks afspejler, at de som kontrollerer medierne ikke
har interesseret sig synderligt for, hvad der sker i de dele af
Jugoslavien, som ikke lige er Kosova.[NL]Fredsforskeren Jan Øberg lægger
ikke skjul på, at han simpelthen ikke kan forstå det. Han var selv i
Jugoslavien, mens bombardementerne var mest massive.
05.06.99 Århus og København på banen. .. der er stadig brug for at være
aktiv mod krig ..[NL]
05.06.99 Danmark klar med bataljon. NATO arbejder på højtryk for at
sammensætte styrke til at sætte ind i Kosova.[NL]Meget tyder på, at det
danske Folketing skal indkaldes ekstraordinært for at sige ja til endnu
flere danske soldater på Balkan.[NL]I går erklærede statsminister Nyrup
Rasmussen, at Danmark er klar til at bidrage med en bataljon - det vil
sige omkring 700 soldater - til den styrke, der meget hurtigt skal ind i
Kosova.[NL]Styrken indsættes, efter at Jugoslavien torsdag sagde ja til
EU's og NATO's såkaldte fredsplan.[NL]Den såkaldte fredsaftale åbner op
for et langt tovtrækkeri om fortolkningen. Et står i hvert fald klart:
Aftalen har mere karakter af et udspil til en våbenhvile end en egentlig
fredsaftale.[NL]En våbenhvile bliver en realitet, når NATO indstiller
bombningerne. Det er ikke sket endnu, men vil ske, når det jugoslaviske
antiluftskyts bevisligt er på vej ud af Kosova, hvilket skal ske indenfor
48 timer. Jugoslavien får syv dage til at trække hele sit luftforsvar ud
af Kosova bag en 25 kilometer bred sikkerhedszone.
05.06.99 Rapport fra en krigszone. [PARA]af Sara Flounders og Gloria La
Riva. Måske - måske - stopper NATO i løbet af kort tid sine bombardementer
af Jugoslavien, efter at Jugoslavien torsdag i denne uge sagde ja til en
aftale, fremlagt af EU, USA og Rusland.[NL]En gruppe amerikanere var i
midten af maj i Jugoslavien og fortæller her, hvordan krigens ruiner ser
ud[NL]BEOGRAD 18. MAJ - I aften kl. 23.30 ødelagde to store detonationer
Yugopetrolls sidste brændstof-depot i Beograd. Det skete et par kilometer
fra vort hotel.[NL]Gennem mørke gader skyndte vi os til stedet for med
egne øjne at se USA's og NATO-styrkernes seneste forbrydelse. Det er
umuligt at komme udenom: Denne aggressionskrig mod Jugoslavien er en krig
mod befolkningen.[NL]I dag mødte vi patienter med alvorlige skader på et
hospital i Beograd. Dr. Vladimir Yucic skulle til at rejse til den hårdt
ramte by Nis for at oprette katastrofe- kirurgi på sårede patienter der.
Han fortalte os:.[NL]- Jeg er specialist i leverkirurgi. Dette hospital
skulle til at begynde på levertransplantationer. I stedet må jeg nu
gennemføre amputationer på mennesker, der er såret af bomber.
04.06.99 Euroen er faldet 11 procent. Euroen oplevede i onsdags det
foreløbige lavpunkt i forhold til dollar.[NL]Euroen rasler ned i forhold
til dollar. USA mener, at den magiske bundlinje for euroens værdi i
forhold til dollar er nået, og at støtteopkøb er nødvendige.[NL]EU taber
således økonomisk på krigen i Jugoslavien, mens USA spinder guld på
den.[NL]Vedholdende forlydender blandt amerikanske børsanalytikere vil
vide, at Den Europæiske Centralbank (ECB) kan blive nødt til at foretage
støtteopkøb af euro for at standse valutaens nedtur.[NL]I onsdags nåede
euroen sit foreløbige lavpunkt i forhold til dollaren.[NL]Da euroen blev
introduceret 1. januar, var en euro 1,17 dollar værd, men euroen er faldet
støt siden. Lavpunktet i onsdags viste, at euroen nu kun er 1,0356 dollar
værd. Det svarer til et fald på 11 procent på blot fem måneder.
