Lovforslag på vej: Folkeafstemning om multietnisk Danmark

From: Per Rasmussen (pera@post.tele.dk)
Date: Mon Dec 20 1999 - 01:14:10 MET


--------------------------------------------------------------------------
Elimination of the exploitation of man by man!
Yours in solidarity
Per Rasmussen
Denmark

PRESSEMEDDELELSE

Nye tal om indvandringen fremskynder planlagt DF-lovinitiativ:

Lovforslag på vej fra Dansk Folkeparti:
Folkeafstemning om multietnisk Danmark

Et planlagt lovforslag om en folkeafstemning om et multietnisk
Danmark, der i øjeblikket arbejdes på udformningen af, vil nu blive
fremskyndet, således at det kan fremsættes allerede i januar måned,
når Folketinget samles efter juleferien.

Det oplyser Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, som er
ankermand på lovforslaget.

- Danmarks Statistiks seneste tal om indvandringen er af en sådan
chokerende karakter, at der omgående må gribes ind, siger Pia
Kjærsgaard. Tallene viser, at såvel Hovedstaden som Københavns Amt
inden for overskuelig tid vil have fremmed-flertal. Danskerne bliver
således et mindretal i egen hovedstad. Det er forfærdeligt!

- Regeringen og Folketingets flertal har skylden for, at Danmark nu i
et tordnende tempo omdannes til et multietnisk samfund med alle de
dårligdomme og al den elendighed, der hører et sådant samfund til.

- Men det danske folk har aldrig nogensinde givet tilladelse til et
sådant projekt. Den kommende folkeafstemning vil klart kunne vise,
hvor folket står i denne sag, siger Pia Kjærsgaard, som oplyser, at
formuleringen af det spørgsmål, der skal svares ja eller nej til,
sandsynligvis bliver det meget enkle: "Bør Danmark være multietnisk?".

- Efter folkeafstemningen må Folketinget i overensstemmelse med
resultatet tilrettelægge udviklingen. Svares der ja, fortsætter vi
bare som nu - så går det helt af sig selv. Svares der, som jeg
forventer, nej - standser Folketinget øjeblikkelig retskravet på
familiesammenføringer, afskaffer de-facto-begrebet, og tillader
udelukkende FN-kvoteflygtninge asyl i Danmark, siger Pia Kjærsgaard og
slutter:

- Under alle omstændigheder vil DF arbejde videre for en afskaffelse
af retskravet på familiesammenføring og en afskaffelse af
de-facto-begrebet, men vi mener, at befolkningen bør høres om Danmark
skal omdannes til et multietnisk samfund.

In omnibus requiem quaesivi,
et nusquam inveni nisi in angulo cum libro.

Tore Vind Jensen
(+45) 23 710 710
tore__@forum.dk
tore__@hotmail.com

Faklen: www.faklen.dk
Erwin Neutzsky-Wulff: www.enw.dk



This archive was generated by hypermail 2b29 : Thu Jan 13 2000 - 15:17:48 MET