http://www.dkp-ml.dk/udgiv-32d.htm
Socialisme og Demokrati[PARA]Af Sven Tarp[PARA]Erfaringer fra
Pariserkommunen[PARA]Denne og de følgende tre artikler stammer tillige med
konklusionerne i artiklen »Nyttige lærdomme« fra et større oplæg, som blev
holdt på DKP/MLs konference om socialismens erfaringer i december
1991.[PARA]Det centrale spørgsmål i klassekampen er kampen om magten. For
at der overhovedet kan blive tale om nogen socialistisk opbygning, må
arbejderklassen erobre den politiske magt og bruge den til at indrette det
nye samfund. Men spørgsmålet om, hvordan denne magt skal erobres, og
hvordan den skal se ud, har altid været et glohedt stridsemne i den
teoretiske og praktiske kamp.[PARA]I deres klassiske værk, Det
kommunistiske manifest, skriver Marx og Engels:[PARA]»Arbejderrevolutionens
første skridt er at hæve proletariatet op til herskende klasse, at tilkæmpe
sig demokratiet. Proletariatet vil bruge sit politiske herredømme til
efterhånden at fravriste bourgeoisiet al kapital, til at centralisere alle
produktionsinstrumenter i statens hænder, dvs. i hænderne på proletariatet
organiseret som herskende klasse.« 1)[PARA]For Marx og Engels er den
socialistiske stat altså ensbetydende med »proletariatet organiseret som
herskende klasse«. De udtaler sig derimod ikke om, hvordan de forestiller
sig denne organisering af proletariatet som herskende klasse. Marx og
Engels var videnskabsmænd, ikke utopister. De byggede deres teori på
kendsgerninger, ikke på tankekonstruktioner og dagdrømmerier. Først
Pariserkommunen i 1871 forsynede dem med materiale til afgørende at forny
og berige denne teori. Det faldt fremfor alt i Marx' lod, i hans berømte
Borgerkrigen i Frankrig.[PARA]Den første vigtige konklusion, som Marx drog
af Pariserkommunen, var, at »arbejderklassen kan ikke simpelthen tage den
færdige statsmaskine i besiddelse og sætte den i bevægelse for sine egne
formål.« 2) Denne statsmaskine, der var skabt af borgerskabet til
undertrykkelse af de arbejdende klasser, måtte ødelægges og en helt ny
statsmagt sættes i stedet.[PARA]Pariserkommunen leverede imidlertid også
afgørende vidnesbyrd om, hvordan denne nye statsmagt ville tage sig ud.
Kommunen var, med Marx' ord, »den endelig opdagede politiske form, under
hvilken arbejdets økonomiske befrielse kunne foregå.« (Min udh., ST.) 3)
Hvordan så nu denne »endelig opdagede politiske form« ud?[PARA]Den nye
magt, Kommunen, adskilte sig fra den borgerlige stat fremfor alt ved, at
den ikke skulle være »et parlamentarisk, men et arbejdende organ, på samme
tid udøvende og lovgivende«. (Min udh., ST.) 4) Medlemmerne af Kommunen,
hvis flertal bestod af arbejdere eller anerkendte repræsentanter for
arbejderklassen, »blev valgt ved almindelig valgret i de forskellige
distrikter i Paris. De var ansvarlige og til enhver tid afsættelige«.
5)[PARA]Med hensyn til de traditionelle undertrykkelsesorganer, så var
Kommunens første dekret »afskaffelsen af den stående hær og dens erstatning
med det bevæbnede folk«. 6) Politiet »blev straks berøvet alle sine
politiske egenskaber og forvandlet til et ansvarligt og til enhver tid
afsætteligt redskab for Kommunen; ligeledes embedsmændene i alle andre
grene af administrationen«. (Mine udh., ST.) 7) »Dommerne mistede den
tilsyneladende uafhængighed« og skulle »for fremtiden være valgte,
ansvarlige og afsættelige«. 8)[PARA]Med hensyn til de øvrige organer
skriver Marx: »Mens det gjaldt om at bortskære de af den gamle regerings
organer, der kun var undertrykkelsesorganer, skulle dens berettigede
funktioner løsrives fra en magt, der gjorde krav på at stå over samfundet,
og gives tilbage til samfundets ansvarlige tjenere. I stedet for en gang
hvert tredje eller sjette år at afgøre, hvilket medlem af den herskende
klasse, der skal ud- og undertrykke folkets mål i parlamentet, skulle den
almindelige valgret tjene det i kommuner konstituerede folk til at udsøge
arbejdere, opsynsmænd og bogholdere til sin forretning... På den anden side
kunne intet være Kommunens ånd mere fremmed end at erstatte den almindelige
valgret med hierarkisk investitur«, dvs. indsættelse af embedsmænd ovenfra.