04.06.99 Ja i Beograd - NATO bomber videre. Jugoslavien siger ja til USA's
og EU's plan - NATO fortsætter foreløbig med at bombe.[NL]Til lyden af 600
NATO-bombetogter inden for det seneste døgn, har Jugoslavien sagt ja til
den fælles plan, som EU og USA med Rusland som påhæng har strikket sammen
i den sidste uges tid.[NL]Både det serbiske parlament og præsident
Milosevic godkendte torsdag den plan, som EU's udsending Martti Ahtisaari
og Ruslands Tjernomyrdin lagde på bordet i Beograd.[NL]Den jugoslaviske
accept betyder imidlertid ikke, at NATO's bombardementer stopper nu. NATO
kræver beviser på, at Jugoslavien gennemfører planen, før bomberne
indstilles.
04.06.99 Pentagon får besøg. Amerikansk fredsbevægelse aktionerer i morgen
- myndighederne chikanerer.[NL]Siden krigen mod Jugoslavien startede, har
fredsbevægelsen i USA spiret.[NL]I morgen er det planen, at den vil
springe ud i fuldt flor som kirsebærtræerne i Washington, hvor titusinder
ventes at demonstrere mod krigen.[NL]Det er netværket Emergency
Mobilization to Stop the War, der står for demonstrationen, som blandt
andet
03.06.99 FN-domstol afviser krav om bombestop. FN's internationale domstol
i Haag afviser at beordre et stop for NATO's bombardementer mod
Jugoslavien. Det skete i går, efter at Jugsolavien havde anklaget ti
NATO-lande for brud på international lov.[NL]Jugoslavien krævede derfor,
at domstolen beordrede landene til at indstille krigen.[NL]Domstolen
finder imidlertid, at der ikke er et tilstrækkeligt juridisk grundlag for
at efterkomme Jugoslaviens krav.[NL]Alligevel siger Haag-domstolen, at
"magtanvendelsen" mod Jugoslavien "under de nuværende omstændigheder"
giver anledning til, "at der rejses alvorlige spørgsmål vedrørende
international lov".
03.06.99 EU-mægler i Beograd med NATO-instruks. Russisk udenrigsminister
diskuterer krigen på Balkan i Kina.[NL]Signalforvirringen om en
diplomatisk løsning på krigen i Jugoslavien stiger i takt med, at
tidspunktet for en beslutning om at starte en landkrig nærmer sig.[NL]I
går udsatte EU's mægler Marti Ahtisaari og Ruslands Viktor Tjernomyrdin i
sidste øjeblik deres rejse til Beograd. Udsættelsen skyldtes ifølge det
russiske nyhedsbureau Itar-Tass, at USA krævede nye ændringer i den tekst,
som Jugoslaviens præsident Milosevic skal acceptere. Teksten var ellers
handlet af med den amerikanske viceudenrigsminister Strobe Talbott
tidligere tirsdag.[NL]Teksten skal angiveligt bygge på det udspil, som
G8-landene er nået til enighed om i begyndelsen af maj, og som Jugoslavien
nu erklærer at have godkendt, i hvert fald principperne i det.[NL]
02.06.99 Busser for fred på havnen. Fredsbus-initiativ fortsætter - Århus
Havn næste stop.[NL]Aktivisterne omkring Hedensted-initiativet Busser for
fred fortsætter deres kamp for fred, selvom de på grund af faren ikke
kommer til at demonstrere i Beograd.[NL]Det ligger fast, efter at 33 af de
involverede i projektet for at afholde en demonstration i Beograd mødtes i
weekenden. Mødet mundede ud i, at der er stiftet tre grupper, som skal
arbejde for fred på forskellige niveauer.
