Demokratiskjold og rakettskjold.
Totalitarismen gjør stadig nye tekniske framskritt, og snart vil det bli
helt umulig lenger å hevde retten til egne meninger og tanker som får reell
betydning. Det totale teknisk-kapitalistiske paradis for enhver ensrettet
markedsklone er innen synsvidde. Språket har forlengst nådd en grad av
"utvikling" hvor det ikke lenger er mulig å uttrykke en opposisjon som mer
enn promiller begriper. Den menneskelige friheten er så godt som avskaffet
og eksistensen dermed på vei til å bli gjort meningsløs. Det er snart bare
mulig å ha een mening og leve een type liv - det neoliberale,
markedstilpassede a4-livet. Ellers forsvinner man stort sett ut blant de
systemet kasserer. Fellen klapper igjen. Kapitalismen blir da menneskehetens
selvdestruksjon.
Den andre artikkelen jeg tar med her er en leder fra Information i dk og
viser en slags glimt av en fortidig borgerlig-demokratisk debatt, som
selvfølgelig i dag er ren fiksjon. Det interessante og avslørende er, at
artikkelen forklarer hvorledes det var umulig for Clinton å starte en reell
debatt om rakettskjoldet i USA. Altså: den sittende presidenten kunne ikke
åpent gå imot sine egne hauker. Og så er det noen som tror USA er et
demokrati!! Det er på tide at man holder opp med å li av den latterlige
kaldkrigsillusjonen at USA MÅ være et demokrati, fordi f.eks. Russland eller
andre land ikke er det. En slik "bevisførsel" er det vi kan bevitne dag ut
og dag inn, særlig i den norske pressas tåkeheim av fjollete repriser og
evige ekkoer. Man tilpasser seg feigt og søvngjengeraktig maktas tale. Norge
er et land hvor de fleste snakker hverandre etter munnen helt automatisk. I
Norge og forferdende mange andre steder gjelder nå uavkortet Georg
Johannesens utsagn: journalistikkens død er sannhetens fødsel.
Karsten Johansen
http://Politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=150215
Nyt våben mod demonstranter
Politiken søndag: Usas militær er ved at udvikle en erstatning for
gummikugler. Det nye 'våben' bruger elektromagnetiske stråler, der kan
pacificere demonstranter uden at skade dem. Det har taget 10 år at udvikle
våbnet og skal hjælpe amerikanske soldater i halvmilitære roller, som de i
stigende grad involveres i som fredsbevarende styrker.
Pentagons videnskabsmænd har konstrueret et våben, der affyrer
elektromagnetisk energi, som selv på 500 m afstand giver en følelse af at
blive brændt på huden. Men våbnet brænder ikke huden reelt.
Men der ikke er tale om en militær udgave af en mikrobølgeovn. Det nye
system affyrer kortere bølger med højere frekvens. Det betyder, at bølgerne
kan trænge gennem tøj, men kun i ringe grad hud, kun en 64. -del af 2,54 cm.
Når man fjerner sig fra strålen, forsvinder følelsen, og der er angiveligt
ingen langtidsbivirkning.
Våbnet har foreløbig kostet 40 mio. dollar at udvikle. Intet tyder på, at
der sker forbrændinger, indre skader, cancer eller øjenskader.
I mere end 6.200 forsøg har der kun været ét uheld, da en forsøgsperson fik
en femøre stor forbrænding på ryggen, fordi våbnet var forkert programmeret.
Bare et sekund under strålen giver en følelse af blive brændt med en
temperatur på 50 grader, men våbnet kan indstilles til højere grader.
I sin nuværende eksperimentelle form ligner våbnet en slags satellitskærm,
der kan monteres på et mindre, militært køretøj.
(3. mar 2001 kl. 22:30)
http://webavis.information.dk/Fremvisning/Webavis/AviFrames.dna?pVisID=31928
04964985279
Hvilket raketskjold? 5. marts 2001
»Jeg er ikke i tvivl om, at raketskjoldet kommer, og det er klart min
opfattelse, at det er en fornuftig ide. Anders Fogh Ramussen, Venstres formand
AMERIKANSKE forsvarseksperter ville utvivlsomt føle sig hensat til en
mærkelig, uvirkelig verden, hvis de lyttede med på den danske og europæiske
debat i disse dage om det famøse raketskjold. For godt et år siden rasede en
lignende debat i Europa, og den handlede faktisk om noget mere konkret end
den aktuelle. Dengang blev USA’s NATO-allierede udspurgt af
Clinton-regeringen om deres holdning til et National Missile Defense –
opstillet i Alaska og North Dakota med nye radarer i England og på Grønland.