(Mine udh., ST.) 9)[PARA]Af ovenstående fremgår det, at alle embedsmænd i
offentlig tjeneste var valgte, ansvarlige og til enhver tid afsættelige.
Hensigten hermed var tydeligt nok at forhindre, at de forvandlede sig til
en ny »magt, der stod over samfundet«. Kommunen betjente sig imidlertid af
endnu et ufejlbarligt redskab til at forhindre en sådan
udvikling:[PARA]»Fra Kommunens medlemmer og nedefter måtte den offentlige
tjeneste udføres for arbejderløn. De høje statsembedsmænds traditionelle
privilegier og repræsentationsudgifter forsvandt sammen med disse høje
herrer selv.« 10)[PARA]Det er uhyre interessant, at Marx ovenfor skelner
mellem de »rene undertrykkelsesorganer« og statens »berettigede funktioner«
i det gamle samfund. Jeg tror, at man må opholde sig lidt ved denne
skelnen.[PARA]I sin bog Familiens, statens og privatejendommens oprindelse
følger Engels statens opståen historisk og konkluderer, at efter den
territorielle inddeling af statsborgerne er det næste kendetegn ved staten
»oprettelsen af en offentlig myndighed, som ikke mere falder umiddelbart
sammen med, at befolkningen selv organiserer sig som væbnet magt. Denne
særlige, offentlige myndighed er nødvendig, fordi det efter spaltningen i
klasser er blevet umuligt at have en selvvirkende bevæbnet organisation af
befolkningen... Denne offentlige myndighed findes i enhver stat; den består
ikke blot af bevæbnede mennesker, men også af tilbehør af ting, alle slags
fængsler og tvangsanstalter«. 11)[PARA]Dette system af
undertrykkelsesorganer er det, man i almindelighed forstår ved en stat. Det
er det, som et andet sted får Engels til at betegne staten som »en maskine,
med hvilken den ene klasse undertrykker den anden«. 12) Og det er det, som
historisk set vil dø bort under overgangen fra socialisme til
kommunisme.[PARA]Men samtidig har staten op gennem tiden overtaget en række
funktioner inden for kultur, undervisning, økonomi osv. Navnlig i de sidste
hundrede år har staten i stadig stigende grad spillet en økonomisk rolle -
en udvikling, som Engels allerede kommenterede i 1870'erne i sin bog
Anti-Dühring, og som han opmærksomt fulgte frem til sin død.[PARA]Disse
funktioner kan selvsagt ikke ses adskilt fra staten som
undertrykkelsesmaskine. Men i modsætning til de rene undertrykkelsesorganer
vil de ikke dø bort, men blive bevaret, idet de »vil blive givet tilbage
til samfundet«. Det er på den måde, jeg forstår Engels' berømte bemærkning
i Anti-Dühring:[PARA]«Den første handling, under hvilken staten virkelig
optræder som repræsentant for hele samfundet - overtagelsen af
produktionsmidlerne i samfundets navn - er samtidig dens sidste
selvstændige handling som stat. Statsmagtens indgriben bliver overflødig på
det ene område efter det andet og sover så hen af sig selv. I stedet for
hersken over personer, træder nu forvaltning af ting og ledelse af
produktionsprocesser. Staten bliver ikke »afskaffet«, den dør bort.« (Min
udh., ST) 13)[PARA]Dette vil imidlertid ikke foregå fra den ene dag til den
anden, men udgøre en langvarig »politisk overgangsperiode, under hvilken
staten ikke kan være andet end proletariatets revolutionære diktatur«.
14)[PARA]Men allerede ved arbejderrevolutionen undergår de traditionelle
undertrykkelsesorganer grundlæggende forandringer. Det så vi ovenfor i
Pariserkommunens tilfælde. Det vigtigste af disse organer, hæren, blev
erstattet med det bevæbnede folk. Politiet mistede sine politiske
egenskaber og blev ligesom dommere og embedsmænd afsætteligt til enhver
tid. [PARA]Den proletariske stat har det til fælles med alle tidligere
stater, at den er »en maskine, med hvilken den ene klasse undertrykker den
anden«. Men den adskiller sig samtidig fra disse ved at udtrykke
flertallets interesser i modsætning til de tidligere stater, der alle var
»mindretalsstater«. Af samme grund anbefalede Engels i et brev til Bebel i
1875, at man erstattede ordet »stat« med ordet »fællesskab« i det tyske
arbejderpartis program. Allerede Pariserkommunen var - med Engels' ord -
»ikke mere nogen stat i egentlig forstand«. 15)[PARA]I det omfang, staten
imidlertid bliver ved med at være stat, dvs. at udøve
undertrykkelsesfunktioner over for de tidligere undertrykkere, har Marx og
Engels kun udtalt sig i store træk og almindelige vendinger om, hvordan den
vil dø bort. Pariserkommunen, der var grundlaget for deres tænkning, varede
ikke mere end godt to måneder og tillod ikke konklusioner om, hvordan denne
bortdøen konkret ville finde sted.[PARA]Den sidste betydningsfulde
konklusion, som Marx og Engels drog af Pariserkommunens blodige erfaringer,
og som de fik indføjet i dokumenterne fra Første Internationales kongres i
Haag i 1872, var, at arbejderklassen under revolutionen og den
socialistiske opbygning har brug for et politisk parti, der kan føre an i
denne vanskelige kamp.[PARA]Men hvordan dette parti konkret skulle indgå i
den socialiske opbygning, derom kunne Marx og Engels selvsagt intet sige.