02.06.99 - Jeg har ikke været så bange siden Korea-krigen. Imens den
socialdemokratiske ledelse støtter bomberne, vender en gammel partisoldat
ryggen til krigen.[NL]- Jeg synes ikke, at der er sammenhæng i det her, og
det gælder desværre også mit kære gamle parti, siger Frits Feld alvorligt
om krigen.[NL]Han er 64 år gammel og har været aktivt medlem af
Socialdemokratiet, siden han ved sin 18 års fødselsdag for 42 år siden
meldte sig ind.[NL]I sit lange politiske liv har han beskæftiget sig med
mangt og meget. Bogstaverne i den blå bog danner ord som fagligt arbejde,
tillidsrepræsentant og medlem af Roskilde Amtsråd. Og så er der også lige
et afsnit om, at Frits Feld i starten af firserne, da den kolde krig for
alvor var ved at blive varm, var med til starte organisationen
Socialdemokrater mod Atomvåben og Militarisme For Frits, han er fredeligt
anlagt.
02.06.99 Haag-tribunal misbruger folkeretten. Fredsforsker Jan Øberg: Der
er mange grunde til, at Kosova-albanerne flygter.[NL]Jugoslaviens
præsident Slobodan Milosevic er af krigsforbrydertribunalet i Haag blevet
anklaget for krigsforbrydelser.[NL]Freds- og konfliktforsker Jan Øberg
mener, at tribunalet har stukket fingrene i en politisk hvepserede.[NL]-
Måden at gøre det her på er så tendentiøs, så utroværdig og så politisk,
at jeg simpelthen ikke mener, at Haag- tribunalet længere har nogen som
helst status og seriøsitet, erklærer fredsforskeren overfor Dagbladet
Arbejderen.
01.06.99 VÆR AKTIV MOD KRIGEN. Adresser og mødetidspunkter ESBJERG,
FREDERIKSSUND-HORNSHERRED, HEDENSTED, HILLERØD, KØBENHAVN, ODENSE, ÅRHUS
01.06.99 NATO: Landkrig kræver 150.000 soldater. Tony Blair tilbyder
50.000 britiske soldater.I dag mødes militære ledere fra de 19 NATO-lande
i Bruxelles. Ifølge de officielle planer skal de beslutte, hvor stor
NATO's såkaldte fredsstyrke skal være.[NL]Men ifølge flere britiske aviser
vil generalerne også diskutere muligheden for at sætte landtropper ind mod
Jugoslavien, medmindre alle NATO's krav opfyldes til punkt og prikke.[NL]I
løbet af juni måned vil USA's præsident Clinton besøge flere europæiske
lande, meddelte Det Hvide Hus i fredags. Det tolkes i retning af, at der
skal træffes vigitge beslutninger om NATO's krig.
29.05.99 Bag om krigen på Balkan (14) [NL]Konsekvent kamp for freden.
[PARA]af Sven Tarp. Fredsbevægelsen må allerede i dag forberede sig på, at
dens opgave ikke stopper med den nuværende krig.
29.05.99 NATO udvider bombemål. General får frie hænder til at udvide
krigen.[NL]I går ankom den russiske mægler Viktor Tjernomyrdin til Beograd
for at mødes med Milosevic. Det sker, samtidig med at det amerikanske
krigsministerium Pentagon bebuder, at NATO nu vil udvide bombemålene i
Jugoslavien.[NL]Ifølge Ken Bacon fra Pentagon har NATO's
øverstkommanderende general Wesley Clark igen fået lov til at udvide
listen over bombemål.[NL]USA's og NATO's optrapning af krigen kommer
umiddelbart efter, at Den Internationale Krigsforbryderdomstol torsdag
rejste tiltale mod Jugoslaviens præsident Slobodan Milosevic og fire andre
politiske ledere.