Reaktionen var universelt negativ, dels fordi et sådant skjold ikke ville
beskytte Europa (der så afkobles fra USA’s sikkerhedsgaranti) og dels fordi
det ville kræve en ændring af ABM-traktaten. En af grundene til, at Clinton
udsatte beslutningen om at opstille et NMD-system, var modstanden i Europa
og i Rusland. En anden var den manglende teknologi. Måske ukendt for den
brede europæiske offentlighed anså høge i det republikanske parti
Clinton-planen for at være et fupnummer. De troede, at han var ude på at
sabotere drømmen om et raketskjold. Hvorfor spurgte han russerne om lov til
at ændre ABM-traktaten? Hvorfor skulle han have et ja fra Europa? Hvorfor
opstille et raketskjold i Alaska, når missiltruslen reelt er rettet mod
amerikanske baser og allierede i Mellemøsten og Østasien? I lyset af denne
kritik overrasker det ikke, at Bush-regeringen har udsendt utvetydige
signaler. Nr. 1. USA agter at opstille et raketskjold. Nr. 2. De allierede
vil blive tilbudt beskyttelse. Nr. 3. Beslutningen er uigenkaldelig. Denne
håndfaste udmelding har foreløbig virket efter hensigten. I flere europæiske
lande – Danmark, Tyskland og Storbritannien – har borgerlige partier kynisk
set en chance for at score point inden næste valg ved at lægge sig op ad
Bush-regeringen. Herhjemme siger Anders Fogh Rasmussen, at Venstre kan gå
ind for et raketskjold, fordi USA nu tilbyder at beskytte Europa. Det kan
omskrives til følgende nationalegoistiske konstatering: Så længe USA lover
at forsvare os, er det underordnet, om projektet fører til et nyt
våbenkapløb! Okay, Venstre vil arbejde for at få Rusland med. Men kære
statsministerkandidat – det er naivt at forestille sig, at et republikansk
styre ville bygge et raketskjold i samarbejde med Putin-regeringen. Det
ligger ikke i kortene, selv om Rusland har fremlagt sit eget udspil, og selv
om de to lande har nedsat et ekspertudvalg, der skal drøfte offensive og
defensive våben.
I MOSKVA ved man udmærket, at Bush-regeringen ikke vil dele teknologi med
andre. Man er også bekendt med et andet forhold: At USA aldrig vil kunne
bygge et skjold, som neutraliserer Ruslands atomslagstyrke. Det er
science-fiction. Derfor vælger russerne nu at hoppe med på karusellen. De
har intet at tabe ved at gå ind i en dialog om andre typer raketskjold, end
det forudset i Clinton-planen. Som rapporteret her i bladet kan man
forestille sig opstillingen af mobile raketskjold nær ’slyngelstater’ eller
i krigszoner. Det er, hvad debatten bør handle om. Hvordan vil Kina reagere,
hvis USA placerer krigsskibe med antimissil-systemer nær Nordkorea? Eller
sælger disse systemer til Taiwan? Kinas nuværende arsenal på 20
interkontinentale raketter er måske ikke nok til at gennemtrænge et mobilt
skjold. Hvis kineserne opruster, følger Indien og Pakistan efter. Det
forstemmende er altså, at diskussion i Europa er hypotetisk. Hvis Venstres
formand var statsminister og Per Stig Møller udenrigsminister, ville de de
stå på lige så bar bund i denne sag som Mogens Lykketoft og sige: Danmark
kan først tage stilling, når vi ved noget konkret. I stedet har de valgt at
støtte en ikke-eksisterende plan og kappes om, hvem der er mest
pro-amerikansk. Det er uansvarligt. Borgerlige partier i Europa bør vide, at
republikanerne vil tage deres støtte til indtægt. Det svækker demokraternes
mulighed for at moderere projektet. Folk i Pentagon, i det udenrigspolitiske
’establishment’ og i videnskabelige kredse, der kalder republikanernes ideer
for farlige, vil føle sig forrådte. En fornuftig diplomat som Colin Powell,
hvem Lykketoft møder i dag, kan dybest set ikke være glad for, at europæiske
politikere velsigner republikanske krigshøges raketplaner, inden de er
blevet formuleret. Det giver ham et forklaringsproblem i den interne debat.
Martin Burchardt
This archive was generated by hypermail 2b29 : Mon Mar 05 2001 - 18:45:19 MET