Den opgave blev det op til Lenin, Stalin og de andre russiske bolsjeviker
at løse.[PARA]Litteratur[NL]1. K. Marx og F. Engels: Det kommunistiske
manifest. Udvalgte Skrifter, bind 1. Forlaget Tiden 1973, s. 46.[NL]2. K.
Marx: Borgerkrigen i Frankrig. Marx/Engels: Udvalgte Skrifter, bind 1.
Forlaget Tiden 1973, s. 512.[NL]3. Ibid., s. 518.[NL]4. Ibid., s.
515.[NL]5. Ibid., s. 515.[NL]6. Ibid., s. 514.[NL]7. Ibid., s. 515.[NL]8.
Ibid., s. 515.[NL]9. Ibid., s. 516.[NL]10. Ibid., s. 515.[NL]11. F. Engels:
Familiens, privatejendommens og statens oprindelse. Marx/Engels: Udvalgte
Skrifter, bind 2. Forlaget Tiden 1973, s. 318.[NL]12. F. Engels: Indledning
til »Borgerkrigen i Frankrig«. Marx/Engels: Udvalgte skrifter, bind 1. F
orlaget Tiden 1973, s. 480.[NL]13. F. Engels: Anti-Dühring. Sputnik 1984,
s. 308.[NL]14. K. Marx: Kritik af Gothaprogrammet. Marx/Engels: Udvalgte
Skrifter, bind 2. Forlaget Tiden 1973, s. 25.[NL]15. F. Engels: Brev til
Bebel. Marx/Engels: Udvalgte Skrifter, bind 2. Forlaget Tiden 1973, s.
35.[PARA]Socialisme og demokrati - Indholdsfortegnelse[PARA]0. Forord[NL]1.
Schlüters demokrati og alle os andre[NL]2. Demokrati og kultur[NL]3. Findes
der en almen teori for »socialisme i et land«?[NL]4. Farvel til det
»statsbærende parti« - for evigt![NL]5. Erfaringerne fra
Pariserkommunen[NL]6. Parti, stat og masser i Sovjet[NL]7. Undertrykkelse
af klassefjenden[NL]8. Et eller flere partier under socialismen?[NL]9. Da
det hele gik galt[NL]10. Bureaukraterne overtager biksen[NL]11. Sovjet på
katastrofekurs[NL]12. Nyttige lærdomme[PARA]Copyright Forlaget Arbejderen
[PARA]Tilbage til Online-Biblioteket/Socialisme og demokrati[NL]Søg på
DKP/ML's sider [NL]Bestil bøger eller pjecer[PARA]Tilbage til DKP/ML's
hovedside: www.dkp-ml.dk
"One has to have a great dose of humanity, a great dose of the feeling of
justice and of truth not to fall into extreme dogmatism, into a cold
scholasticism, into isolation from the masses. Every day one has to
struggle that this love to a living humanity transform itself into concrete
acts, in acts that serve as examples, as motivation."
Ernesto Che Guevara
For Revolutionary Resistance!
Defenders of Dictatorship of Proletariat!
Let us continue the path of Marx, Engels, Lenin, Stalin and Mao!
Workers of all countries Unite!
VIVA EL INTERNACIONALISMO PROLETARIO!
Yours in solidarity
Per Rasmussen
Denmark
http://home0.inet.tele.dk/pera/
http://come.to/familienrasmussen
pera@post.tele.dk
cape@teliamail.dk
SUDI - Sørens hjemmeside
http://w1.1559.telia.com/~u155900387/
Cuba SI!
http://w1.1559.telia.com/~u155900388/
http://members.tripod.com/Per_Rasmussen/
http://www.geocities.com/Athens/Atlantis/1690/
cubasi@teliamail.dk
Cuba SI mail-list
cubasi-subscribe@egroups.com
cubasi@egroups.com
Ernesto Che Guevara
http://w1.1559.telia.com/~u155900388/ernesto.htm
http://members.tripod.com/Per_Rasmussen/ernesto.htm
http://www.geocities.com/Athens/Atlantis/1690/ernesto.htm
Viden er Magt! Grundskoling i marxismen-leninismen
http://w1.1559.telia.com/~u155900373/
mlmtt@private.dk