29.05.99 Danske fly bomber. Torsdag blev danske fly for første gang sendt
ind over Jugoslavien for at bombe.[...][NL]Torsdag blev danske fly for
første gang sendt ind over Jugoslavien for at bombe sammen med
amerikanske, britiske, franske og italienske fly.[NL]Tre af de danske
F-16-fly blev den 12. maj udskiftet med tre moderniserede F-16 fly. Flyene
kan både affyre top-moderne missiler, ustyrede raketter samt de berygtede
klyngebomber.[NL]Hverken NATO, Forsvarskommandoen eller krigsminister Hans
Hækkerup vil afslører, om de danske fly også tømte bombelasten over
Jugoslavien. Hækkerup vil næppe heller afsløre, om de danske fly vil bombe
med de farlige klyngebomber, der er opført på FN's liste over
masseødelæggelsesvåben.
28.05.99 Bombernes skriftemål.[NL]af Eduardo Galeano. Kan det virkelig
være sandt, at NATO's hjerte brister på grund af "etniske udrensninger"
.............. [PARA]Eduardo Galeano er født i 1940 i Uruguay. Journalist
og forfatter. Har levet i eksil i Spanien i en del år, men bor i dag igen
i Uruguay.[NL]Galeano slog igennem med det historiske essay Latinamerikas
åreladning, der tegner et billede af udlandets udbytning af det
latinamerikanske kontinent.[NL]Galeanos hovedværk er Ildens erindring, som
skildrer Latinamerikas kultur og historie fra de tidligste myter til vore
dage. Har også skrevet Dage og nætter med kærlighed og krig og Fodbold i
sol og skygge .
28.05.99 Folketinget fifler med FN. FN har aldrig bedt NATO om at
gennemføre FN-blokade med militære midler.[NL]Når et flertal Folketinget i
dag vedtager at sende tre krigsskibe til Adriaterhavet, er der ingen, der
ved, hvornår skibene skal i aktion. NATO diskuterer nemlig stadig den
militære håndhævelse af handelsblokaden mod Jugoslavien.[NL]Imidlertid
betyder vedtagelsen i Folketinget, at krigsskibene kan få nye opgaver i
fremtiden, herunder også som støtte for den styrke, som NATO vil sætte ind
i Kosova.[NL]Regeringen har nemlig fået indbygget en tilladelse til at
udvide opgaverne for de danske krigsskibe.
28.05.99 Krigsforbryderdomstol tager parti.[NL]Nyhedskommentar af Mona
Jensen. FN's Krigsforbryderdomstol giver NATO alibi til at fortsætte
krigen.[NL]Alle parter i krigen kan blive sat for Krigsforbryderdomstolen,
har FN's højkommissær for menneskerettigheder Mary Robertson slået
fast.[NL]Men når Louise Arbour, chefanklager ved FN's Internationale
Krigsforbryderdomstol i Haag, udsteder arrestordre mod Jugoslaviens
præsident Slobodan Milosevic og fire andre politiske ledere i Jugoslavien,
er det først og fremmest en politisk afgørelse For det ser ikke ud til, at
en tilsvarende undersøgelse af NATO's krigsforbrydelser kommer på
tale.[NL]Når Louise Arbour under en krig rejser tiltale mod den ene af
krigens parter, bliver Krigsforbryderdomstolen selv en part i den pågående
krig.
28.05.99 Høge skriger på landkrig. Robin Cook rejser rundt til
NATO-landene for at få tilslutning til landkrig.[NL]Præsident Clinton skal
nu være parat til at sende 90.000 soldater til Balkan, hvis NATO ikke får
en aftale med sine krav igennem inden for tre uger.[NL]Det skriver den
engelske avis The Times I NATO's høgereder London og Washington skulle man
være kommet dertil, at en landkrig er den eneste udvej, hvis NATO skal
holde skindet på næsen. De 90.000 amerikanske soldater skal derfor indgå i
en styrke på mellem 150.000 og 160.000 mand.
28.05.99 En appel fra Frankrig Uddrag af brev underskrevet af Pierre
Bourdieu, Daniel Bensa?d, Pierre Vidal-Naquet og andre førende franske
intellektuelle. Brevet blev offentliggjort i Le Monde den 31. marts.
28.05.99 Akademikere mod NATO's krig. "Vi accepterer ikke de argumenter,
der forsøger at retfærdiggøre NATO-interventionen".[NL]Onsdag den 19. maj
blev 127 underskrifter afleveret til det danske
Udenrigsministerium.[NL]Det er danske akademikere og intellektuelle, der
bakker op om kravet om et krigsstop.[NL]Underskrifterne er blevet
indsamlet i perioden 7. maj til 18. maj og er jævnt fordelt over
fagområder og landets højere læreanstalter.
27.05.99 Nyrup be'r om frie hænder. Regeringen tager FN's Sikkerhedsråd
som indtægt for optrapning.[NL]Nyrup-regeringen bruger en FN-resolution på
et yderst tvivlsomt grundlag til at legitimere, at Danmark optrapper sin
krigsdeltagelse.[NL]Det sker i det beslutningsforslag, som regeringen har
fremlagt i Folketinget om at sende tre krigsskibe til NATO's krig mod
Jugoslavien.[NL]Det gælder korvetten Peter Tordenskjold, minerydderen
Makrellen og minelæggeren Lindormen, som regeringen vil sende til
Adriaterhavet for at håndhæve EU's egenhændige olieblokade af Jugoslavien.
27.05.99 Morderiske gerninger [PARA]af John Pilger. "Hvor meget man end
vrider fornuft og moral, hvor meget man end sænker et stilhedens tæppe, så
kan man ikke komme uden om sandheden: at dette er morderiske
gerninger.[NL]Indtil journalister og tv-producenter gør oprør, vil de
imidlertid slippe afsted med det"[NL]TIRSDAG DEN 18. MAJ 1999 - Rummet er
fyldt med lig af børn, som NATO har dræbt i Surdulica i Serbien. Flere er
kun genkendelige på deres sko. Et dødt drengebarn bliver vugget i sin fars
arme.[NL]Disse billeder - og mange andre - er ikke blevet vist i
Storbritannien. Man vil påstå, at de er for skrækindjagende.[NL]Til
gengæld betragtes det som normalt at forklejne, at den britiske stat står
til straf, når den medvirker til kriminelle handlinger. Censuren tager
form af udeladelser og misbrug af sproget.[NL]Det indtryk, medierne skaber
af en række af NATO's "bommerter", er forkert. Enhver, der gransker den
ikke offentliggjorte liste med mål, som NATO har ramt, sidder tilbage uden
stor tvivl om, at der bliver ført en velovervejet terror-kampagne mod
Jugoslaviens civilbefolkning.
26.05.99 Bag om krigen på Balkan (12) [NL]NATO, Jugoslavien og fremtidens
krige. [PARA]af Sven Tarp. Krigen mod Jugoslavien har ikke kun
konsekvenser for Balkan - den trækker tråde til Kaukasus, Østeuropa og
videre ud[NL]Krigen mod Jugoslavien hænger tæt sammen med bestræbelserne
på at give NATO en ny rolle som international vagthund. Og dette hænger
igen sammen med kampen om olien, kontrollen over Østeuropa og
modsætningerne mellem vestmagterne indbyrdes.
26.05.99 Adriaterhavet bruges til bombe-losseplads. Italienske fiskere
protesterer - NATO-bomber havner i deres garn.[NL]NATO og USA er i færd
med at omdanne Adriaterhavet og bjergene mellem Albanien og Kosova til et
tikkende minefelt.[NL]NATO's fly nedkaster nemlig den bombelast, som de
ikke kan komme af med over Jugoslavien, når de er på vej tilbage til
baserne i Italien. Og det sker både i Adriaterhavet og i bjergområderne
mellem Kosova og Albanien.[NL]Lørdag sejlede snesevis af fiskerbåde i
bugten ved Venedig ud for at protestere mod NATO's farlige dumpninger i
havet. Italienske minestrygere har forsøgt at lokalisere bomberne, efter
at fiskerne den 12. maj indledte en kortvarig strejke for at tvinge
myndighederne til at fjerne NATO's bomber fra Adriaterhavet. Flere bomber
er nemlig havnet i fiskernes net.
26.05.99 Nyrup optrapper krigs-deltagelse. Danmark er snart i krig til
vands, til lands og i luften.[NL]Regeringen optrapper den danske
deltagelse i NATO's krig. Den vedtog i går at efterkomme NATO's ønsker om
deltage i handelsblokaden mod Jugoslavien.[NL]Nyrup og Co. fremsætter nu
et beslutningsforslag i Folketinget om at sende korvetten Peder
Tordenskjold samt et minerydnings-fartøj af Standard Flex-typen til
Adriaterhavet. De skal være med til at stramme op på NATO's handelsblokade
mod Jugoslavien.
26.05.99 Balkans fremtid på tegnebrættet. 30 lande deltager i EU-møde om
en stabilitetspagt forBalkan.[NL]I morgen torsdag mødes top-diplomater fra
omkring 30 lande i Bonn. De skal søsætte en konference om den
stabilitetspagt for Balkan, som det tyske EU-formandskab har
foreslået.[NL]Fra det danske Udenrigsministerium hedder det officielt, at
mødet skal forberede et oplæg til en konference, der forsøger at reducere
konflikt-potentialet på Balkan.[NL]Reelt handler konferencen om en
fordeling af økonomisk og politisk indflydelse på Balkan efter
NATO-krigens afslutning.
26.05.99 Næste stop 7. juni. 7. juni demonstreres der i København mod
NATO's krig.[NL]Imens indsamling af underskrifter er i gang er man ved at
arrangere demonstration mod krigen.[NL]- Gå på gaden mod NATO's krig
mandag den 7. juni.[NL]Sådan lyder opfordringen fra den københavnske
fredsbevægelse i Fællesinitiativet mod NATO's krig Her arrangerer man
nemlig demonstration.
25.05.99 Støtte til krig daler. Efter to måneder med død og ødelæggelse
falder tilslutningen til landkrig.[NL]42 procent af danskerne siger nej
til at starte en landkrig, mens 39 procent er for.
25.05.99 USA vil tredoble landstyrke. NATO diskuterer i dag krav fra USA
om at øge styrke i Makedonien til op mod 50.000 mand.[NL]Den britiske
forsvarsminister siger nu næsten direkte, at den NATO-styrke, der befinder
sig i Makedonien, kan komme i kamp i Kosova.[NL]Mandag erklærede George
Robertson, at styrken kan benyttes til at "eskortere flygtninge tilbage
til Kosova også uden jugoslavisk accept".[NL]I dag er der møde i NATO's
hovedkvarter om USA's nye krav til at udvide krigen:.[NL]Den styrke, der i
øjeblikket er udstationeret i Makedonien og som består af 13.000 soldater,
skal udvides til et sted mellem 45.000 og 50.000 soldater.
25.05.99 Forspil til en landkrig. LEDER I nat var det to måneder siden, at
NATO gik i krig mod Jugoslavien. Seriøse tegn på, at krigen indstilles
inden for en overskuelig tid er vanskelige at få øje på.[NL]I stedet
udvider NATO med USA i spidsen krigens intensitet og - ikke mindst - dens
virkemidler.
22.05.99 Krig og diplomati[NL]Nyhedskommentar mj En slags stormagts-status
to måneder inde i en krig.[NL]De seneste ugers hektiske diplomatiske
aktiviteter om krigen mod Jugoslavien er næppet et udtryk for, at
stormagterne ihærdigt arbejder på at finde en poltitisk afslutning på
krigen.[NL]De er derimod udtryk for, at modsætningerne mellem stormagterne
er blevet skærpet i løbet af krigens første to måneder:.
22.05.99 John Pilger: En rystende krig. To måneder inde i krigen: Massive
ødelæggelser i Jugoslavien.[NL]"Rummet er fyldt med børnelig, dræbt af
NATO i Surdulica i Serbien. Flere er kun genkendelige på deres sko. Et
dødt spædbarn bliver vugget i sin fars arme."[NL]Sådan beskriver den
berømte britiske journalist John Pilger en oplevelse, han har haft under
sit besøg i Jugoslavien.
22.05.99 Nyheder for fred. Op mod 3000 benytter dagligt fredsbevægelsernes
hjemmeside.[NL]Net-Avisen er navnet på et opslag, som kan hentes ned fra
internettet og hænges op på opslagstavler overalt.[NL]På det seneste
opslag kan du læse om blokader mod krigsmateriel i Grækenland,
sultestrejke mod krigen i Italien, underskriftsindsamling i Frankrig,
demonstrationer i USA og få "fredelige ideer til aktioner".[NL]Det er
fredsbevægelserne i Danmark, der på deres hjemmeside er vært for
Net-Avisen, der udkommer som en A4-side, der nemt kan hentes ned, kopieres
og hænges op.
22.05.99 SF-landsmøde: For eller imod bomber. Holdningen til krigen ventes
at præge SF's landsmøde, der indledes i dag.[NL]For eller imod NATO's
bomber af Jugoslavien. Aktivt forsvar for velfærd eller underdrejning og
støtte til dens afmontering.[NL]Det er nogle af de omdrejningspunkter, der
tegner sig op til SF's landsmøde, der indledes i dag i Aalborg.[NL]I
folketingssalen har SF stemt imod ved de lejligheder, hvor der har været
mulighed for at tilkendegive en holdning til NATO's krig. I flere byer har
SF også deltaget i demonstrationer vendt mod krigen. Men sagen rumler i
partiets top, og emnet ventes at blive varmt på landsmødet.
22.05.99 Mens NATO's bomber falder. [PARA]Kommentar af Jørgen
Petersen[PARA]Ligger også på DEBAT-siden! Der er brug for at opbygge en
fredsbevægelse på et enhedsgrundlag.[NL]Tiden skriger på enhed og samling
imod NATO's krig. Samtidig har fredsbevægelsen mange odds imod sig. Krigen
føres nemlig ikke kun med bomber[...]
22.05.99 Bag om krigen på Balkan (11) [NL]Krigens virkelige mål. [PARA]af
Sven Tarp. De officielle skrøner om, hvorfor NATO er gået i krig, kan ikke
tages for gode varer.


"One has to have a great dose of humanity, a great dose of the feeling of
justice and of truth not to fall into extreme dogmatism, into a cold
scholasticism, into isolation from the masses. Every day one has to
struggle that this love to a living humanity transform itself into
concrete acts, in acts that serve as examples, as motivation."
Ernesto Che Guevara

For Revolutionary Resistance!
Defenders of Dictatorship of Proletariat!
Let us continue the path of Marx, Engels, Lenin, Stalin and Mao!
Workers of all countries Unite!
VIVA EL INTERNACIONALISMO PROLETARIO!

Yours in solidarity
Per Rasmussen
Denmark
http://home0.inet.tele.dk/pera/
http://come.to/familienrasmussen
pera@post.tele.dk
cape@teliamail.dk
SUDI - Sørens hjemmeside
http://w1.1559.telia.com/~u155900387/

Cuba SI!
http://w1.1559.telia.com/~u155900388/
http://members.tripod.com/Per_Rasmussen/
http://www.geocities.com/Athens/Atlantis/1690/
cubasi@teliamail.dk
Cuba SI mail-list
cubasi-subscribe@egroups.com
cubasi@egroups.com

Ernesto Che Guevara
http://w1.1559.telia.com/~u155900388/ernesto.htm
http://members.tripod.com/Per_Rasmussen/ernesto.htm
http://www.geocities.com/Athens/Atlantis/1690/ernesto.htm

Viden er Magt! Grundskoling i marxismen-leninismen
http://w1.1559.telia.com/~u155900373/
mlmtt@private.dk